30.11.2008

Perjamos d. 30.11.15.

Mariska Braut geliebtes!

Ja min kæreste lille Matka du tænker moske kommer der snart ikke et Brev, denne gang lader han lenge vente paa sig, men du tager mig det vist ikke ilde op, for naar man ikke hører fra sine Kære saa er man tilbøjelig til, heller ikke at skri­ve, men du er jo undskyldt i den Henseende da du ikke har kundet, havde vi vidst hvad vi nu ved, saa havde jeg længst kundet have Brev fra dig, de Siste du har skre­vet til Mügeln har du vel faaet tilbage? Moder har vist ogsaa faaet hendes Penge tilbage de kunde ellers nok have kommet mig tilgode her da vi her ogsaa nu kun faar 2,50 M om Dagen, der kom Forleden, Telegram fra Spandau, at vi havde kun 2,50 at fordre, saa der er nu smal Hans i Køkenet men derfor er vi dog endnu altid ved frit Mod, thi en vakker Soldat taber aldrig Modet. Da jeg skriver disse Linier maa du tænke paa Mig, sidende paa en Stol med Ruggen mod den behagelig varmende Kakel­ovn, og Benene hvilende paa en omveltet Benk, mit Skrivepult er min Brevtaske paa mit Skjød, udenfor herger Vinteren i Form af et forferdelig Sneevejer, saa man nes­ten ikke vover sig uden for Døren, det kommer mig ogsaa prægtig tilgode at hvile ud i Dag, da alle min Lemmer er stive af de siste par Dages Sport paa Is. Du kan ellers tro at Byens Ungdom morede sig over at have tyske Soldater i deres Mitte, som saa prægtig kunde løbe paa Skøjter og kunde lege Grib med dem. Ja du kan tro min kæreste lille du at jeg har moret mig kostelig og Tiden er ilet hen saa jeg slet ingen Tid har havdt til at skrive. Dagen er ogsaa saa korte for jeg sover jo nesten en Omgang paa Klokken hvert Døjn, fra 12-1 staar jeg vagt om Dagen og om Natten ellers er alt endnu ved det gamle, haabentlig hos eder ogsaa? nu er der kun knap 4 Uger saa har vi atter den kære Julefest, med alle de kære Minder, maatte Je­sus, Julens Konge, dette Aar komme med længe ventede Fred. Fred paa Jord Fry paa Jord Jesus Barnet blandt os bor. Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


Citatet Fred på jord, fryd på jord er fra julesalmen Glade jul.

Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

24.11.2008

Perjamos d. 24.11.15.

Min kære lille Mie!

Jeg har nu lige været henne at spise til Middag. Hønsesuppe, vi faar nesten hver anden Dag Hønsesuppe eller Hønsesteg som ikke er til at foragte. I Aftes var jeg og en Kammerat inbudt til Slagtefest, hos en lille Gaardmand, der gav det stegte pølser og Karbonader og Hvedebrød, og sure Agurker til. Vin efter behag, du tænker moske, det var en underlig Aftensmad, men du kan tro det smagte en hungrig Soldat godt, til Eftermad gav det smaa Kager med Kyrbis og Æble­kompot til. Andre Lande andre Stiler. Jeg tror dog at der ingensteder er saa godt som derhjemme i vort kære Nord-Slesvig, men rart er det dog at komme lidt rundt i Verden og see hvorledes andre Folk berer sig ad, ved denne Krig kommer jeg jo nesten rundt i hele Øjropa og man seer, hører og lerer meget derved. Men ak min kære Mie, du kan tro man faar ogsaa og see hvor Verden den er ond, og hvorledes Satan regjerer i den med sin haarde Haand og hvor tom den er, uden Gud, og jeg maa sige Sjælen finder ingen Hvile i den men kun ene og alene i Gud. Satan og Verden lokker og frister, og stiller alt saa glimrende og uskyldig op, og hvortidt lader man sig ikke forfører, men bagved er der tomhed og en bitter Drik af Galde, hvor anderledes er det ikke med Gud og vor kære Frelsermand, der seer alt saa ringe og foragtelig ud i Verdens øjne, men for os Guds Børn ligger der, der bagved en Fylde af Fred, Glæde, og Salighed, som er tilhyllet for den vantro Ver­den, men aabenbaret for dem som tror, og vor Tro er den Sejer som overvinder Ver­den. Nu tror jeg snart at det gaar bort herfra, saa vi snart atter kommer til Pots­dam, saa jeg atter kan høre lidt fra min sødeste lille Pige som mit Hjærte henger ved. Din dig tro elskende Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

23.11.2008

Perjamos d. 23.11.15.

Min elskede lille Pige!

Jeg tænker mig at du venter efter Brev fra mig, da jeg ikke har skreven i de siste par Dage. Jeg har lige faaet min eftermiddagskaffe, og kommer lige fra Begravelse, du tænker moske, hvorledes kommer han dog til Begravelse nede i Ungarn. Det var hos en Søster af Klosteret, som var død af Brystsygen, vi har nemlig været der i Klosteret til en veldedigheds Consert for Krigerne, til Jule­gaver. Der ligger ogsaa Saarede der i Klosteret saa motte vi dog ogsaa gjøre no­get til gjengjeld, vi vare 20 Mand med, vi er nemlig 2 Transporter her. Folkene ere alle katolske her og det intereserede mig at see alle de Ceremonier de har hos en Begravelse. Det er meget koldt, haard Frost, Børnene løber allerede paa Skøjter her, og naar det holder et paar Dage saa leger jeg med, kan du huske en Søndag nede i Haderslev da vi var paa Is? men du vilde ingen Skøjter have paa, og jeg havde saadan Lyst dertil? men jeg motte nøjes med at sparsere paa Glatis, husker du det min Elskede? Jeg tænkte skade at hun ikke kan løbe paa Skøjter, el­lers skulde jeg nok have svinget hende om! Hvorledes har du det nu min elskede lille Pige, du kjeder dig vist meget over at du ikke kan skrive til din hjertens­kære, du kan ogsaa tro at jeg lenges meget efter, at høre lidt fra min kære lille Brud, nu har jeg mottet undvære dine kære Breve i 3 Uger, men nu en Kriger vænner sig til alt, ogsaa dette maa man tage med Ro, men naar jeg atter kommer til Pots­dam saa er det min største Lengsel atter at faa et Brev fra dig. Nu vil jeg slut­te, og ønsker dig Guds Fred og de allerkjærligste Hilsen fra din dig tro hengivne Georg Knudsen.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

18.11.2008

Perjamos d. 18.11.15.

Min eneste lille Mie!

I Dag et Brev til dig, Guds Fred til Hilsen. Jeg har nu lige spist til Middag her paa Hotel, den ungarnske Pötkölt smagte mig storartet, det er Hønsesteg tilberet med Pabrika, som bliver avlet her, det giver en fin rød Sovse. Det er meget koldt i Dag og Sneen ligger inu, da det har frøset haart i Nat, nu har de ungarnske unge Piger dog faaet Strømperne paa, hidindtil løb der mange i bare Ben, men strutter dog af Sundhed, det er ikke som vores unge Piger derhjemme, der gaar og fryser og skranter, nej her flyder der varm Blod gjennem Aarene, og vi har tit undret os at de ikke fryser deres Ben, da vores nesten vare kolde i Støv­lerne. En Pige paa 18-20 Aar gives der nesten ikke her, de er alle gifte, de bliver ikke saa gamle som hos os, men de er ogsaa før udviklet som hos os, her er Piger med 14-16 Aar fuldkommen udviklet, saa vi har tit undret os at de ikke vare ældre. Hvorledes gaar det dig min elskede lille Pige nu hører jeg jo slet intet mere fra dig, siden jeg er kommen saa langt ned i Syden, havde man vidst at vi bleve saa længe her saa kunde du nok have skrevet men nu kan det ikke lønne sig mere, da det jo dog vist snart gaar bort, hvorhen? I Dag er det 14 Dage siden vi kørte fra Mügeln, og jeg kan nesten ikke forstaa hvor de er bleven. December bliver det sikkert inden vi naar tilbage til Potsdam. Ja min Elskede Herrens Naa­de er stor imod os, vi vil med hverandre takke ham for hans Naadesførelse med os. Jeg vilde jo nok spørge om et og andet, men jeg faar jo ingen Svar saa lønner det sig ikke, vel? Jeg tænker mig at det er Vinter hjemme hos eder og at i sidder lunt og behageligt inde ved Kakelovnen, og arbeider paa eders Haandarbeide, jeg ønsker dig al Vel og Varme og Sundhed, din tro Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Pötkölt er den ungarske betegnelse for gullasch.

14.11.2008

Perjamos d. 14.11.15.

Kære lille Mie!

I Dag ligger vi altsaa 8 Dage her, og Tiden er gaaet saa hurtig med alt det nye, saa man maa undre sig. Morgen er vi saa altsaa 3 Uger undervejs, og hvis vi gaar til Tyrkiet, saa vil der vel forgaa andre 3 Uger, haabentlig er vi dog hjemme til Jul, kanske kunde jeg saa komme hjem paa Juleorlov, og atter fejre Jul sammen med dig min Elskede kan du erindre da vi sist fejrede Jul sammen derhjemme i Ravit og Quorp, det er nu nesten 2 Aar siden, og naar vi skuer tilbage paa den henrundne Tid, hvad har vi da ikke alt oplevet, baade gode og onde Dage, men de gode Dage vare dog langt de overvejende, og vi har nok Grund til Lov og Tak, for denne Guds Godhed, som han har bevist imod os. Ja kære Mie det er Naade, men ogsaa de onde Dage maa vi takke ham for, de har lært os, at see vor Intethed men Gud være takket, ogsaa hans uudgrundelige Storhed og Herlighed, og vi har bedre faaet lert at senke os ned i hans store Forsoningsverk ja, der, ved Korsets Fod hos Jesus, der allene er der trygt, og den sande Fred at finde. Ja hvor er Verden dog kold og mørk, den er dog altid en øde ørk, hvor Sjælen ei kan hvile, derfor hvor herlig at have dette Tilflugtsted, det er som en Oase mit i ørkenen som byder den trette Vandringsmand et skyggefuld Hvilested, og en vederkvegende Leskedrik.

Du kan ikke tænke dig hvor gjæstfri vi bliver optaget her, hos vore Landsbrødre det er man jo som Soldat slet ikke vant til, i Potsdam gav de en hellere et spark en at de bød os ind til Middag, men her kan man nesten ikke tage mod alle de Inby­delser man faar og det er oplivende at see med hvilken Kærlighed, de endnu henger ved deres Hjemland. og de bliver ikke ferdige med at takke os, for, at vi har be­friet dem for den Nød som truede dem. Til Slut, Guds Fred og den allerkærligste Søndagshilsen din tro hengivne Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

10.11.2008

Perjamos d. 10.11.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i gaar ikke fik skrevet til dig, skal du i Dag have et Brev fra mig. Du kan ellers tro at vi lever storartet herned hos vore Landsbrødre i syd Ungarn, de ved ikke hvor gode de vil være imod os. I gaar eftermiddag da jeg og en Kamme­rat gik en Tour gjennem Byen og besaa os Bøndergaardene, det var hen ved 4 tiden, da Byens Hyrder kom hjem med Kvæg- og Svinejordene, det var interesant at see hvor kør, og Svin løb, hver til sit Hjem, det kjente de helt nøje, naar de om Morgenen skal ud, blæser Hyrden i et Meter lang Horn saa gjor Bønderne deres Kvæg løs, som saa løber efter Hyrdens tuden, et storartet Syn. Da vi der stod og nesten blev omrent af Svinene, siger min Kammerat, til en Bonde som stod ved sin Dør, for at tage imod sit Kvæg, "nu, her er ellers ingen Nød for Kød og Flesk endnu, det er jo nogle gode Svin til at slagte", og, siger Bonden, det er de endnu længe ikke ferdige til, de vejede vel rigelig en 200 lb, nej da skal i komme med ind og see, fede Svinene men vi har i Dag rigtignok slagtet de 2 beste, saa jeg tilligemed vil inbyde eder til et Kostmalzeit, som han sagte, nu det slog vi jo naturlig ikke af, men der skulde du have seet Svin, nogle løjne Fyre, til en 400-500 lb, saa matte vi til Bords og smage pølserne saa fik vi hver en Hinkel Brød, og kunde saa efter ønske spise, Leverpølse, Græver eller Kød til, og saa et Glas ungarnsk Vin til, det smagte fortreflig, men mest morede det os mest med den gamle Moder, hun kærtejnede og klappede os paa Haand og Kind, og spurgte os ud og fortalte, og sagte hele tiden, "die lieben Deutschen, die lieben Deutschen. Mest undrer de sig over vor høje Vækst, de fleste er større end jeg, den største omtrent 2 m. Byen har 6000 Indbyggere nesten alle tysktalende, af tysk Avstamning. Nu seer du hvorledes jeg har det, og jeg ønsker dig til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen. Din Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

08.11.2008

Periamos d. 8.11.15.

Min kære elskede Matka!

I Gaaraftes bleve vi liggende her og det lader til at vi bliver her lidt, det overraskede os meget at finde tysktalende Folk saa langt hernede i Ungarn, det er nemlig ikke saa langt fra den Serbiske Grense, det er nemlig Folk som ere vandrede herned fra Tyskland for mange Aar tilbage. Alt her paa Egnen er efter tysk Snit, blot Vejene er uden Grund og fulde af Morast, det har nemlig rejnet meget her i den siste Tid, du kan ellers tro, at vi blev modtaget med Jubel, og vi bliver bevertede, storartet, i Middag da vi gik længs Gaden blev vi hentede ind og skul­de spise med til Middag, som vi naturlig ikke slog af. I Formiddag var vi til Marked der skulde du have seet i alle forskjellige Nationnaldragter stode de sam­men og solgte og købte Varer, i Hovedsagen Gæs Ender og Høns og Fødevarer, der var tyske, ungarnske, serbiske, bulkariske, et braaget Selskab, og saa vi tyske Sol­dater, alle saa de efter os, og hyldede os med deres Hilsener, naar jeg atter kommer hjem til dig vil jeg fortælle dig meget mere, vi siger jo Wenn jemand eine Reise tust, dann kann er wass erzählen men jeg tænker jo nok at du skal spørge ud for jeg er jo ikke god til at fortælle, jeg havde nok ønsket at have et pfotograferAperat her, saa kunde jeg vise dig mange morsomme Billeder. Igaar Mid­dag havde et interesant Følgeskab et godt stykke Vej, nemlig af en Rødekorsmission, baade Damer og Herrer, de rejste til Sophia i Bulgarien, det var Ungarer, der er tale om at vi gaar lige igjennem til Tyrkiet, det vilde interesere mig meget, jeg tænker heller ikke at du er kjed af det er du?? Nu maa jeg til at slutte denne Gang da det er mørkt, dine Breve faar du vel tilbage nu?

Saa en kærlig Hilsen fra din dig elskende, tro hengivne Georg Chr. Knudsen.



Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Wenn jemand eine Reise tust, dann kann er wass erzählen betyder Når nogen foretager en rejse, har han noget at fortælle.

06.11.2008

5 Timer fra Budapest d. 6.11.15.

Min elskede lille Pige!

Nu maa du først undskylde Skriften da Toget støder, tænker dog at du kan læse det? Du kan ellers tro det er en interesandt Rejse, overalt hvor vi er kommen igjennem meget frugtbart Land her bliver dyrket uhyre Masser Sukkerroer og Mais, skjønnest var det dog gjennem det Böhmiske Schweitz langs i Elbdalen, jeg tror jeg sendte et Kort derfra saa du kan selv see, nu kører vi gjennem den ungarnske Tiefebene her kan man see saa vidt øjet naar, men Folkene her kan jeg ikke gjøre mig fortrolig med, nu lige holdt vi paa en Station hvor vi fik Tee med Rum hos Rødekors, der fik vi ogsaa Lejlighed til at see en Del at Landets Typer, det var Landstormrekrutter, som blev ført hen til Middagsmad der skuld du have seet, den ene var mere laset som den anden og jeg tror ikke at jeg kunde finde mere en l0 Mand ud, som var lidt civiliserede. Og Pigerne her, i deres lange Støvler og vide Skjorter seer morsomme ud, men mange smukke Ansigter er der dog imellem dem. For lidt siden kørte vi gjennem en By, der boede vist en rigtig egte Sigøjner Stamme, baade hvad Farven og tiggeriet angik tydede det sterkt hen der­til, nogle smaa grisede Børn med Kulsort Haar kom løbende lengs ved siden af Toget og raabte i gebrochen Tysk, gib mir Brot, gib mir Brot, jeg tenker det var det eneste de kunde, da vi saa dette Syn, gik det os Barbarer dog til Hjertet og vi fik fat paa en Endeskive, brød den i stykker, og kastede det ned til dem, da skul­de du have seet hvilken Glæde, og hvor hurtig det forsvandt i de smaa Munde saa det var os en Fornøjelse at see paa, de unge Knegter beder om Cigarett - Cigarett. Dit Brev, som du skrev, følger, naaede mig ikke, Pengene ligeledes ikke, men jeg slaar mig ogsaa saadan igennem, men maa dog spare naar man vil have det til at slaa til, da alt er dyrt. Jeg er Herren være takket sund og rask og haaber det samme om dig min Elskede. Saadan allerkærligste Hilsen fra din tro hengivne Georg.



Tiefebene er det tyske ord for "lavland". Lavlandet i Ungarn hedder på tysk die Pannonische Tiefebene, på ungarsk Alföld og er groft set delt igennem af Donau.

04.11.2008

Mügeln d.4.11.15

Min egen lille Mie!

Jeg sidder i Aften helt gemytlig ved det dejlig varmende Komphur i et af Baneverterhusene, som vi ogsaa bruger som Køkken, og lader mine Tanker dvæle derhemme hos dig, som med din Kærlighed opvarmer mig mere, som det foran mig staaende Kom­phur. Ja min kære du kan tro det er mig en Glæde at merke med hvilken inderlig hengivende Kærlighed du henger ved mig, og det er mit ønske, og min Bøn til Gud at jeg maa kunde være det for dig, som det bør en Mand at være, overfor den Kvinde som han elsker, og som Gud har givet ham, at jeg senere i Livet maa kunde være dig en Beskytter og Beskjermer, og at vi med hverandre i al Kærlighed kunde hjælpe hinanden til rette i alle Livets Vanskeligheder, at Herren vil give os Naade til Haand i Haand at vandre i hans Fodspor til vi tilsist maa staa sammen for hans Naadetrone og synge ham Lov og Pris. Ja kære Mie, Kærlighed er en underlig dra­gende Magt og uden Kærlighed var Livet dog ingenting som vi jo ogsaa læser i Cor. 13, men hvad er vor ringe Kærlighed imod den store hengivende Kærlighed som vor kære Frelsermand har bevist imod os, da han kom herned paa vor arme faldne Jord for at frelse os fra Synd og Død og Dom. See hvor stor en Kærlighed Faderen har bevist os at vi maa kaldes Guds Børn, ja det var og en egte Kærlighed. Nu fik jeg lagt lidt paa Ilden og sidder og seer ind i det lystig brendende Kul, som gør en saa drømmende. Kl er 1/2 10 og jeg er helt ene da Kammeraterne er i Byen, der gi­ves her nemlig ingen Zapfenstreich og ved du hvad jeg nok havde Lyst til, nemlig at have dig siddende ved min Side saa jeg kunde omfavne dig og give dig et lille Kys, men du skulde tage til takke med en Benk da jeg ingen Sofa har, men nu jeg maa nøjes med det i Tankerne, da det ikke kan lade sig anderledes gjøre. Nu vil jeg gaa til Ro, og jeg havde nok ønsket at kunde kravle i den gode bløde Seng oppe paa Loftkammeret derhjemme i Quorp, thi min Madratze er af Træ den er saa haard saa haard, men aligevel sover jeg ogsaa godt der. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg. Tak for Kortet i Dag.



Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden. Således slutter

Tappenstreg er en gammel militær ceremoni med musikledsagelse.
Ceremonien i dens nuværende udførelse stammer fra midten af 1700-tallet, og blev anvendt for at kalde soldaterne hjem fra ølstuer og marketenderier til deres kvarterer og kaserner.
Ordet Tappenstreg stammer henholdsvis fra tysk og hollandsk. Tappen-streg fra det tyske Zapfen og Streich (tap og slag).
Under marchen gennem byens gader opsøgtes de steder, hvor soldaterne sad og drak, hvorefter den ledsagende befalingsmand slog tappen i øltønden, eller med kridt en streg over spunsen til tegn på, at den ikke mere måtte åbnes den dag.

02.11.2008

Mügeln d. 2.11.15.

Kære lille Mie!

Atter i Dag et par Ord til dig, thi du lenges jo altid efter at høre fra din Hjærtenskære, og da jeg her har storartet Tid vil jeg tilfredsstille dig denne Lengsel, og jeg gjør det med Glæde, da du dog er min eneste lille søde Pige, som mit Hjerte drages hen til i de ensomme stille Timer, i særdeleshed naar jeg staar paa Vagt. Vi synger ogsaa, som du vist ogsaa har hørt "Steh ich in finsterer Mitternacht so einsam auf der stillen Wacht, dann denk ich an mein fernes Lieb ob sie mir hold und treu verblieb" o.s.v. og saa gaar Vagten saa hurtig. Jeg havde nok havdt Lyst til at have dig her til Leremester i Kaagekunsten, da det ikke al­tid lykkes mig, for Eksempel i Middag da jeg var ved at stege Hvidkaal op og jeg kom Mel i det kaagende Mælk da blev det til lutter smaa Klumper, jeg skulde vel have rørt det ud i kold Mælk først, ikke? men med megen Møje fik jeg det nogen­lunde rørt ud og Kaalen blev storartet, og smagte fortrinlig. Kammeraterne sagte fein, fein. Kartofler laver jeg, som jeg aldrig har smagt dem før - ? paa Lørdag lavede jeg den fineste Hvidkaalssuppe 1/4 lb Pökelfleisch og et Stykke af Flesket som I sente mig, det maatte rigtignok kaage i over 1 1/2 Time, var det lenge nok? Paa Mandag var jeg med henne i Byen og spiste trap, trap, til Middag, det vil sige Heste, hikke hakke Bøf, nej det var Hestesteg da det skulde smage storartet og kostede kun 51 Pfg, det var det første Gang jeg kostede denne Ret men jeg tror ogsaa, den siste gang, jeg havde nesten allerede nok da jeg kom i Forstuen og ind­aandede den sterkt krytrede Duft som slog os i møde, du kan da see min kære at man oplever allehaande hernede i Syden af interesante Ting. Men ogsaa alvorlige Ting har vi oplevet thi i Aftes bleve vi sterkt mindede om Døden og hvor hurtig det kan være ude med et frisk og blomstrende Menneskeliv, det var i gaar Aftes henved kl 9 da 2 af vore unge Kammerater vilde gjøre sig det gemytlig i Kupeen, i den Vogn som ingen Varme har, i deres Ubetenksomhed havde de sat en Skuffe med glødende Brikets in i Kupeen og havde lagt sig til at sove, at det Gas som udgaar af Kullene bleve de bedøvede og hvis ikke Vagten var bleven opmerksom paa det u­naturlige snarken, og derved kom til at see efter hvad der var paa Ferde havde de mottet bøde med Livet derved, de vare helt stive og bevistløs, ved allehaande Bevegelser, og Guds Hjælp kom de atter til sig selv, og i Dag er de atter muntre. Nu maa jeg slutte da Papiret er fuld, og ønsker dig Guds Fred til Hilsen, din tro hengivne Georg.



Sangen Steh ich in finsterer Mitternacht var en populær soldatervise.
Tekst: Wilhem Hauff ca. 1827.
Melodi: Friedrich Silcher.

Steh ich in finsterer Mitternacht
So einsam auf der fernen Wacht,
So denk ich an mein fernes Lieb,
Ob mir auch treu und hold verblieb

Als ich zur Fahne fort gemüßt,
Hat sie so herzlich mich geküßt,
Mit Bändern meinen Hut geschmückt
Und weinend mich ans Herz gedrückt.

Sie liebt mich noch, sie ist mir gut,
Drum bin ich froh und wohlgemut.
Mein Herz schlägt warm in kalter Nacht,
Wenn es ans treue Lieb gedacht.

Jetzt bei der Lampe mildem Schein
Gehst du wohl in dein Kämmerlein,
Und schickst dein Dankgebet zum Herrn
Auch für den Liebsten in der Fern.

Doch wenn du traurig bist und weinst,
mich von Gefahr umrungen meinst,
Sei ruhig, bin in Gottes Hut,
Er liebt ein treu Soldatenblut.

Die Glocke schlägt, bald naht die Rund'
und löst mich ab zu dieser Stund'.
Schlaf wohl im stillen Kämmerlein
und denk' in deinen Träumen mein.

Vægtenheden Pund (lb) skriver Georg således: