19/04/2018

Bernot d. 19.4.18.

Min inderlig elskede Hustru!

Da jeg endnu ingen Orlov har faaet, vil jeg skrive dig mit Fødselsdagsbrev og allerførst ønske dig min Eneste Eneste ene de allerhjærteligste Lykønskninger og Herrens rige Naade og Velsignelse til denne Mindedag. Det er den første du forlever i vort felles Hjem dog ikke under de lyseste Forhold, jeg kan tænke mig din Skuffelse, at jeg netop i disse Dage ikke kan være derhjemme hos dig, dog min Elskede, jeg haaber at du er sterk, og at du ogsaa kan tage dette, som fra Herren fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud, saaledes vil vi ogsaa see paa denne Guds Styrelse. Om ogsaa mit Hjærte er vedmodig stemt i disse Dage over Tabet af min kære udforglemmelige Moder saa kan jeg dog ikke andet end takke Gud for hans Barmhjærtighed imod os. Nu da Moder er død glæder jeg mig dobbel over at eje en kær og omsorgsfuld Hustru som tænker paa mig sørger for mig, og beder for mig. Jeg kan ikke andet end at sige dig min inderligste Tak for at du i saa selvforglemmende Opofrelse har taget dig af min kære Moder og plejet og hygget om hende paa hendes Dødsleje, du har gjordt det for mig, da Pligten holdt mig borte derfra. Herren velsigne dig derfor. Det var en svær Tid for dig det ved jeg, det krævede Udholdenhed og Taalmodighed. Dog nu er den Tid forbi og du kan nu med rolig Samvittighed hvile dig ud efter Anstrengelserne og nattevaagen da det sikkert har taget paa dine Kræfter. Det er den siste Aften jeg er her da det atter gaar paa Rejse, dog jeg tror ikke at vi endnu kommer med i Kampen, da der endnu alltid optræder Feber tilfælde. Som jeg skrev dig har min Komp. givet Orlov ind for mig til Regt. derfra gaar det nok til Divisionen det er endnu ikke kommen tilbage. Paa Grund af den smitsomme Sygdom vil det vist have sine Vanskeligheder, dog vi vil haabe det Bedste og ikke klage og forbitres naar det modsatte er Tilfældet. Med Tiden skal jeg jo nok komme paa Orlov, kun Taalmodighed og ikke tabe Modet. Jeg kan tænke mig at du føler dig ensom nu da al Travlheden ved Moders Begravelse er overstaaet og alt er bleven sille og rolig om dig, og du vil med Lengsel, mere tænke paa mig, moske er det udhyggelig for dig saa helt ene. Hvis du vil have en Pige saa lej dig kun en, som kan gjøre dig Selskab, maaske kan du beholde Cilie en lille Tid endnu?
Den 21.4.18. Altsaa Brevet
fik jeg ikke ekspederet i Bernot, nu er vi saa her i et stort engelsk Barakkelager som ligger 25 Km vestlig for Quentin paa Marchen hertil blev vi bombarderede af Flyverne, som kostede os 8 saarede. Tak for dit lange Brev som jeg modtog da vi laa i Kvarter siste Nat ved St. Qentin, du kan tro jeg glædede dig dertil. Tak for Moders Hilsen jeg skal gjøre mit til, saa godt jeg kan for at opfylde hende dette Ønske. Ja min Søster, hende skal man første lære at kjende, og det glæder mig at du har opdaget de gode Sider ved hende. Dem som ikke kjender hende, kalder hende kort i hendes Væsen. Nu maa du unskylde naar Brevet en bleven forsinket, og saa endnu en Gang de kærligste Fødselsdagshilsener fra din egen tro hengivne Mand. Georg.

Tror at jeg kan meddele dig at du ikke tør vente mig før efter den 4 Mai.

Marie har fødselsdag den 24. april og hun fyldte 27 år i 1918.

Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud er et citat fra

16/04/2018

Bernot d. 16.4.18.

Min kære egen Mie!

Det er Idag med vedmodig Hjærte at jeg sætte mig til at skrive. Jeg modtog igaar aftes Sørgebrevet med det sorgens Budskab at vor kære gamle Moder ikke mere er blandt de Levendes Tal, og du kan tænke dig at det greb mig dybt og under læsningen, randt den haarde Kriger, Taarene over de vejerbidte Kinder. Moderhjærte, Moderord og Moderkærlighed hvad har du ikke alt været for mig din yngste Søn, aldrig mere skal jeg se dig ind i dine tro kærlige øjne aldrig trykke din Haand eller høre din beroligende Stemme. Pligten holdt mig borte fra dit Dødsleje, fra at trykke dine øjne til og fra, at overvære din Begravelse. Du kan tænke dig min kære Mie at jeg idag paa Begravelsesdagen har i Aanden været derhjemme hos eder.
Dog mit i Sorgen lyser os den glædelige Vidshed imøde, hun, vor uforglemmelige Moder er gaaet ind til den evige Herlighed hvor hun vandrer paa guldbrolagte Gader med Palmer i haanden, syngende Gud og Lammet Ære og Pris. Der er jordelivets Smerte og Lidelser glemte og Saligheden nyder hun der uden at nogen Synd fordunkler den. Døden er for hende bleven en stor Vinding. Vi vil derfor dog i Sorgen være glade over den overvettes Naade der er blevet hende til Del. Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer. Gud være Tak som giver os Sejer formedelst Jesum Christum. Ordene i Dav. Salm. som stod ved Dødsanmeldelsen de er ret valgte, for vor kære Moder.
Iformiddag er Telegrammen først ankommen, min FeldWebel underrettede mig derom og sagte at det var ingivet til Regt. om Orlov, haabentlig bliver det nu ikke afslaaet. Jeg var gjerne derhjemme hos dig min Elskede, moske er jeg hjemme hos dig inden dette Brev naar dig, ellers de kærligste Hilsener og paa snarlig Gensyn Din egen tro Mand Georg.

Tak for Pakkerne 45 og 48, 45 var muggen, Æggene vare gode, jeg har det ellers godt, bliver uddannet ved det lette U G 08/15.

Georgs mor, Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Hun blev begravet på Bjolderup kirkegård den 16. april. Du kan se hende i stamtræet.

Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer er et citat fra

13/04/2018

Bernot d. 13.4.18.

Feldpostbrief.
Min elskede Mie!

Tak for dine Kort fra den 2 og 8 siste hvorpaa du meddeler mig at det gaar mod Enden med vor kære Moder, og du kan tænke dig hvor ondt det gjør mig at jeg ikke kan være hos dig og hende den siste Stund, hvis hun endnu lever naar du modtager dette Brev saa hils hende og sig hende min inderligste Tak for alt hvad hun har været for mig, og bed hende tilgive mig alt, hvormed jeg har smertet hendes Moderhjerte, og at jeg hele mit Liv igjennem vil mindes hende i Taknemmelighed, og ønsker paa Gensyn hjemme hos Gud i de evige Boliger hvor al Smerte og Sorg er glemt.

Herren staar eder bi i Kære. Eders Georg.

Georgs mor var allerede død, da Georg skrev dette brev. Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Du kan se hende i stamtræet.

11/04/2018

Bernot d. 11.4.18.

Feldpostbrief.
Min elskede kære Mie!

Atter er jeg nu her efter at have gjennemgaaet nogle stramme Dage og svære Marchtoure. En Nat har vi bivakeret paa døds- og ødelæggelses Markerne ved St. Quentin, dog ogsaa der fandt jeg Gud i sin Storhed da jeg hen mod Aften besaa mig Stillingen og de døde Englendere som laa der, fandt jeg hos en, en Bibel liggende og et rødt Mærke var lagt ved Salm 107, han laa der saa stille og fredelig som om han sov, sikkert har han i de haarde Kampe søgt Trøst og Kraft i de herlige Ord i nævnte salme. Paa Grund af smitsom Sygdom er vi atter kommen tilbage (Flektyfus) og befinder os her i Karantæne, i vort Komp. er ingen syge, jeg er sund og rask. Din egen Georg.
Tak for Pakkerne 35, 39 - 44 og for alle dine Breve som har glædet mig meget. Hilsen til Mor og Cilie.

Salme 107 kan du læse her:

Plettyfus (som Georg kalder Flektyfus) er en bakteriesygdom, som primært overføres, når man bides af inficerede lus. Lusen udskiller nogle små bakterier, de såkaldte rickettsier, som kommer ind i kroppen, når personen kradser sig ved bidstedet.

05/04/2018

Bernot d. 5.4.18.

Min elskede lille Kone!

Nu lige blev der ansagt, at vi om ½7 kunde give Hjempost af. Da jeg ikke har skreven siden Paaskedag, vil jeg fortælle dig, hvor jeg alt har været i den Tid. Jeg er nu ikke længere i Abbeville østlig for Verdun men som du ser her, det er 15 Km østlig for st. Quentin. Paa 2 Paaskedag bleve vi atter forladet i Conflas. Marchen dertil var ikke saa meget henrivende du kan tænke dig paa samme omtrent saaledes, altsaa med fuld Obpakning. Geværet hængende med Remmen over Nakken, venstre Haand i Bokselommen, højre fører Krykmanden, min tro Lesager, saaledes gik det gjennem Pløret, plisk plask, lige i Hælene paa min Formand ind i Nattens Mulm og Mørke og en øsende Rejn som vi Rumænere var temmelig ømskindede for, der blev ikke sagt meget paa Marchen blot af og til var der en vis en, der lod en donrende Luftbølge fare, som bagefter sneg sig med sin Vellugt gjennem Kolonnen. Ved altid kun at høre dette plisk plask, plisk plask blev man anlagt til at drømme, og du kan vist tænke dig hvad jeg drømte om? ankommende paa Banegaarden opdagede jeg at jeg havde tabt min Brevmappe bag ud af Lommen med alle dine Breve og Billeder, et sparekort paa 25 M, min E.K. Ausweis og 10 af mine Billeder samt Paaskebrevet som jeg havde skrevet til dig med megen Omhu. Saa fulgte der en 2 Dages Rejse. Den 3 om Aftenen ankom vi til Hauteville hvor vi blev indkvarteret. Om Morgenen den 4 blev vi vækkede kl ½6 og kl 7 var vi allerede paa March efter St. Quentin til altsaa mod den rigtige Hjørne. Kl l var vi paa Slagmarken ved St. Quentin hvor der blev holdt Middagspovse, naar man ser disse Slagmarker kan man gjøre sig et lille Begreb om, hvad dette Gjennembrud har kostet. Vi var alsaa nu Res. ved Gjennembrudsarmeen. Dog ved Middagen naaede der os en anden Befaling, det hed da vi macherer atter tilbage. Saa gik det atter tilbage, og Kl 5 naaede vi Byen, husker jeg ikke mere, hvor vi blev indkvarteret, gjennemvaade saaledes lagte vi os ogsaa i Lobbekisten for at sove, og om Morgenen da jeg vaagnede var jeg atter tør. Idag macherede vi hertil.
Du ser altsaa vi er en saakaldt flyvende Division dog jeg husker endnu altid min egen lille Hustru. Din tro mand Georg.