04/12/2017

Skrevet d. 4.12.17.

Min kære lille Kone!

For de 4 Pakker, tusinde Tak, 2 med Steg i Doser og Pølse l med Nudler og Mel og 1 med Strømper alt var velbeholden dog Pakken med Brød som var afsendt samtiddig har jeg ikke faaet, jeg havde stor Hunger og fald straks over en af Doserne med Steg som jeg gjorde varm til min Aftensmad, som det smagte mig er ubeskrivelig. Samtidig modtog jeg en Pakke fra Moder, (Quorp) med Fedt, og da jeg kom fra Vagten kl 1 om natten begynte jeg at bage Pandekager som smagte mig henrivende, den neste Nat da jeg havde Telefonvagt kogte jeg Nudler, med den lille Dose Steg, jovnet med Mel. Jeg tænkte derved paa din Kærlighed til mig og det smagte mig dobbelt godt. Jeg er meget glad og Herren taknemlig i Morgen da der Amtlig er kommen igjennem at der er Vaabenstilstand med Rusland og at Underhandlerne allerede er indtrufne underskrevet, Erkehertug Josopf. Vi har af den Grund fri for Arbeidet, og fejrer. At STemningen er god, her, kan du tænke dig. Det er det første Skridt mod Freden. Naar vi bliver ferdig med Rusland, saa kommer de andre vel bagefter. Hos os er det temmelig rolig. Romanski kan jo ikke gjøre meget uden Rusland og bliver derfor vel ogsaa tvungen til at holde op. Moske giver der endnu et veldig Slag i Vesten, og saa kommer Freden. Ja min elskede lille Kone, nu tror jeg, at vi staar ikke langt fra det ønskede Maal, og vi vil bede Herren om at forunde os et lykkelig og glad Gjensyn. Vi sidder nu gemytlig sammen i vor varme Understand, vi har igaar havdt Sne og idag er der Frost, og temmelig koldt Rejn har vi endnu ikke havdt dette Efteraar, men sterke Storme saa store Træer rives om. Nu nermer sig vor kære Julefest, og jeg har sterk Tro til at Juleklokkerne ringer os Freden med ind. Ja kære Mie, jeg længes ofte derefter, atter at være derhjemme hos min egen lille Kone i vort felles kære Hjem, og vi kan leve i Fred og Ro og vi atter kan tage fat paa den vante Gerning, og bytte Sværdet om med Ploven, saa vil vi med Lov og Tak tænke tilbage paa den Tid Herren saa forunderlig har hjulpet og bevaret os, det vil være et Afsnit i vort Liv, som vil staa os levende i Erindring hele vort Liv igjennem. Nu vil jeg slutte denne GAng da Middagen snart kommer det giver i Dag Dorrgemyse mit Hammelfleisch. Ellers har jeg det godt og er sund og rask. Carl lader hilse.
De kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.

Hjærtelig Hilsen til Moder.

Dagens menu:
Dorrgemyse mit Hammelfleisch (Dörrgemüse mit Hammelfleisch) er tørrede grøntsager med fårekød

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

0 kommentarer: