21/02/2018

Posta d. 21.2.18.

Min elskede Konelil!

Har nu lige skreven et Brev til lille Carl, og i Forgaars et til Julie og for nogle Dage til Mor, saa er det vel dig paa Rad nu? jeg er ikke med til Tjeneste i Eftermiddag og har derfor lidt Tid. Tak for Brevet fra den 11 og fra d. 12. Der er underlig som de kører rundt i det, med Rusland igaar hørte vi, at Dünaburg og Luk var taget af vore Tropper og idag hører vi, at nu er Rusland rede til at underskrive Fredstraktaten. Et underlig Virvar, man bliver ikke klog derpaa. Og her om Rumænien hører man ogsaa mangt og meget dog man maa ikke tro en tiende Del deraf, ellers bliver man alt for meget skuffet. Jeg kan ogsaa sige, at jeg lige som du, er bleven meget lidet troende i den Henseende men, es muss doch Frühling werden, og det haaber vi ogsaa angaaende Freden og vi ser jo ogsaa at de første Spirer spire frem som er os et Varsel om Foraaret der kommer med Liv Varme og Fred. Nu kan jeg ikke skrive mere denne Gang, da jeg ikke har Tankerne samlede, paa Gjensyn i Aften. Nu lige har jeg modtaget 2 Pakker fra dig No 17, 18, som jeg takker hjærteligen for. Du behøver ikke at sende mig Brød foreløbig, da vi nu faar nok udleveret, fra den 20 faar vi vor fulde Ration jeg er jo nu ogsaa gjennem fodret, saa jeg ikke spiser saa meget. Du skrev at i skulde slagte, har i dog faaet et Svin? eller hvad har i slagtet? Du skriver ogsaa om at Julie havde Klammeri med en Frier, hvem var det? Saaledes har du ogsaa sendt mig noget, jeg tror det er tørrede Augurker, hvorledes skal jeg gjøre dem spiselig? Kl er nu ½8 og jeg skal hen at hente Lønningen og vil saa sende dette Brev med min Korporal som Morgen rejser paa Orlov saa faa du det vel et par Dage før?
Saa en kærlig Hilsen fra Din egen tro Georg.

Es muss doch Frühling werden kan oversættes med Det bliver vel forår engang.

16/02/2018

Rimnicul-Sarat d. 16.2.18.

Min kære Konelil!

Paa Søndag eftermiddag vil jeg opholde mig lidt hos dig min Elskede i vort kære Hjem. Jeg tænker mig at vi sidder gemytlig sammen ved Kaffebordet inde i Sovekamret hos Moder som ligger i Sengen, og af og til sender hendes Børn et velvillig Blik. Vi underholder os om alt hvad vi har oplevet siden vi sist var samlet og vore Blikke møder hinandens og med Undren og Tak maa vi udbryde! Gud være lovet for hans store Naade imod os. Tante Stinne er ogsaa der og nu begynder hun og Moder at underholde sig om forgangene Tider, og da de som unge Piger græssede ind efter Bror Peter og Lavs Sude, og de gorde Vettemaal med de Jolderupper Bønder nede i Hølukken og vi to tager os den Frihed og gaar os en Tour i det Frie, først beser vi os Haven hvor de første Sneeklokker pipper frem i deres hvide Dragt, dernede mellem Stikkerlsbertræerne, og underholder os om hvad der skal saas i de forskellige Bede. Dog Haven er en alt for lille ArbeidsMark, vi føler os instinktmesig trukket ud mod Markene og spaserer i Tempo 100 ud mod øst, hvor vore øjne først møder Stenhoben som i Fremtiden skal omgive vor Familielykke. Vi nøjer os med at bese dem fra Vejen og gaar vider hen mod Broen, over samme op til Sønderpold Leddet, hvor vi kan overse det Hele, og Tankerne gaar ud i Fremtiden og udtænker sig mangt og meget. Den skarpe Februarluft lokker os atter hjem til den varme Kakkelovn og vi spaserer i hurtigere Tembo hjem. Imedens har der indtruffet sig Besøg, og du maa til at gjøre Aftensmad istand og jeg underholder Besøget. Nu ved jeg ikke om du var tilfreds med min Eftermiddags-Fisitte og om den kunde tilfredsstille dig? Da det nu begynder at blive mørkt vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Kys fra din egen hengivne Georg.
Hilsen til Moder og Tante.

Rimnicul-Sarat er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.

14/02/2018

Skrevet d 14.2.18.

Min kære elskede Mie!

I Formiddag da det er Sneestorm og vi har fri for Tjenesten et par Ord. Først min hjærteligste Tak for de gode Pakker 10, 11, 12, 13, som jeg modtog igaar Aftes sammen med dit kære Brev fra d 3 - 5 stemplet den 7. ogsaa Brevene fra din Søster og Moder har glædet mig at læse det var den rigtige moderlige og søsterlige Tone der gik igjennem dem, og de røbede den inderlige Kærlighed der ligger bagved, og den opmuntrende Tone var rørende.
Nu har vi altsaa Fred paa Ostfronten, og hvor vil Glæden være stor hos Fangerne som nu atter kan vende Hjem til deres Kære i den nermeste Fremtid. Vi misunder dem nesten som her løber rund i Civil med straalende Ansigter, rede til Hjemrejsen. Mange af de rumænske Fanger som bor her i de af os besatte Landsdele er blevne sendt hjem for at optage deres Arbeide, at de føler sig lykkelige er intet Under. Den unge Mand, som vort Kvarter tilhører, er ogsaa en saadan, hans unge Hustru med 2 Børn er lykkelig. Haabentlig antager Rumænien det Ultimatom som Tyskland har stilledt det, og slutter ogsaa Fred, da det jo dog ikke kan udrette mere uden Rusland. Det vilde nu være ønskelig om Vestmagterne vilde følge efter. Altsaa er din lille Søster nu atter borte og du har det atter ene, med Minderne fra de kære derovre. ­ Jeg haaber dog, at du ikke lenges alt for meget? det er dog ogsaa kjedelig at være gift og dog ingen Mand at have - og saaledes at gjøre alt paa egen haand i en fremmed Familie - ja du er rigtignok bleven gift og kommen i et godt Køre, Manden langt borte i det ferne Rumænien, ladende dig i Stikken med hele Reden! og du havde udtænkt dig det saa herlig i alle Rejnbuens Farver hvorledes Eventyrverdenen vilde lade sig op for dig ved Giftermaalet levende i en eneste Kærligheds Rus omslynget at Kærlighedens Arme vandrende paa de lyse grønne Strande, og nu er Drømmene ramlet sammen og forsvundet som Sæbebobler, og du staar der ganske ene og forladt tilsyneladende, og er dog gift og har dig en Mand - . Du tager det vel ikke ilde op naar jeg driller dig lidt, vel?
Vor kære gamle Moder maa lide maget og det gjør mig meget ondt for Hende, det er min Bøn at Herren vil være hos hende og gjøre hende Afskedstime god, hvor vil hun glæde sig naar hun maa være hjemme hos Herren og synge ham Lov og Pris. Hils hende tusind gange fra hendes store Dreng. De kærligste Hilsener og Kys til dig min elskede Konelil fra din egen Georg.

09/02/2018

Posta d. 9.2.18.

Min elskede kære Hustru!

Guds Fred til Hilsen!
Har nu lige været til Friluftskonsert og en Times Tid nydt Solens Varme og Musikkens livlige Toner. Vil derfor nu til Aften skrive dig et par Ord, og først takke dig hjærteligen for de gode Pakker 6 7 og 8 samtidig 3 fra 204 saa jeg nu kan spise mig rigtig mæt, du kan tro jeg har taget til her ved 26. og det har jeg vel mest dig at takke for. Dernest hjærtelig Tak for dine kære Breve. Jeg ser af dem at du har rig Afveksling. Resultatet ved Auktionen har glædet mig, og jeg motte beskjemmet takke min Gud for hans store Godhed og Naade imod os. Ja det var rigtignok langt over forventning. Nu kan du vel nok komme rundt? det glæder mig at du ikke behøver at indskrenke dig alt for meget.
Den kære Tante Stine er helt interesant, ikke? og jeg ser at du er meget glad ved at have hende at hjælpe og ogsaa Anne Marie er god hun har ogsaa hjulpet mig engang Moder laa med et Ben. Jeg var meget glad da hun kom og løste mig af. Ogsaa den lille Jürga har mottet tage kraftig fat hos dig. Jeg kan nok tænke jer kære to, hvor i sætter alt til kant derhjemme i mit kære Hjem og jeg havde nok havdt Lyst til at have et øje med derved - moske ogsaa at give en haandsrækning af og til -. Jeg er nu i Krigen kommen rundt i mange forskellige Lande, dog aldrig har Hjemmet været kærere for mig som nu, og aldrig nogetsteds som der kunde jeg føle mig lykkeligere ja særlig nu da jeg ved min elskede ungdoms Hustru der. Det første Fredsskridt er nu gord, nemlig Fredsunderskriften med Ukraine og Rumænien vil nok ogsaa tage Del i Fredsforhandlingerne. Herren giver i sin Naade at de andre Stater ogsaa følger efter om ogsaa Udsigterne er taagede, saa er for Gud dog alle Ting mulige. Jeg havde jo Brev fra Andreas med Resultaterne fra Auktionen du kan jo takke ham derfor. Saa til Slutning en kærlig Hilsen til dig min Elskede og dine Husfeller. Min kære gamle syge Moder en særlig Hilsen fra hendes store Dreng nede i Rumænien. Din egen Georg.

03/02/2018

Søndag den 3.2.18.

Min kære elskede Mie!

Nu har jeg nok ikke skrivet i nogle Dage og du begynder vist og venter? Jeg takker første for dine kære Breve som jeg har modtaget og dernest for Pakkerne 1, 2, og 3 samtidig 4 fra 204 som alle vare gode untaget et som var gaaet itu, med Pandekager Frikadeller Nudler og tørrede Pærer, Nudlerne var gaaet tabt. 3 Stykker Pærer var der endnu, 3 Pandekager og Frikadellerne var lidt muggen, men Julekagerne smager mig storartet. Nu har jeg atter lidt i Spisekammeret. Jeg har det jo ellers meget godt her, hvor vi ligger i Ro dog Tjenesten har været lidt stram i den siste Uge, med lange Marchtourer og store Øvelser. Her en lille Avbrydelse. Pfotografen kommer. Saa nu fik vi os pfotograferet i vor Gruppe med et Maskingevær i Mitten saa kan du vente mig paa besøg i den nermeste Fremtid. Du vilde jo helst have mig personlig men da det jo ikke lader sig gjøre er du vist ogsaa tilfreds med mit Billede. Moske kan det være heldig at give en Ansøgning ind til Foraarsarbejdet, først i Marz Maanet, her gaar Orloven lidt hurtigere som ved Kazemarrek. Jeg er her sammen med en, hans Moder døde for 14 Dage siden, dog da Orloven ogsaa er sperret her, har han endnu ingen Orlov faaet. Hvorlænge vi endnu bliver her, er vi uvidende om, dog min Fortrøstning er til Herren hvorfra Hjælp kommer og ser Fremtiden frimodig imøde thi, han som har hjulpet hiindtil, han hjælper og herefter han altid kun det Beste vil og han har Almagtskræfter. Den evige Gud er en Bolig og hernede ere de evige Arme og der føler jeg mig bjerget ihvad der saa en kommer. Gaar stejlt det opad bakke Guds-barnet frygter ej, saaledes synger vi, og min kære Mie hvorofte har vi ikke erfaret det i Fortiden. Gud var med os, og han vil ikke forlade os i Fremtiden, naar vi holder os nær til ham.
Jeg havde ogsaa Brev fra Moder i Quorp som jeg har glædet mig til. Du har jo sikkert havdt en smuk Dag sammen med dine Kære paa Søndag d. 27? Jeg var i Formiddag til Kirke. Præsten talte over Ordet, Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden o.s.v., som han tolkede helt godt, han holder dog Prædiken bedre som ham ved 218 det var snarere paalitiske Foredrag. Jeg savner her mine Venner Carl og Hugo her har jeg endnu ingen Forstaaelse funden, en er her som har troende Forældre, fra Ostpreusen. Saa til Slut de kærligste Søndagshilsener, og Kys til dig og min kære Moder Din egen Georg.


Georg står yderst til venstre

Han som har hjulpet hiindtil er en salme af N.F.S.Grundtvig, Han som har hjulpet hidindtil.

Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden er et citat fra