30.12.2017

Søndageftermiddag d. 30.12.

Min kære elskede Hustru!

Min hjærteligste Tak for Pakkerne med stegt Flæsk Løg, og en med en Kage, som jeg modtog sammen med l fra Moder med Knepkager. Nu kan du tro min Elskede at jeg atter har haalet mig, jeg ser nu rigtig godt ud igjen du har jo ogsaa sørget meget godt for mig jeg er dig meget taknemlig derfor. Fuld Spisskæg har jeg ikke, efter min Orlov blev det forbudt, paa Grund af at Gasmaskerne ikke slutter rigtig tæt naar Skæget er imellem du kan jo ogsaa bedre lide mig uden, ikke sandt? Nu staar det nyt Aar for Døren og vi spørger spendt! hvad vil det bringe os? vil det bringe os den lengselsfuld ventede Fred? Vil det atter føre os sammen saa vi lykkelige kunde fortsætte vort unge Ægteskab sammen og i Fred og Ro dele Livets Glæder og Livets Savn? Ja det nye Aar ligger som en tillukket Bog foran os fuld af Hemmeligheder og vi maa kun tage et Blad ad gangen, dog den usynlige, vor kære Frelsermand, som holder Bogen i sin Haand har alle Traade i sin Haand, uden hans Vilje, kan der ikke tildrage os det minste Ondt, og han leder alt efter sit vise Raad. Derfor kan vi trøstig gaa ind i det nye Aar og med freidig Mod sed Fremtiden imøde Han, som i det forgangene Aar har ført os med sikker Haand gjennem alle Vanskeligheder og holdt sin beskjermende Haand over os i alle Farer han er os borgen for at han ogsaa hjælper videre.
Der gaar en Del bort herfra med det første, jeg er dog ikke deriblandt endnu, om jeg kan have Haab om at blive her, ved jeg ikke endnu jeg er jo ellers med de Ælste i Komp, og der siges at de bliver her. Om det ogsaa ikke er meget morsomt her, saa tror jeg dog, at det er bedre som hvor Krigen endnu gaar sin Gang. Der har her været en Dags Tødvejer og nu atter sat ind med Frost, saa Føret paa Bjergene nesten er livsfarlig, vi har derfor Issporer som vi spender under Hælene og Brøjtere i Saalene saa kan man nogenlunde holde sig dog der tager mangen en en ufrivillig Slædetour paa Bagenden. Nu begynder det at mørknes Kl er 3¼ efter den gamle Tid og da Kaffeen kommer vil jeg smage den gode Kage som ser saa indbydende ud og slutter derfor med de kærligste Hilsener og Kys Din egen tro Georg.

Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

0 kommentarer: