29.04.2008

Geschrieben, den 29. April 1915.

Feldpostkarte.
Min Elskede Mie!

Hær fra vort Bivak et lille Livstejn. Jeg har det Herren være takket rigtig godt og er sund og rask, i Aften gaar vi i forderste Linie dog det er ikke saa slemt hær som i Cshampagne, i Gaar fik vi i alt højst 15 Granater og Schrapneller, og i Cshampagne paa en Front af 8 Km, om Dagen 100000, det var værre, ikke? Kærlig Hil­sen din tro Georg.



På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

Geschrieben d. 29.4.15.

Feldpostkarte.
Kære Moder!

Den 18 modtog jeg den store Pakke, som jeg takker mange gange for. Stegen og Vaf­lerne vare ikke gode, det andet var godt, det lønner sig ikke at sende store, hel­lere smaa og lit oftere, vil du sende mig et par Strømper og Cigarer imellem, da de ikke er saa rigelig mere, havde paa Reisen hærtil en Pakke med Cigarer fra A. Jessen, Berlin. Vi ligger hær i Bivak lige bag Fronten, dog det er meget rolig, i Aften skal vi løse af i Skyttegraven. Posten er ikke bleven befordret, tænker dog at min Kort naar dig. Med kærlig Hilsen din tro Søn Georg.



På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

24.04.2008

Skrevet d. 24.4.15.

Min allerkæreste lille Mie!

Ønsker dig til din 24 aarige Fødselsdag, Herrens rige Naade og Velsignelse, og at han i Fremtiden vil være dig nær med sin Fred, og ihvad det kommende Aar vil brin­ge dig, at du maa kunde være stille for ham. Ja denne Dag er en Milepæl i dit Liv da Tankerne besynderlig gaar tilbage og Minderne kommer frem som ligger i Forti­den, og da tænker jeg, at du vil have mange smukke Minder, og du vil kunde udbry­de i Lov og Tak til ham, fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra ikke sandt? Og Tankerne gaar ogsaa ud i Fremtiden paa denne Dag, og da vil det kan­ske ikke rigtig see lyst ud for dig, men dog min elskede Mie, lyser der en funklen­de Stjerne over den mørke Fremtid, det er vor kære Frelsermand, som gjør alt mørke til Lys, til ham vil jeg anbefale dig for Fremtiden, om du ogsaa skal gaa igjennem Trængsel, saa vil han dog gjøre trængselens Mørke til Lys. Ja kære Mie vi ved ikke hvad Fremtiden vil bringe os, men et hved vi, ihvad der møder os, saa er det alt fra Herren, og alt maa vi lære at tage som Kjærlighed fra ham, saa bliver selv det mørkesde lyst for os, og saa kan vi ogsaa takke ham for hans Førelser med os naar de ogsaa gaar mod vort Kjød. Ja min Elskede det er min stadige Bøn til Gud for os begge. Naade at han fandt mig, Naade at han vandt mig, Naade at han bar mig hjem til sig. Ja Naaden, det er den Stjerne som ret maa udfolde sin Glans over vort Liv, saa kan vi lære at takke. Siger dig mange Tak for alle de gode kager, de har smagt mig storartet min søde jeg modtog dem den siste Dag i Stotsheim, paa Grund af Mil­litæriske hemmeligheder har vi ikke mottet skrive i den siste Uge og de siste Dage i Stotzheim skulde vi lade Breven blive aabne, jeg tænker derfor, at du ikke tager mig det ilde op, naar jeg ikke har skrevet i saa længe, du skal jo ogsaa lære at vente, det er en Side man faar lært hær. Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg.

2 Kort har jeg ogsaa afsendt i Dag.



På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

11.04.2008

Stotzheim. Geschrieben den 11.4.1915.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

I Dag, da det er Søndag, sender jeg dig en kjærlig Søndagshilsen, og siger dig min hjærteligste Tak for din gode Pakke som jeg modtog i Gaar. Sildene har ikke kundet staa sig, det stegte Kjød var godt, Kagerne smagte storartet, og Cigarene nød jeg med velbehag, havde ogsaa en stor Pakke fra Jessen's, i Berlin, med mange gode Sa­ger. Din tro Georg Knudsen.

10.04.2008

Stotzheim, d. 10.4.15.

Min kære Elskede Mie!

Da det i Dag er Rejnvejer og Tjenesten er falden ud, saa vil jeg benytte Tiden, og skrive til dig, min elskede, et par Ord. Allerførst min hjærteligste Tak for To­bakken og for dine kære Breve og det smukke Billede, det er jo bleven storartet, jeg glæder mig meget dertil, men jeg tror, saameget jeg kan see, saa har dine Tan­ker neppe været hos dig selv, da du har staaet for Pfotografen, jeg tror du har været inde i Drømmeverdenen, og Tankerne har været i bevægelse, og i mit Studium paa Billedet, siger du mig, hvor længe skal jeg endnu vente inden jeg faar min Kjæreste hjem, hvad vil Fremtiden bringe os, om mine Drømme vel skulde gaa i Opfyldelse, og et lidt bedrøvelig Træk lejrer sig om Munden, men ud af øjnene ser jeg en Smule af Haab lyse mig imøde som om de vilde sige "Ja Herre, du er den Almegtige du vil fø­re alt herlig ud, din Vilje sked, om det ogsaa gaar gjennem Trængsel saa vil jeg dog være stille for dig, og tage alt af din Haand. Jeg ved jo nu ikke hvad du vil sige, om disse mine Betragtninger, men saadan kommer det mig for, har jeg ret? Ju­lie seer lidt friere ud, men dog i Baggrunden rører der sig noget i Hjærtets Dyb, det seer man om Munden. Ja kære Mie du kan nok see, at jeg har studeret eder flit­tig, og jeg maa siger det har beredt mig Glæde. Jeg har det meget godt hær. Tje­nesten begynder for det meste Kl 9-½ 10, saa vi sover til Kl 8 hver Morgen og om Aftenen gaar vi tidlig i Seng, vi havde jo ogsaa meget at indhente, og vi skal jo ogsaa sørge for, at vi har noget at tære af, vi kan sove meget, men vi kan ogsaa nok vaage, naar det kommer an derpaa, hvor længe vi bliver hær, ved jeg ikke, dog Fremtiden lægger vi i Herrens Haand, det var jo kjede1ig at mit Brev ikke traf dig i Ravit, Moder vilde jo vist gjerne have læst det, kan du ikke sende hende det at læse. Saa til Slut, Herren anbefalet og Hans Fred være med os. En hjærtelig Hil­sen til Far Mor og de Smaa og Grevsens, men de hjærteligste til dig min sødeste Skat fra din tro Georg Knudsen.


Marie (tv) med sin søster Julie - fra Maries fotoalbum

05.04.2008

Stotzheim, i Els. d. 5.4.15.

Min kære Moder!

Vær hilset med den gamle Paaskehilsen, Fred være med Eder! Ja Herren er sandelig opstanden, hvilken Trøst for os arme Mennesker, han lever han er ikke hær han er opstanden, sagte Englene til Kvinderne, hvilket Sejersraab, han lever! han lever og vi skulde leve. Ved hans Sejer over Døden, har han sejret over Døden for os. Ja kære Moder, hvilken Naade, at vi ikke tør hjemfalde til den evige Død, men evig maa leve med vor opstandne Frelser at vi ved hans Forsoningsværk har Frihed til at ingaa i Helligdommen, at vi maa tro, vore Synder er udslettet i Jesu Blod, saa lyder den gamle Paaskehilsen som Musik i vore Øren, Fred være med Eder, og vort Hjærte jubler og synger ham Lov og Tak. Ja hvor herligt at eje denne Fred, netop i disse Trængselens Tider, og underlig tryg er det, at merke den, mit under den sværeste Kamp og de største Farer, men bliver som løftet op over alt jordisk og øjet er rettet mod den store Fredsfyrste, ja jeg maa sige at de smukkeste Timer oplever man i de største Farer, imellem krymper Kjødet sig naar det gaar ind i Fa­ren, men saa er Jesus der og staar for mig, med sine gjennemborede Hænder og siger: "Fred være med eder" og saa maa al Angest fly, thi hvad er det at død naar Livet følger med? Ja Herren være takket at han saa forunderlig hjælper og bærer oppe og giver Kraft. Du vil jo vist have seet af mine Dagbogsoptejnelser at vi ik­ke har havdt det meget let der i Cshampagne, fik min Mie min siste Beretning hjem­me i Ravit, jeg havde berejnet at det kunde være der paa Mandag, traf det til? saa er hun vist bleven glad ikke? Vi har det meget godt hær i Els, ligger i gode Senge, vi havde ikke haft Klæderne af siden den 20 Februar, saa det gjorde godt at komme i en varm Seng. Send et par Covert med i Pakkene af dem som du skriver i til at sende mine Breve hjem i, de andre vare for store og tynde, har du faaet dem? Send ogsaa lidt mere Smør. Saa en kærlig Hilsen fra din Søn og Kriger Georg.

Ogsaa en venlig Hilsen til Marie.


Fred være med eder står både i
og


Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

04.04.2008

Stotzheim d. 4.4.15.

Kære elskede Mie!

Jesus lever Graven brast, han stod op med Guddomsvælde, saaledes synger vi i Dag paa 1 Paaskedag. Ja Jesus lever, hvad betyder det ikke for os! Jeg lever og I skulde leve, hvilken Herlighed og Trøst ligger der ikke deri for os, vi skulde leve i evig herlighed med ham. Satan og Helvedes Magter kunde ikke borttage dette Liv fra os, som Jesus har skjenket os i sin Opstandelse, hvad var Langfredag uden Paaskemorgen, saa var det alt Intet. Derfor hvor herlig at høre af Engelens Mund: han lever, han er ikke hær han er opstanden. Han lever. Det bringer os ogsaa en vældig Trøst i denne Krig, han er endnu den samme levende Jesus, som straaler os imøde i Majestætisk Hærlighed ihvor vi gaar og staar, i Liv og Død. Ham, den Opstandne, den levende Jesus, merker jeg i Nød og Farer i Skyttergraven og i lyse og glade Dage bag Fronten, overalt straaler Livet fra hans Opstandelseskraft mig imøde og jeg maa udbryde i undrende tak: "han lever". Ja kære Mie hvilken Naade imod os arme fortabte, til Døden hjemfaldne Mennesker, at vi evig maa leve med ham, vi kan ikke begribe og forstaa hele det Dyb af Naade i Jesu Forsoningsværk men hisset i Evigheden vil Tonerne af Lov og Pris faa deres fulde Klang, hvad her­nede vi lærte at nynne paa. Jeg er Herren meget taknemmelig for at jeg maa forleve Paasken bag Fronten, og ikke i Skyttergraven, deri straaler ogsaa hans Godhed mig imøde. I Dag vare vi til Kirke hær i Byen, og hørte det gamle, men dog altid nye Evangelium Jesus lever! Adgangen til det Allerhelligste er fri. Vi har Frihed til at ingaa i Helligdommen ved Jesu Blod.

Hvor skjønt nu atter at være paa tysk Grund, hær kan man dog gjøre sig forstaa­elig med Beboerne, hær i Byen har der ikke været Inkvartering siden den første Tid, saa vi bleve optagne med Glæde, vi er hær inlogerede, 4 Mand paa en Bondegaar, med Selvforplejning dog Konen Kaager os hver Aften varm Aftensmad, som vi er meget tak­nemmelige for, vi har ogsaa meget gode Senge, og vi gjør os ordentlig tilgode der­med da vi ikke har været af Klæderne siden den 20 Februar, det kan du slet ikke forestille dig hvilken Følelse det er atter at faa en varm Seng. Siger dig tusind Tak for dit Kjære Brev som jeg modtog i Middag og som glædede mig meget. Jeg er ellers sund og rask og haaber det samme om dig. Kagerne vil være mig kjærkomne, da det ikke gives saadan noget hær. Tinne sente mig sidst nogle. Saa en kærlig Paaske­hilsen fra din Kriger Georg Knudsen.

Jeg lever, og I skulle leve er et citat fra
Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

02.04.2008

Stotzheim, Langfredag.

Feldpostkarte.
Min kære Mie!

Sender dig hærfra en Langfredagshilsen. See det Guds Lam som bærer Verdens Synd. Han er saaret for vore Overtrædelser, og knust for vore Misgjerninger. Straffen er lagt paa ham, paa det vi skulde have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. O kære Mie, hvor maa vi ikke udbryde i Lov og Tak til vor kære Frelser, at han tilvejebragte en evig Forløsning for os, da han paa hin Langfredag udraabte det store ord det er fuldbragt. Ved hans Saar ere vi lægte, er fri for, for evig at komme derhen, hvor Ormen ikke dør og Ilden ikke udslukkes naar vi i Troen til­egner os hans fuldbragte Værk, saa er det saligt at leve og saligt at død. Saa er det at leve mig Christus og at død en Vinding. O søde Kors, min Lykke og skønne Arvedel, Guds Kirkes gyldne Smykke og dejlige Juvel. Her vil jeg dig undfange med Kys og Favnetag og siden med dig prange paa Dommens store Dag. Ja, ved Korsets Fod der er vort Fristed, der kan vi ty hen naar Satan vil anklage os, lykkelig hver, som har fundet derhen. I de siste Dage har vi ingen Post faaet, men den vil vel snart finde os hernede i Els. Det er et meget smukt Vejer i Dag, men oppe paa Bjær­gene ligger der endnu Snee. Saa en kærlig Hilsen fra din Georg Knudsen.


Langfredag faldt i 1915 den 2. april.
Els. betyder Elsass, den tyske betegnelse for det franske Alsace, som er et klassisk grænse- og stridsområde mellem Tyskland og Frankrig.
Se det Guds Lam er et citat fra
Han er såret for vore overtrædelser er fra
Det er fuldbragt er fra
O søde kors, min lykke ... er sidste vers af Brorsons salme "Vor trængsel, hvor besværlig" fra Troens Rare Klenodie, V.