16/05/2018

Telegraphie des Deutschen Reichs, Aufgenommen den 16/5 1918.

Kommen kurz 3 Uhr in Bollersleben. Georg.

Så fik Georg alligevel orlov længe før han havde troet det muligt. Han ankommer til Bolderslev omkring kl. 3.

08/05/2018

For Amiengs d. 8 Mai 18.

Min elskede kære Mie!

Tak for Brevet fra den 29 som jeg modtog forleden, det glæder mig at du har faaet Tinne til Sovekammerat, saa er i da to om at dele Frygten. Haabentlig har du nu modtaget alle mine Fødselsdagsbreve jeg tror jeg har skrevet 3? Vi er nu afløst som Bæretrup og ligger nu i den føromtalte Totenschlucht, og vi har her en livlig Frikonsert baade ved Dag og ved Nat, alle forskjellige Projektiler giver deres Lyd dertil, og det gaar for os ikke af uden Tab omendskjøndt vi hele Tiden sidder i vore Huller, at arbejde, er her ikke Tale om. Igaar Aftes belagte han vor Dækning temmelig sterk og vi havde da 7 Saarede og l Død. Du har antsaa indtilnu ventet forgjæves paa mig paa Orlov, og det ser ud til at du vil komme til at vente en lille Tid endnu, da Orloven endnu foreløbigt er sperret, hvor længe ved jeg ikke bestemt, der bliver talt om til l Juni, andre siger 1 Juli. Der bliver talt om at vi Morgen, Torsdag, bliver afløst af vor Stilling, om det passer, saa er det med en behagelig Følelse vi forlader dette Babel, (forvirringens Sted). I saadanne Tider staar Hjemmet for ens Indre, tejnet som et Paradis, og det er smukt endog kun i Tankerne, at opholde sig der. Nu har vi nesten været vaade hver Dag, og saa at sidde indklemt i disse lerede vaade Huller, det er nesten en Tortur, forleden Nat vækkede min Kammerat mig, (en Anhaltiner) Mensch, du Schorch wir versübbent da laa han med Bagenden i det blanke vand, da var Feltstykket russet ned og hang i en Pose, af hvilken der løb en Straale af det vaade Element ned til os. Vi fik rask Skaden repareret men alt vort Tøj var vaadt og tilsmurt med Ler, saa vi bogstavelig var feltgraa, derpaa motte der tendes en Cigar, omenskjønt Kl. jokke var 3 endnu og vi satte os saa atter rygende tilrette i Snavset. Lige ude foran vort Hul ligger en Kammerat begravet, dog selv ikke i Graven har han ro, en Granat kom og maalte Graven om og hans sønderflængede Legeme kom atter tilsyne, han er nu for anden Gang begravet. - En anden Kammerat kom igaar gaaende hen mod vort Hul da kommer der atter en Granat og han bliver truffen af 2 Splinter 1 i Læggen og l i Livet, han har endnu saa megen Kraft at han naar hen til os, Sanitæter var det første der blev raabt, som saa gaar fra mand til Mand, til det naar dem, jeg blottede Livet, men ak der viste sig Tarmene, en anden skar Boksebenet af, da var Sanitæterne der og jeg overlod dem den svære Gjerning. Kære Gud hjælp mig var hans Bøn, han blev baaret tilbage, om han endnu lever ved jeg ikke. Uvilkaarlig stiger Sukket frem! Herre gjør snart en Ende paa vor Nød og Elendighed. Min Sjæl søger Ly, Fred og Frelse hos ham som er Herre over Liv og Død. Ud af Dødens Klo sender din egen hengivne Mand dig denne Hilsen, Jesus er vor Frelser, Georg.

Mensch, du Schorch wir versübbent. Georgs kammerat, som må komme fra den tidligere delstat Anhalt, vækker ham med denne mærkelige sætning. Hvad mon det kan betyde? Har Georg snorket for kraftigt?

03/05/2018

For Amiengs d. 3. Mai 1918.

Min elskede Konelil!

Tak for de 3 siste Kort jeg har modaget og for Brevet fra din Fødselsdag. Det glæder mig at du har det godt, dog du føler dig lidt ensom og jeg kan nok forstaa at du føler dig lidt ængstelig omendskjønt jeg selv ikke kjender meget til denne Følelse, kan jeg tænke mig at en Kvinde lettere kan gribes af den, dog du har jo overvundet saa meget, saa du med Guds Hjælp ogsaa bliver ferdig med den? Nu lidt om min Gerning her: Vi liger nu i 3 Dage, bag i Res. og gaar hver Aften til Fronten for at bringe Material frem til at bygge Stillingen ud med. Piktraa Pæle, Stollenbrætter m.m. at det ingenlunde er en behagelig Post, vil du kunde forstaa, 10 gange hellere ligge i første Linie. Altsaa Kl 8 om Aftenen antræten saa gaar det i en Times March til Regimentsstaben, altid gjennem Arteleriild, her ligger Sagerne her faar enhver sin Byrde paaladet og det gaar saa i Holdvis, i Gaasegang til Bestemmelsesstedet, nu først begynder Teateret rigtig, da gjelder det om at beholde sin Ro det er helt mørkt og vi falder fra det ene Granathul i det andet. Ilden væksier i Styrke hver 5-10 Minutter kommer et rasende Ildoverfald, og man maa da se at komme nogenlunde i Dækning i et eller andet Hul. Byrden er for det meste svær som vi har at bære men i en saadan Situation merker man den ikke, du skulde bare se hvor Traarullerne flyver naar de sætter os nogle hen for vor Næse i et Nud ligger vi paa Jorden. At Afdelingen ikke bliver sammen, men bliver spredt af som Faar der ingen Hyrde har, kan du vel tænke dig, der, bliver en saaret, der, falder en anden, der løber en atter tilbage, dog det hjælper jo ikke, Løsenet er fremad. Under disse Anstrengelser gaar det videre og efter l½ Time naar vi 3 Batl. men ak, af de 3 Afdelinger tilsammen 25 Mand, var vi kun 10 der. Meldingen var skedt, og nu kunde det atter gaa tilbage som gaar lettere, dog Faren er den samme, det gaar i Iltembo, ofte March march, dog det bliver mig for meget, en anden kammerat ogsaa og vi slutter os sammen, og i det roligste Tembo gaar vi gjennem Ilden, og naar lykkelig og vel tilbage til Regt. og tænk dig, de første. Vi hviler os ud. nu kommer Touren for anden Gang til II Batl. derhen har vi at pasere den saakaldte Totenschlucht, det er en farlig Dal som hele Tiden staar under Ild der er nesten ikke en Plet som ikke er omgravet af Granater ned ad Skrenten gaar det i lange Spryng, ratsch bum Krag, Brag spryr Ilden omkring os, alt er indhyllet i Røg, dertil kommer nu Gasgranater, med et grif sidder Gasmasken skjærmende over Aande Organerne, atter vore 10 Jernpæle paa Nakken og famlende gaar det gjennem Granathullerne og vi naar den skjermende Dekning, ved Bataillonsstanden, godt at det engelske Gas ikke er saa sterk, det smager nesten som Bonbon. Gud holdt ogsaa sin beskjermende Haand over mig paa Vejen tilbage. Kl ½4 var vi atter her i vore Huller, og du kan tro man sover godt efter en saadan Nat. Kl 8 giver det Morgenkaffe paa Sengen og da jeg Kl ½2 vaagnede var Middagsmaden der. I Aften gaar det for 4 Gang frem. Saa de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Georg.

02/05/2018

Geschrieben den 2 Mai 1918.

Feldpostkarte.
Min elskede Mie!

Et lile Livstejn ud af Kampens Tummel. Jeg har det Herren være takket godt og er sund og rask, og hans Naade er stor mod mig, og jeg føler mig fri og let selvom Krigsbølgerne fraader. Haaber ogsaa at du har det godt og er stille og stærk. Takker Herren thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig. Hilsen til alle Kære i Ravit dog dig de hjærteligste Din tro Georg.