12.11.2016

Den 12.11.16.

Min kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine 2 kære Breve fra den 31.2. som jeg har modtaget, vi har ogsaa mottet vente. Nu er vi atter i Stilling, det er her meget rolig, nesten som ved Teredkonige saa vi har gort en god Tusk, for ved Swinjuchi var det lidt urolig, tænk dig 2 Dage efter af vi var afløste der, har Ruski sprængt det Komp i Luften som løste os af, ja det var uhyggelig der da man godt kunde høre dem Minere, og vi ventede hvert Øjeblik at gaa i Luften dog Herren har bevaret os. Nu ligger vi her nesten som i Spreewald, det er i en Sump og vi bygger Blok­huse over Jorden da alt sjupper i Vand, dog Stillingen er for det meste ferdig, vi skal nu til at lede Vandet bort. Nu maa Carl ogsaa snart komme som jeg glæder mig til, saa faar jeg noget at høre hjemme fra, det glæder mig at i har havdt det rart sammen derhjemme i Ravit det har ellers været en slem Tour for dig baade frem og tilbage i det daarlige Vejer, forleden Dag havde vi ogsaa en stram Marsch paa 30 Km, som fra Ravit til Flensborg med en 70 LB paa Nakken, du kan ellers tro det trækker i Skulderne, men det gik dog helt godt, da det ikke var varmt og Vejene var lidt af tørret. - Nu kom Carl lige og forstyrrede mig i mit skriven og du kan ellers tro at jeg har faaet noget at vide om eder i Kære derhjemme hvorledes i lever og har det, ogsaa om dig min Kæreste har han fortalt mig meget, om da i var sammen i Ravit, og hvad i talte om paa Vejen til Jolderup, oppe paa Nielses Pold? - husker du? han er nu atter hos mig i min Gruppe og vi ligger sammen i en Under­stand. Jeg er glad ved at vi atter er sammen og kan tale dansk sammen om Hjemmet, med vort danskskriven paa Kort er det nok forbi med. Haaber ikke at du har været alt for Angst da jeg ikke har skreven saa længe efter det Brev jeg skrev i Stil­ling ved Swinjuchi det var paa Grund af Postsperre, ellers har jeg det meget godt, har jeg slet ikke takket for Gamascherne?, de er meget gode, og jeg glæder mig der­til, dog en lille Fejl er det, at de er skaaren lige saa de slutter ikke helt til om Benene, men saameget giver de sig vel med Tiden, dit Ønske vil jeg opfylde dig til Jul. Saa en kærlig Hilsen og Gud anbefalet. Din egen Georg.

Kærlig Hilsen fra Carl.



Tusk (fra nordtysk, Tusch) betyder et bytte. Samme ord som i "tuskhandel".

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

0 kommentarer: