05/01/2018

Skrevet d. 5.1.18.

Min elskede Mie!

Da jeg igaar er ankommen til mit Bestemmelsested vil jeg først give dig min Adr. Gfr K. Res. Inf. Regt 26, r. Batl, 4 Komp. Det lader til at jeg har truffet et godt Komp, dog jeg kommer jo vist snart atter til Minekasterne vi ligger her i Sletten syd for Foctsani og er glad over at være ude af de glatte Bjerge, det var nesten livsfarlig at færdes der. Det er nu bitterlig koldt her, men vi har et godt Kvarter, og vi bliver vel foreløbig her i Ro. Hvorledes det nu gaar mine Pakker som er undervejs skal jo vise sig, jeg skriver straks et Kort til Komp med min Adr. Det var en anstrengende Tour herhen og koldt saa man nesten ikke kunde løbe sig varm dog det er overvundet og Herren var med mig og gav mig Kraft og udholdenhed Ham være Ære og Pris.
Mond du har faaet mit Brev som jeg sente gjennem Jägerne, det var Landstormmänd som stammede fra Nis Mathies Batl. Nu er jeg saa skilt fra mine kære Venner Carl og Hugo, det gjør mig ondt, dog i Krigen maa man miste saa mangen en Kammerat, dog vi var særlig Kammerater, da vi var forbundne med hinanden i Jesu Blod, dog vi kunde sige "paa Gjensyn". hvis ikke hernede saa histoppe hos vor Gud. Du er moske kjed af at jeg er kommen bort fra den rolige Stilling, men min Elskede vi vil tage det som fra Herren, giver han os Byrder at bære, saa giver han os ogsaa tillige den Kraft som vi behøver dertil, derfor uforsagt, med det for øje gaar vi trygt vor Vej videre og er det hans Vilje forenes vore Veje og Byrder tilsist naar Freden ringes ind i Landet. Derfor slutter med et glad Sind Din egen tro Georg.

Hvad er en Minekaster? Se noten den 6.5.1917.

Foctsani staves (i hvert fald i dag) Focsani

0 kommentarer: