28.02.2009

Eiche d. 29.2.16.

Min Eneste Ene!

Da jeg i Eftermiddag har havdt opsyn ved Brendehugningen og vi kun har arbeidet fra 2-3 har jeg lidt Tid tilovers for dig. Tak for dit Brev, skreven den 25 altsaa ogsaa 4 Dage undervejs. I Aften tænker jeg atter at høre fra dig, og jeg morer mig allerede i Tankerne over den Glæde du vil lægge for Dagen, over den glade Overras­kelse, jeg sente dig paa Kortet forleden, nu vil vi see om det passer. Jeg sad li­ge og viste ikke hvad jeg skulde skrive, da tager en Kammerat Bladet og siger nu vil jeg diktere for dig! saa begynte han at læse Dagsberetningen og spurgte saa: kan du følge med? ja du kan ellers tro Bladene bliver læst med Interesse i disse Dage, og man kan ikke andet en glæde sig over de gode Fremskrit vore Tropper gjør, paa Vestfronten og jeg beder til Gud, og tror nu at Krigen nermer sig sin Afslut­ning. Nu lige modtog jeg dine 2 Breve skreven paa Søndag, og seer deraf, ganske rigtig, at du glæder dig meget til, at jeg er bleven her endnu denne Gang. Ja min kære Mie du maa have meget at bestille i denne Tid, da Pigen ligger i Sengen, og det gjør mig lidt ondt da du ikke er helt rask, og gjerne havde jeg hjulpet dig lidt hvis jeg havde været hjemme, omendskjønt jeg ikke sværmer meget for Pigear­bejde. Snee har vi kun havdt et tyndt Lag, for Vejerets Skyld bliver vi kun sjel­den inde. Paa Søndag var Joh. og jeg til Møde i G.U. Joh. havde ingen Orlov og gik derfor efter Mødet hjem, jeg gik saa hen at spise Aftensmad og kørte saa med den Elektriske ud til Norvaves til Møde i G.U. der. jeg erfarede Adr. I Potsdam, jeg blev der modtaget med aabne Arme af et par unge Mænd, den ene en Østeriger af Fødsel, og jeg maa sige jeg følte mig straks som hjemme der. Mødet var godt besøgt dog mest Kvinder. Taleren en Berliner Stad-Misionar talte over det betroede Pund, som var mig til stor velsignelse, jeg blev hjærtelig indbudt til neste Søndag Kl 5 til Jugendbund Møde, jeg tog med glæde mod Indbydelsen da jeg følte mig mere vel der som i Potsdam. Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg.

I Dag var det min Tour paa Vagt men blev overslaaet.

Lignelsen om de betroede pund Står i

27.02.2009

Eiche d. 27.2.16:

Min kære lille Mie!

Søndag Formiddag et par Ord, da jeg dog ikke faar skrevet i Eftermiddag. Tak for dit Brev som jeg modtog i Aftes, det er jo kjedelig med din Pige, saa kommer det jo an paa dig nu moske kan du faa Russerne til at hjælpe ved malkningen eller vil ikke fordi du kaager dem saadan daalig Grød? - jeg maa vel nok drille lidt? du har det vist forvunden nu? med din Sundhed beder jeg dig om, at tage dig i agt, og hvis din Sygdom ikke er helt over, da forskaf dig endelig noget mere Medisin som det er forordnet af Doktoren og tag det ikke ligegyldig med saadan noget, det kan jeg forferdelig ilde lide. Min Hals er atter fuldkommen sund, det var ikke saa slemt, var det bleven værre havde jeg naturlig meldt mig syg til Revirtje­nesten. I Aftes havde jeg ogsaa Kort fra Enemark, han havde jo faaet mit 1 Dag forsildig, nu er han rejst til Slesvig. Og et fra Mathias han kjørte paa Orlov saa han kunde jo nu faa Forlovelsen med, det er nemlig Løtnanten der bliver for­lovet med Slagtermester Toft's Datter fra Aabenraa du har jo vist hørt derom i Ravit. Anne glæder sig vist storartet dertil, lige som du gjør naar jeg kommer. Et Kort fra min Ven Berghaus, et Brev fra min gamle Ven N.C.Nielsen og 2 Breve fra min lille Pige og en Pakke fra Emilie, det var Posten jeg modtog i Gaar, faar du lige saa meget paa 1 Dag? Kammeraterne siger: du kan snart have behov selv at have en Brevbærer. I Gaar Eftermiddag var jeg jo saa nede i Potsdam og kjøbte dig et paar Støvler, om de nu passer dig og om du er tilfreds dermed ved jeg ikke jeg kunde meget godt lide denne Form, nu kan du jo skrive mig hvad du siger derom? vi har nu faaet Middag og jeg maa skynde mig at blive ferdig da Henningsen og jeg gaar til Potsdam for at træffe sammen med Berghaus inden Kl 3, da han da kørte til Ligterfelde. Guds Fred til Hilsen og de Kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.

24.02.2009

Eiche d. 24.2.16.

Kære lille Mie.

Nu lenges du vist snart efter et Brev fra mig, da jeg ikke har faaet skrevet i de siste par Dage. Min inderligste Tak for dine kære Breve som jeg har motaget, jeg seer deraf at du har været lidt nedtrykt over at jeg atter skulde i Felten men efter dit Ønske er det atter bleven lidt udskubbet du glæder dig vist derover? Nu lige modtog jeg dit Brev skreven d 23. Haabentlig har du nu faaet mit Brev hvor jeg takkede dig for Pakken, jeg tror jeg sendte det af fra Berlin, altsaa paa Søndag havde jeg dog skrevet! har du faaet mit Brev som jeg skrev d 21 fra Vag­ten, da jeg havde ladet det ligge paa Bordet, da vi skulde løse af, og da jeg kom tilbage var Brevet borte, haaber dog at Ordonansen har bragt det bort? Morgen kommer jeg atter paa Vagt. Jeg har i Eftermiddag skreven et Brev til Far og Mor, og takket for Pakken. Du drømmer nok meget om Natten jeg nesten aldrig og naar jeg drømmer noget har jeg glæmt det om Morgenen, men det er jo saadan her ved Miillitæret her har man ingen Tanker som beskjæftiger en om Natten, men lever et sorgløs Liv, uden Bekymringer, ja man har i Grunden nesten alt for gode Dage, thi man bestiller jo nesten ingenting, det er jo alt kun legeri, i det minste her ved Komp. undtagen Vagterne, de er jo stramme nok. Kejseren er nu atter bor­te han var her nogle Dage, man merker det dog straks paa Vagterne naar han er her, saa kommer der saa mange Offiserer, saa man maa passe bedre paa. Min Ven Hugo er nu kommen til 4 Komp som K havde Kort fra ham i Dag. Paa Søndag sendte vi, alle Nord-Slesvigere, P. Nielsen en Hilsen, nu skal jeg jo nok faa et Brev om hvem det alle er, jeg er endnu ikke naaet saa vit at komme til Potsdam at kjøbe Støvler, maaske Lørdag Eftermiddag efter Vagten.

Til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Georg.

22.02.2009

Eiche d. 22.2.16.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

I Aften endnu en lille Hilsen jeg dog lige meddele dig, at jeg endnu denne Gang ikke er med blandt dem som kommer til U. Komp. Tak for dit kære Brev fra Søndag. Ellers alt vel. Din Georg.

21.02.2009

Neues Palais d.21.2.16.

Min elskede lille Mie!

Altsaa i Dag fra Vagtstuen. Min hjærteligsste Tak for dit kære Brev, som jeg mod­tog lige inden vi traate an, og som jeg nu har læst her. Du har jo havdt livlig Underholdning af lille Didde, hvad hun har fortalt dig om vor Samtale ved Kaffe­bordet, kan jeg ikke mindes, men det kan gjerne være mulig. Hils hende fra mig, Onkel Georg a Rave, at hun ogsaa nok maa besøge mig, og holde mig ved Selskab. Havde i Gaar en interesant Søndag i Berlin, reiste først til Charlottenburg, for at besøge Enemark i Res. Laz. Motivhans men erfarede der at han var forsat til Sammelstelle III Orangenstrasse, saa tiplede jeg derhen, men Buroet var lukket og saa gav jeg Haabet op at finde ham i den store Bygning og tænkte saa at træf­fe ham og Kryger i Soldaterhjemmet, saa gik jeg ned til Wilhelms palas, og kørte med Undergrundbanen til Berlin Leibzigerst. Og gik saa med samme Gade fra Potsdammerplatz, som vi gik da i besøgte os, om til K.F.U.M. hvor jeg først gik ind i Forfriskningssalen og bestilte mig Kaffe, i Sideværelset blev jeg opmerksom paa Mathias som stod og betragtede et Billede, men han saa mig i Speilet da jeg kom bagtil, vi drak saa Kaffe sammen, bagefter begav vi os ned i Leseværelset for at studere de danske Blade hvor jeg blandt andet ogsaa læste om den Skade Stormen havde gjordt Natten mellem d. 16-17. Lidt senere kom Wagner, Dus Møller, Nielsen fra Widding, og flere Nordslesvigere. Kl ½7 gik vi op at spise Aftens­mad sammen da vi sad gemytlig ved Bordet kom Andreas Jørgensen og Fatter Carsten­sen ogsaa, saa vi blev et helt Bord fuld, Petersen fra Bedstedt var der ogsaa jeg skulde hilse dig fra ham, han kjente dig godt, han rykker i Dag i Felten, der var ogsaa 2 fra Hoist, den ene havde lært ved Schulz i Hellevadt, til Mødet om Eftermiddagen kom jeg for sent og om Aftenen hegynte det Kl ½9 og Kl 10 skul­de jeg være ude af Berlin, saa det kunde jeg ikke tage del i. Knudsen havde Besøg af sin Kone, du kan da see jeg har oplevet noget min kære. Vær kærlig hilset fra din Georg.

Enemark og Krüger traf jeg ikke.

20.02.2009

Eiche d. 20.2.16.

Kære elskede Marie.

Nu er det nok paa tide at jeg faar takket for de 2 siste Breve og for den gode Pakke du kan ellers tro det smager mig godt. Kagerne udmerkede. Det er Søndag For­middag og om jeg i Eftermiddag rejser til Berlin, er jeg ikke enig med mig selv over, da jeg har det lidt i Halsen, det begyndte den Nat vi havde det forfær­delige Vejer paa Vagten, som du ogsaa skriver om da I gik hjem fra Grevsen's da kan du ellers tro, da havde man Næsen fuld, naar man havde staaet 2 Timer, i denne Orkan, jeg havde Angst for at de store Træer skulde veje om, saadan legede Vinden med dem. Kl 5 om Morgenen da jeg atter kom paa Posten da kom der en veldig Sneebyge, saa du kan tro det var godt at kravle ind i Skellerhuset. Min Hals er dog bleven lidt bedre i Nat, det er Mandlerne der er hovnet, dog jeg føler mig ikke syg derved. det gjør mig ondt at du atter har at lide under din gamle Syg­dom og jeg beder dig indtrængende om, at tage dig nøje i agt, og at gaa efter For­skrifterne!! saa skal det nok blive bedre! men ellers ikke! Kortet fra i Gaar fik jeg ikke lejlighed til at blive af med i Potsdam. Vilde om Eftemiddagen have væ­ret derned for at købe Støvlerne, men saa gav det Snee, og jeg foretrak at blive her. Du maa undskylde mig, jeg har ikke den minste Lyst til at skrive i Dag og jeg vil derfor slutte paa 3die Side, med en allerkærligste Hilsen fra din tro Georg.

19.02.2009

Eiche d.19.2.16.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

I Dag kun et Kort, som jeg tager med til P. da jeg gaar med ned til Garnison­lazarettet for at hente nogle Sager, saa kan du seee om du faar det før som de andre. Morgen kommer jeg ikke paa Vagt, har givet Orlov in til Berlin, tænker saa at besøge Eneman og Kryger som ligger i Charlottenburg og Neukøln. E. som Saaret i et Laz. og K gjør et Kursus med som angaaende Offizier, om jeg faar Tid be­søger jeg ogsaa Jessen's i Baumschulenweg, saa jeg har atter en smuk Søndag for mig, ikke? naar vi bliver iklædte er endnu ikke bestemt. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Georg.

18.02.2009

Eiche d. 18.2.16.

Min sødeste lille Mie!

Herre! du er min Tilflugt paa Ulykkens Dag. Herre opløft dit Ansigts Lys over os jeg vil synge om din Styrke jeg vil synge med Fry om din Miskundhed om Morgenen, thi du var mig en Befestning og en Tilflugt paa Nødens Dag. Jeg sagte i min Tryg­hed: jeg skal ikke rokkes evindelig. Du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfær­det. Til dig Herre vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygelig, Herre hør og vær mig naadig. Herre vær min Hin Hjælpere. = Jeg har forladt dig et lidet Øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjærtighed. Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig, men med evig Miskund­hed har jeg forbarmet mig over dig, siger Herren din Gjenløser - Eders Bedrøvel­se skal vorde til Glæde. = Om Aftenen gjæster os Graad, men om Morgenen Fryde­skrig. Ja min kære elskede Mie, naar vi fordyber os i ovennævnte Ord af Salmisten hvor bringer de os saa ikke en veldig trøst i denne tunge Tid. Naar vi forlader os paa Herren saa vil han heller ikke forlade os, jeg gaar nu snart atter ud i Fel­ten, hvor er det saa ikke godt at vide, at Herren er en Tilflugt paa Ulykkens Dag, og han omgiver mig som en Mur, som en stærk Befestning hvor jeg i alle Til­felder kan føle mig tryg og uden Angest ja ihvordan det gaar, saa er jeg hans E­jendom, tros al Skrøbelighed og Synd, som jeg har faaet Forladelse for i hans Søns Blod. Ja kære Mie, hvor maa man ikke undres over Guds Langmodighed mod os elendige og syndige Menneskebørn, som bedrøver ham saa ofte med vort Liv og Van­del, og dog siger han, jeg har forbarmet mig over dig, jeg har antaget dig som mit Barn, du er min. Igaar Aftes kom der til Parolen, at jeg med flere andre skul­de holde os rede til at blive iklædte, i nermeste Fremtid bliver vi forsat til 6. Komp. Ers. Batt. I.G.R.z.F. - U.Komp. nu har jeg ogsaa været lenge nok ved 3 Komp. Tak for dit kære Brev, det var jo morsom med Panje Ruski, det behøver du ikke at tage dig saa nær, der er heller ingen der giver os Soldater noget andet, naar vi ikke gider ha det vi faar. jeg gad nok være Vagtmand. -- Saa en kærlig Hilsen, og tusind Kys fra din tro hengivne Georg.

Vedlagt: Hermed en lille Afskedssang, som har glædet mig meget tænker ogsaa at den vil glæde dig, min kære Brud. d. 18. Februar, Kriegsjahr 1916. Abschied.


Det lange bibel-afsnit er et citat fra og fra forskellige steder i Davids Salmer.

16.02.2009

Neues Palais d. 16.2.1916.

Min sødeste lille Pige!

I Gaar lovede jeg at skrive naar jeg kom paa Vagt, altsaa maa jeg vel holde mit Løfte omenskjøndt jeg ikke har megen Lyst, sandt at sige, jeg har skreven til Moder og A. Grevsen, og du ved, jeg skriver ikke gjerne meget paa en gang, dog ingen Regel uden Undtagelser. Altsaa først Tak for Brevet fra i Gaar Aftes, som jeg desværre ikke har faaet med mig paa Vagten og derfor ikke kan besvare dig de enkel­te Spørgsmaal, og du ved, at min Hukommelse er ikke besynderlig skarp. Vi har i Formiddag faaet megen Snee og i Middag rejnede det saa vi gaar nu med helt vaade Fødder, men det maa man vænne sig til, jeg skal nu snart ud og staa Post fra 5-7, 3die No saa kan jeg synge i Nat Kl 12 steh ich in finstrer Mitternacht, denn denk ich an mein fernes Lieb, ob sie mir hold und treu verblieb, ja du kan tro kære Mie, at i de stille Nattetimer gaar mine Tanker ofte derhjem til dig i det lille Quorp, og naar Tankerne dvæler der hos dig saa gaar Tiden saa hurtig og Jeg har tit undret mig over, at Afløsningen allerede kom, altsaa Kl 7 videre - - Nu har jeg faaet Aftensmad med en varm Kop Tee til, du kan tro jeg glædede mig, da en Kamerat bragte mig et Brev fra min Kæreste, som var skreven d. 15. altsaa igaar Eftermiddag det er rask befordring, skade at du ikke faar mine saa hurtig, jeg har nok gjort dig lidt nysgjærrig, men dog ikke mere end du selv kan bide i dig, jeg havde tænkt at faa en Del Spørgsmaal, men der har jeg dog tænkt fejl, hvad siger du om det smukke Billede som jeg sendte i Gaar, fra Moder har jeg kun faaet et Brev siden min Orlov, saa jeg er glad for at du skriver saa flittig. Saa til sidst, Gud anbefalet, og en allerkæreste Hilsen fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.


Sangen Steh ich in finsterer Mitternacht var en populær soldatervise.
Tekst: Wilhem Hauff ca. 1827.
Melodi: Friedrich Silcher.

Steh ich in finsterer Mitternacht
So einsam auf der fernen Wacht,
So denk ich an mein fernes Lieb,
Ob mir auch treu und hold verblieb

Als ich zur Fahne fort gemüßt,
Hat sie so herzlich mich geküßt,
Mit Bändern meinen Hut geschmückt
Und weinend mich ans Herz gedrückt.

Sie liebt mich noch, sie ist mir gut,
Drum bin ich froh und wohlgemut.
Mein Herz schlägt warm in kalter Nacht,
Wenn es ans treue Lieb gedacht.

Jetzt bei der Lampe mildem Schein
Gehst du wohl in dein Kämmerlein,
Und schickst dein Dankgebet zum Herrn
Auch für den Liebsten in der Fern.

Doch wenn du traurig bist und weinst,
mich von Gefahr umrungen meinst,
Sei ruhig, bin in Gottes Hut,
Er liebt ein treu Soldatenblut.

Die Glocke schlägt, bald naht die Rund'
und löst mich ab zu dieser Stund'.
Schlaf wohl im stillen Kämmerlein
und denk' in deinen Träumen mein.

A. Grevsen er Andreas Grevsen, som var Maries svoger. Han var bror til Peter Grevsen, som var gift med Maries storesøster Cecilie, og i 1922 blev han gift med Maries lillesøster Jürga. Se ham i stamtræet.

15.02.2009

Eiche d. 15.2.1916.

Kære elskede Mie!

Har i Formiddag fundet Billedet, fra den første Parade for Kejseren, først i Marz Maaned i Verziers, og sender dig det hermed og beder dig om, at opbevare det som Krigsminde, jeg staar derpaa som Fløjelsmand ig anden Zug. Komp. er opstilledt Zug­vis bag hinanden, dengang ergrede det mig at jeg ingen Ansigtskort fik deraf, da de alle vare udsolgte saa jeg glædede mig meget da jeg nu fandt det her, det er lidt utydelig, men naar man ved hvem det er kan man dog godt kjende den Enkelte. Sidste Aar om denne Tid havde vi de skjønne Dage i Darai, til den 18 tror jeg, vi vare der, hvor dette Aar dog er gaaet hurtig men det var jo ogsaa saa rig paa Afveks­linger, baade gode og onde Dage har jeg havdt, men dog Herren være takket, de Gode langt flere en de Onde, ja naar man saadan skuer tilbage paa Livet, saa har man dog saa megen Grund til Lov og Tak til Gud, for al hans Naade og Barmhjærtighed, og naar man saa skuer ud i Fremtiden,saa kan man være fuld forvisset om, at den sterke, almægtige Gud som saa sikkert har ført en hertil ogsaa i Fremtiden vil føre os sikker gjennem alt hvad der end møder os, det er saa trygt at anbefale os i hans Guddomshænder. I Formiddag modtog jeg en Pakke med Æbler fra Søster Tinne, saa nu lever jeg jo som Fürsterne og Græverne. ja kære Mie, som Soldat lærer man alt, baa­de at have i overflod og intet at have og lykkelig det Menneske som kan finde sig tilfreds i alt jeg ved en gang, det var i Galitzien, jeg var saa glad og Herren taknemlig, da jeg fik et lille stykke tørt Brød, knap saa stor som en halv Skive, saa jeg kunde stille lidt af den glubende Hunger, ja i saadanne Tider lærer man at skjønne paa det daglige Brød, og saa lærer man at skjønne paa, hvor godt man har havdt det hjemme. I Dag er jeg med til Tjenesten, Morgen kommer jeg paa Vagt saa hører du vist atter fra mig. Til Slut de allerkjærligste Hilsener fra din dig tro elskende Georg.

14.02.2009

Eiche d. 14.2.16.

Min elskede lille Mie!

Allerførst min inderligste Tak for den gode Pakke, du kan ellers tro det smager mig godt, den kom godt passende da jeg havde opspist hvad jeg havde med hjemme fra, og tusinde Tak for dine 2 kære Breve, det ene som var i Pakken og de, fra den 12, som jeg modtog samtiddig, deres Indhold glædede og tilfredsstillede mig fuldkommen. Ja min Kærlighed har jeg skjenket dig helt og fuldt, det kan du være sikker paa, men mig selv og min Kraft hører i denne Tid Fædrelandet til, det indrømmer du jo ogsaa, dog i Fædrelandet, der er min kære Hjemejn og mine Kære, i serdeleshed dig, du min kære Brud, med i berejnet, og for dem og dig giver jeg mit Liv hen, hvis saa skal være, for at holde eder fri for den reselsfude ødelæggende Krig, som i ingen Anel­se har om, og derfor kan du da nok tænke dig, nu da jeg er sund og rask igjen, at jeg nok vil være med dertil, drevet af den Grund gaar jeg gjerne ud i Felten, kan du nu bedre forstaa mig? Jeg takker dig ogsaa for at du saa flittig beder for mig, og jeg tror at dine og Moders Bønner er som en Mur om mig, det har jeg ofte erfa­ret i fristelsens Time, saa langt borte fra eder, da har jeg mottet tænke Mie og Moder beder for dig nu i denne Time, og det har bevaret mig for at falde derfor forglem mig ei i dine Forbønner!

I Dag har jeg atter hugget Brende og du kan tro vi har været flittig, vi har da i det minste kløvet 2 Kurve fuld, jeg tror du sagte! i er dovnere som vore Russere. Chr. Petersen merkede jeg ikke noget til, hvor dyre maa dine Søvler være? Jeg har endnu ikke været i Potsdam paa en Søjnedag venter du efter dem? Jeg havde i gaar Kort fra Musk. Grevsen. Hvornaar jeg kommer til U-Komp ved jeg ikke, skal nok meddele dig det. Ellers har jeg det udmerket og slutter med de kærligste og sø­deste Hilsener fra din Georg.

12.02.2009

Neues Palais d. 12.2.16.

Kære elskede Mie!

I Dag er jeg, atter paa Vagt, derfor atter et par Ord til min lille ventende Pige. Du kan virkelig ikke have noget at klage over at jeg ikke skriver flittig nu, da jeg har anstrengt mig i den senere Tid, desangaaende, for at du ikke skulde føle Savnet alt for meget, jeg ved jo nok at du længes forfærdelig derefter. I Morgen er Henningsen kjørt hjem paa Orlov, du kan ellers tro han glædede sig dertil, jeg glædede mig ogsaa med ham, da jeg nok ved hvad en Soldat føler det første Gang han kører paa Orlov. Du glæder dig vist over at jeg endnu ikke kommer bort i Februar, da jeg endnu altid bliver tilsidesat, og bliver her men nu tror jeg ellers ikke det varer længe mere, dog Herren ved ogsaa bedst hvad der tjener os til bed­ste i dette Stykke, fra ham vil vi ogsaa tage alt i denne Sag. I Dag er det ellers 8 Maaneder siden jeg blev saaret, og den Gang tænkte jeg atter at være ude om en 5-6 Uger, hvad har Herren ikke alt forskaanet mig for i denne lange Tid, jeg har væ­ret ude af Fronten, nej det var den 14 jeg blev saaret. Nu har Broder Peter været 3 Maaneder lengere ved Fronten end jeg. rrrrrrr -! den elektriske Klingel gik lige i dette Øjeblik og alle gaar paa Hoved og Hals ud af Stuen, i Gevær for at gjøre Æresbevisning denne Gang gjalt den hendes Majestæt, som kom spaserende ud af Sand­gaarden, du skulde bare see hvor vi bliver elektriserede naar Posten for Gevær trykker paa Knappen af Klingelen jeg tror du vilde more dig kostelig derover. I Aften haaber jeg at høre fra dig hvis Kameraterne da husker at faa det med herned i Aften, ellers maa jeg vente til Morgen Middag, til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.

11.02.2009

Eiche d. 11.2.16.

Kære elskede Mie!

Her kan du see hvad jeg gjør af lauter lange Weile*, kan du lide det, jeg tænker det nesten da du dog er meget patriotisk og stammer af en god gammel tysk Fami­lie, du min kære lille stolte Pige, som der siges om dig, jeg kan nok tænke mig at du morer dig derover, jeg ogsaa, Stoltheden har jeg rigtignok ikke fundet hos dig jeg tror den ligger mere for mig, og jeg har tænkt det mosatte om dig, da jeg i mangt og meget havde tænkt mig dig lidt mere stolt, jeg tror nesten jeg ved hvad der nu kommer i dit neste Brev? dog jeg glæder mig til dig, og er stolt af at du er min søde lille underdanige Brud, som jeg merker elsker mig saa meget og vil gjerne gjøre alt for mig, om det og var at vaske mine Fødder, som Cille!! Tak for Brevet med Kirkebladet og Seddelen, jeg kan ikke begribe at mine Breve er saa lenge undervejs da jeg dog har dine paa neste Dag, jeg kan ikke gjore no­get derfor saa du maa besvære dig hos Posten, fra Felten er Brevene kun 3 Dage undervejs hertil. Togforbindelsen er bædre hjemmefra hertil, som herfra og hjem, deri ligger Grunden vist at du maa vente saa længe. Nu skal jeg til og pusse mine Sager lidt da jeg sikkert kommer paa Vagt Morgen, jeg har ogsaa lige skreven 3 Kort, 1 til Gim, 1 til Peter Andresen og 1 til Emilie, saa jeg har dog været flit­tig i Dag, i Eftermiddag har jeg havdt Opsyn i Kulkjælderen ved Brendehugningen hvor der arbeider 4 Mand med Save og Økse, men de huggede rigtignok ikke mere en du kunde have i dit Forklæde, du siger vist at de har været dovne, dog de mente at de havde været meget flittige. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


* Indsat lille bånd i de tyske farver.

10.02.2009

Eiche d. 10.2.16.

Min inderlig elskede lille Pige!

Først min hjærteligste Tak for dit kære Brev, med det første Foraarsvarsel, disse smukke hvide Sneeklokker, som varsler om Vaarens komme, kan jeg meget godt lide, de minder os ogsaa om, at efter denne Livsvinter hernede, kommer en evig herlig Vaar med lutter Solskind og Glæde, og hvor Vinterens haardhed og Kulde glemmes, der, hvor vi arme fortabte Syndere, som kom til Korset og fik vores Klæder tvettede i Lammets Blod, staar lige saa rene og hvide for vor Gud, som disse smaa Sneeklok­ker. Ja motte dette Foraarsvarsel minde os derom, det kan gjores behov hos os jordbundne, og den Onde, saa let forførte Mennesker, jo ældre man bliver desto tydeligere merker mand, hvilken Magt Synden har over en, og hvor bund og grund fordervet man af Naturen er, men Herren være takket, vi merker ogsaa med Paulus, at Naaden er desto overflødigere. Ja min kære Mie, Satan vil gjerne stille Syn­den op mellem os og vor Gud og anklage os derfor, og vi maa saa med Angest og Beven grue for vor Guds Straf men saa er det kære Mie, at vi har Lov til at komme til Jesus og bede om Forladelse og Naade og Jesus siger saa! vær frimodig alle dine Synder er dig forladt, for mit Navns skyld, og saa faar vi atter Fri­modighed til at komme frem for Guds Trone, thi igjennem Jesus, ser Gud os kun som hellige og rene, hvilken Trøst for os faldne Mennesker. I Dag har vi Snee her og der er en forfærdelig Sneeschab, saa vi faar vaade Fød­der. Vejeret er ellers mild. Henningsen venter at faa Orlov paaa Lørdag, som han glæder sig meget til, blot han ikke bliver skuffet, saadan en ung Soldat kjender jo ikke saa meget til det millitæriske loven i den Henseende, vi seer og taler hinanden flere gange om Dagen, som glæder os begge meget, han er en rar Fyr. Ellers har jeg det meget godt, og haaber det samme om dig, du har jo vist faaet godt slagtet? Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


Vær frimodig alle dine Synder er dig forladt er et citat fra

08.02.2009

Neues Palais d. 8.2.16.

Kære elskede Mie!

Nu har jeg ellers ikke hørt i et par Dage men da jeg i Dag er paa Vagt skal du da alligevel have et par Ord. I Dag bliver der atter 20 Mand indklædte til Marschkompagniet, dog jeg er ikke med endnu, dog nu vil det vist ikke vare længe før Trommen staar, saa synger jeg dengang jeg drog afsted, min Pige vilde med, dog nej det passer jo ikke, thi du vil jo hellere blive hjemme, eller rettere beholde mig hjemme det var heller ikke godt naar vi skulde have eder med, thi det kunde i nok ikke taale, der fordres Mænd, Mænd med faste Hjærter, der sagtes før i Danmark! unge raske Kvinder, Drenge klædt i Staal, Mænd med faste Hjærter, det er Danmarks Maal, det er ogsaa Tyskland's Drenge klædt i Staal, ja det giver sik­kert Mænd med faste Hjærter og unge raske Kvinder, de bruges derhjemme, naar Mæn­dene drager ud for at kæmpe for deres Hjem og Fædreland, det ønsker jeg dig at du maa være en saadan Kvinde som staar lige saa fast derhjemme som vi gjør det der­ude for Fjenden og ikke mule og murrer, men lydig være underordnet en andens Vil­je ihvordan det end gaar, dog det er en Kunst der maa leres, da vi saa gjerne vil have en egen Vilje, det er det man som Rekrut skal lære, saa nu da det kommer an derpaa falder det en ikke svært, jeg ved ikke hvad du tænker om mig i Dag, eller om du i det heletaget forstaar mig, dog du kan jo studere derpaa og saa skrive mig det. Havde i Dag Kort fra Peter med Tak for Fødselsdagshilsenerne, det gaar ham godt, og fra Pastor Nielsen havde jeg Brev. Nu har du dog vist hørt fra mig jeg har skrevet paa Torsdag, Fredag, Søndag, Mandag, og nu i Dag 2 Breve har jeg motaget fra dig min kæreste. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hen­givne Georg C. Knudsen.

07.02.2009

Eiche d. 7.2.16.

Min elskede lille Pige!

Nu kan du ellers tro at der bliver udrangeret i vort Kompagnie, i Dag var der 120 Mand til Undersøgelse og paa Lørdag 50, deraf er der bleven en 100 Mand K. du kan ikke tænke dig hvilken Humør der er saadan en Dag, med Vittigheder, saa man nesten maa holde sig for Livet somme tider. Du vilde undre dig og tænke, det la­der ikke til at de er meget kjede af, at de skal i Felten, jo jeg kunde nok unde dig, at kikke ind til os saadan en Dag. I Dag gjør jeg ikke Tjeneste, men er Brendehukker nede i Kulkjelderen. Du kan ellers tro jeg havde en smuk Søndag i­gaar i Berlin. Kl ½2 var jeg der og gik først om til Andreas Jørgensen men fandt ham paa Vagtstuen, saa jeg ikke fik talt meget med ham, dog kunde jeg see, at der kan blive noget ud af ham. Saa gik jeg til K.F.U.M. og satte mig i Leseværelset og studerede i Flensburger Avis, havde siddet en 10 Minutter saa kom Møller nede fra Christiansfelt Egenen, som jeg ikke havde seet siden d. 3. Mobilmachungs Dag i Flensburg, han er ved 2. G.R. vi fortalte saa hinanden vore Krigsoplevelser, saa kom Mathias, vi gik saa ovenpaa i Soldaterhjemmet som var helt fuld. Kl 5 blev der ringet til Aarsfesten for K.F.U.M. nede i den store Sal. Inden vi gik ind gik jeg ned i Leseværelset og see om Wagner var der, og forefandt baade ham og Dus og Misionær Knudsen og 4 andre danske Kammerater der. Vi gik saa alle med hinanden op i Salen til Aarsfesten som var forbunden med felles Altergang, som var meget højtidelig og som alle toge Del i, den var mig til stor Velsignelse, bagefter var vi saa alle (danskere) tilsammen, til Aftensmad i Forfrisknings­rummet, og der blev mangt og meget opfrisket. Knudsen var lidt nedtrykt, han og et par mere ligger sammen, og bliver uddannet sammen med de 19 aarige som jo ik­ke er behagelig for saadanne gamle Knaster. Da jeg kom tilbage til Potsdam skrev jeg et Kort til dig. Saa en kærlig Hilsen fra din dig tro elskende Georg Knudsen.

06.02.2009

Potsdam d. 6.2.16.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Igaar hørte du ikke fra mig og i Dag har jeg heller ikke dog i Aften et lille Livs­tejn, jeg har nu ligen kommen fra Berlin hvor jeg har havdet en rar og velsignet Dag i Wilhelmgade 34 sammen med mange Kamerater, nu sidder jeg her i en Restaurant og har faaet mig en varm Aftensmad, havde Kort fra Lorenzen og skulde sende dig en Hilsen med. Din tro Georg Knudsen.

04.02.2009

Neues Palais d. 4.2.16.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Aften har modtaget dit kære Brev, vil jeg strakssvare dig derpaa, jeg er paa Vagt i Dag Posten for Gevær, og har nu lige staaet 2 Timer, det er koldt og jeg frøs men har nu faaet mig en varm Kop Tee, saa jeg atter er bleven varm, siste Fredag gik vi ned til Grevsen's om denne Tid, jeg har nu Tid til at gaa Enkelthe­derne igjennem ja du kan tro jeg glædede mig meget over at være sammen med dig og alle dine kære i Quorp, det glæder mig at du er kommen godt hjem igjen og at du nogenlunde finder dig i, at være ene. Blev det ikke Sneevejer inden du naaede hjem, Tinne skrev i Aften at de var glade ved at de var kommen med 10 Toget, da det om Eftermiddagen gav Sneestorm, jeg merkede rigtignok ikke dertil. I Aften kom det til Parolen at der motte ikke gives Orlov ind i den første Tid, da det er knap til Vagterne, der er nemlig, da jeg var borte kommen 60 Mand bort. 30 til Marschkomp. og 30 til Landstormen, jeg tænker du glæder dig dertil? 1 Transport er der gaaet i Felten forleden, ellers er alt ved det gamle. Henningsen har ikke været paa Orlov endnu han er først nu skreven til Tjenesten. Kejseren har været her igjennem er atter borte. Paa Søndag kører jeg om Gud vil til Berlin. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din Georg.