04.07.2008

Zerbst d. 4.7.15.

Min elskede Mie:

Det er Søndag Morgen. Kaffe har vi faaet og Doktoren har ogsaa været hær. Vaskningen er besørget og Temperaturen er maalt og i Dag bliver jeg ikke forbunden (ja jeg bliver egentlig ikke forbunden mere da Saaret nu er lukket der sidder kun en lille Borke derpaa endnu) saa nu er der lidt Ro til Frokosten kommer. Kl ½ 9 til Kaffen faar vi l Semmel til Frokost en Kop Bullion eller Kakao og et stykke Smørrebrød eller med Fet, det er alt det Brød vi faar, ellers leve vi mest ved Kartofler, som er Hovedretten, baade Middag og Aften. Vi kommer os godt derved, som man nesten ikke skulde tro, i siste Uge har jeg taget 5 Њ til og der var dem der havde taget lO-ll Њ til, vi faar os vejet i hver Uge, det gjør vel mest den Ro vi har, men der bliver jo heller ikke sparet ved Middagsmaden, det er storartet hvad man der kan pusse ned, det er nesten som i gamle Dage derhjemme, naar vi fik Pelkartofler, da kan jeg huske at Karlene pellede sig en Talerkenfuld topmaalt fuld, og saa bagefter motte der atter pelles nogle, saaledes gaar det ogsaa til hær nu, du skulde bare høre hvor morsomt vi har det ved Middagsmaden, vi spiser af saadanne smaa Fade, de skal jo gjerne fyldes 1-2 Gange, saa man har saadan lille Borgermestermave naar man er ferdig, men efter en Middagssøvn til Kl 3 er man atter livhungrig, da giver det Kaffe med en Semmel til, for det meste lader vi os Kage hente fra Bageren, saa bliver der tændt en Cigar eller Pibe og saa ud i Haven paa Græsplænen eller i Lysthuset, hvor der bliver passiaret eller læst, jeg er i disse Dage falden i Strandfogdens Datter, som Agnes havde med til Petersen. Kl. 5 bliver Temparaturen atter maalt og kl. 6 faar vi Aftensmad. Aftenen tilbringer vi ogsaa i det Frie med Musik og Sang, saa du kan nok forstaa min Kære at det gaar lystig til hos os, det vil jo glæde mig meget hvis du kommer op at see til din Kriger. Det er jo kjedelig at Julie ikke er saa rask, vi vil anbefale hende til den store Læge Jesus. Hils hende og alle derhjemme i Quorp fra mig. Saa Herren anbefalet og Guds Fred til Hilsen fra din, dig inderligt elskende Georg C. Knudsen.

0 kommentarer: