19.10.2017

Skreven d. 19.10.17.

Min elskede lille Kone!

Tak for Søndagsbrevet jeg har modtaget. Jeg ser deraf at du har været nær sammenknyttet med din kære Broder Peter og det gjør mig inderlig ondt at du har mattet miste ham. DErhjemme gjør Døden mere Indtryk som for os herude i Felten da vi i saa længe, hver Dag staar med den for øjet og ser den i de græsligste Skikkelser, og man bliver underlig haard og ufølsom, og tænker sig ikke saa meget derved, ja Døden holder ikke mere den Prædiken som i den første Tid, Mange er bleven forhærdet, og jeg tror med Grud at Guds Kald er forgjæves paa dem. Den Ligegyldighed overfor Død og Dom, saaledes hører man Udtalelser, som

og andre raa Udtalelser saa i derhjemme vilde gyse tilbage ved at høre dem. Paa Gud og hans Rige tror de lengst ikke mere og saaledes gaar de i døden og det er stadig min Bøn Herre bevar du mig, i den barnlige Tro paa dig, og lad mig altid have dig for øje og i Tanke. En svækkende Indflydelse har en saadan Omgang dog med Tiden paa Troslivet, og der skal Kraft til fra det Høje for at vise hvad man er, og hvad Gud og hans Ord er for mig, og jeg beder dig min kære Mie og alle Guds Børn derhjemme, glæm mig og alle Trosfeller som staar i Felten ikke i eders Forbønner for Naadens Trone at han vil bevare os uskadt af denne Verden. Ja Ugudeligheden er stor, men der er dog, Gud ske tak, dem der søger efter Sandheden, og den Fred som stiller alle Hjærtes Savn, og det maa være vor Bøn for Disse, at Krigen i den Henseende maa blive til Velsignelse for dem. Ja mange vil komme med stor Velsignelse ud af denne Verdenskrig, dog paa den anden Side, vil der ogsaa mange komme forhærdet ud af Samme. Til Gudstjeneste har jeg sist været i Februar, dog siste Søndag var hær Gudstjeneste i Stillingen men da havde vi Arbadstjeneste og jeg viste det ikke før vi hørte Sangen.
Af Moders Brev idag erfarer jeg at du er til Begravelse jeg har skreven et Brev til Christine og til Quorp, jeg hører jo vist nu nermere fra dig, ja min kære Mie jeg var gjerne hos dig for at trøste og opmuntre dig og det er min Bøn at Gud i sin Naade atter vil forunde os et Gjensyn. Jeg har det ellers godt og er sund og rask. Tak for den gode Honning. Nu bliver det knappere med Kosten og Hungeren melder sig, en Pakke fra Julie fra d. 18 har jeg endnu ikke faaet. Hvis du endnu har Nudler over, er de mig kærere end Gryn, da vi faar dem saa tit, dog Hunger er en god Kok, Mel er ogsaa kærkommen.
Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred din egen Georg.

Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

0 kommentarer: