07/08/2017

Skreven paa Feldwagten d. 7.8.17.

Min inderlig elskede Hustru!

Nu er der gaaet et par Dage siden jeg skrev, og jeg er nu atter gaaet gjennem Ild og Vand, og uskadt har Herren bevaret mig gjennem alle Farer. Som jeg skrev da jeg ankom laa vort Komp i Res. bag III Batl, i forgaaraftes kom der Befaling at vi skulde løse nogle af paa et Bjerg i Nærheden ved lD GG. Vor Zug laa for sig selv vi fik saa vore Sager pakket sammen og traskede saa bagefter vor Zugfører i Mulm og Mørke, det havde rejnet om Dagen og Stien paa de stejle Skrenter var saa glat saa glat, hvad en saadan March i Mørke gjennem Skov er, kan du ikke forestille dig, og dertil naar Føreren ikke kjender Vejen, nedad gled vi mere end vi gik, og hvor mange gled der ikke paa Bagenden, det skete ogsaa et par gange, at en kom for galt i fart og reven 3-4 med om Kuld saa de laa alle ovenpaa hinanden og ravede rundt i Smøret, at det gav aarsag til Skjend og Latter kan du jo nok forstaa dog Støjen motte dempes da vi ikke var langt fra Fjenden da kommer det gjennem Rekken, grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache da paa en Gang begynder Knalderi­et, og vi? vi laa der og kunde ingen steder komme i Sikkerhed, vi laa der paa Skrenten rigtig som paa en Presenterbakke da sender Fjenden grønne Lyskugler i Vej­ret, jeg tænkte nu vil det blive rart, det er nemlig et Tejn til Artilleriet at de forlanger Sperreild og lidt efter satte samme ogsaa ind, og der var en Øredøvende Larm af pibende Kugler og Kaperende Granater, og Scapneller. Nu ved jeg ikke om de har hørt os, eller om det er kommen fra noget andet, dog jeg var Herren taknemlig da der atter blev Ro, og som et Under, vi havde ikke en eneste Saaret eller død. Idag sidder jeg nu her og skriver paa Feldvagt det er dog temmelig rolig, igaar plantede de os et par Uhyrer herhen i Nærheden. Ja vor smukke Silling med de præg­tige Understender er borte, vi er nu atter i de vilde Bjerge og logerer under aaben Himmel. Du kan tro min kæreste Mie, at jeg merker nu rigtig hvor jeg er kom­men mig da jeg var hjemme hos dig paa Orlov, jeg har faaet nye Kraf og Mod til at holde Livet ud her og er vor kære Frelser meget taknemlig for, at jeg motte opleve den smukke Tid som vil være som en lysende Perle i hele vort Liv. Mange Tak for Brevet fra Haberslund. Da Carl havde faaet mit Kort havde han sendt det hjem til Ida, og havde skrevet om hun ikke var misundelig, da de ogsaa har tænkt paa det sam­me. Saa en kærlig Hilsen fra din trofaste Mand Georg.

Tak for alle Breve jeg forefandt, dem havde de faaet med.


grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache betyder den dybeste ro, vi passerer nu en rumænsk feltvagt. "Feldwache" var den mindste afsluttede afdeling af forposten.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

0 kommentarer: