13/06/2017

Rumænien d. 13.6.17.

Min elskede lille Mie!

Lige var jeg nede og søgte Jordbær og fand ogsaa de første smaa røde Skovjordbær, som smager saa henrivende, jeg tænker naar i besøger mig saa er de alle mod­ne og vil da gjøre en lille Jagt efter den søde Frugt! Paa Hjemvejen fandt jeg en Siverbusk, og mine Tanker gik tilbage til Barndommens Dage da vi lavede smaa Stole og Sivhuer deraf og jeg bøjede mig og plukkede Busken, af og begynte at lave en Stol som jeg til stor Fornøjelse for Kammeraterne satte som Pynt paa mit Bord. Dog jeg fik ogsaa andre Tanker ved Siverbusken jeg kom i tanker om noget af et Værs der hedder det: hvad er Livet? et Pust i Sivet, en Spand af Kræfter der hi­ger efter, en Evighed, da er det godt min Elskede at vi ved, hvad denne Evighed bringer os, evig Liv og Salighed! og det af idel Naade. Ja hvad fortæller mig Sko­ven med sine Bær og Smaafugle, om Guds uendelige Storhed hvorledes han i sin Visdom har indrettet alt til Fordel for os Menneskebørn, og saa er Jorden enda serlig un­der denne Krig, en Jammerdal, omenskjønt den skulde være et Paradis og hvad er Grunden? Synden, Menneskebørnenes Synd, saa man i selve Naturen kan opdage et Suk som gaar igjennem den, over den Forbandelse Gud lod udgaa over vore første Foræl­dre der levede paa denne Jord, og dog erindrer jeg mig, at da vi i Juli Maaned sis­te Aar engang skulde storme, det var en øsende Rejn og et forferdelig Pløre, da kunde jeg ikke andet jeg matte synge, da vi gik frem til Storm, Dejlig er Jorden prægtig er Guds Himmel o.s.v. hvor kunde det være, jo min kære Mie jeg vidste at min himmelske Konges Søn var kommen herned paa denne Jord, og havde fyldesgordt en evig Forløsning for os, saa vi fri fra den Forbandelse vi stod under har Adgang til Guds Faderhjærte og Borgerret i Himlen, i troen paa Forløsningens Under. Idag har vi havdt Skytterfest da vi fik lov til med vore Skyttere at sende Romanski en ger­mans Hilsen, det kommer ikke for hver Dag. Min hjærteligste Tak for Pakken med Sylt og Sigarer, skade at de var bleven vaade af Sylten. Sylten var god. Sigaren kunde jeg ikke bedømme, men naar jeg kommer paa Orlov vil jeg give mit Skjøn af, du længes vist forferdelig efter mig? - fra Moder har jeg ikke havdt Brev siden hun kom hjem, jeg lenges snart efter at høre fra hende. Saa til Aftenhilsen Guds Fred og paa Gjensyn Din Georg.

Hils min lille Helt Carl at jeg venter efter Kort.


Lyt til "Dejlig er jorden"

Hvad er vel livet, et pust i sivet er et citat fra Adam Oehlenschlægers digt Biarke-Maal.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

0 kommentarer: