30/12/2008

Eiche d. 30.12.15.

Min elskede lille Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Da jeg i Dag atter er paa Vagt (Pale Vagt) vil jeg skrive dig, min Kæreste et par Ord. Først min inderligste Tak for alle dine Breve og Kort, du kan tro jeg har glædet mig til dem, ingen Under at Posten udeblev saa lenge, da i har havdt saa forferdelig megen Snee, det har vi ingen hinder havd af her, for i Juledagene var det et øsende Vand hver Dag som begyndte paa lille Juleaften, saa det var en trist Jul i den Henseende, nu har vi atter mild Vejer og det er slet ikke kold at staa Post, jeg førte nu lige Posterne op, jeg tror at de allerhøjeste og højeste Herskaber vil køre ud da Chaførerne kørte for jeg troede nesten at jeg kom til at komandere Æresbevisning for dem, men vi slap, og skynte os til Vagt­stuen, for du kan nok tænke dig at saa er man lidt andereret, eller mener du ik­ke? Det glæder mig at i har havd en saa smuk Jul med Snee og at du ikke har følt dig ensom, men har glædet dig sammen med dine Kære, om Betlehems Krybbe, og sik­ker er Jesus atter bleven ny photograferet for dig som jeg leste i en Julebog om. En lille Pige stod med sin Moder foran en Boghandel, lige før Jul, der hang Chris­tus Billedet, og den lille Pige spørger Moderen, hvem det er, Moderen svarer: den kære Frelser, saa siger den Lille til stor fornøjelse for de Omstaaende: saa ja, den kære Frelser har vel ogsaa faaet sig ny photograferet til Jul. Skriveren af denne Bog havde selv hørt til, og det var for ham en veldig Prædiken. Tak for, hvad du skrev til mig, om mine Tanker, jeg har nu ogsaa skrevet til Moder derom, og sendt hende dit Brev med, som jeg tænker du ikke er vred over? naar hun svarer vil jeg skrive til dig, intilda er jeg din, dig elskende

                                                                                                Georg.

Glædelig Nytaar.

26/12/2008

Potsdam d. 26.12.15.

Min kære elskede Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for den gode Pakke, og Juleforæringen som jeg glæ­der mig meget til, her i Potsdam vil jeg vist ikke faa megen Brug for Sneekappen, og haabentlig faar jeg heller ikke Brud for den i Felten, da jeg tror at jeg bliver her det meste af Vinteren. Men Kappen er god og Pulsværmerne ogsaa, det roser jeg dig for, og glæder mig over al den Kærlighed du har strikket ind i dem, haabent­lig har du ogsaa modtaget min Julegave til dig, eller kom den for sent? Tak for dit og Carls Kort som jeg fik i Middag, efter det havde du ikke modtaget hverken Brev eller Pakke. Pakken senter jeg af siste Mandag og Julebrevet, d.22. altsaa hvis det ikke er kommen i Tide er Skylden ikke min, vel? Julekagerne smager storartet, jeg har avsent 3 Breve med en en del Kort, og et med et par Hansker, haabentlig har du faaet dem? maaske har du ogsaa skuldet betale for dem? I Dag er jeg her paa Pa­le-Vagt. Kejseren er her, og det gaa stramt til, lige havde jeg den Ære at presen­tere for Kejserinden som kørte forbi. I Gaar havde jeg en dejlig Julefest i Gemein­schaftsforeningen om Eftermiddagen talte Lederen Untffz. Melschien som er hjemme paa Orlov, jeg tror jeg har omtalt ham før, han fortalte ogsaa nogle Oblevelser fra den siste Jul i Felten. Om Aftenen var der Juletræ for Pigeforeningen, som vi Soldater fik lov til at tage i, vi var nemlig kun 3 Mand. En gammel Dame var Leder af Festen, som forløb saare livlig med læsen af Guds Ord, og afvækslende Musik og Sang og Deklamation af de unge Piger, tilsist kom Melschien og holdt en lille Ta­le og Aftenen randt alt for hurtig hen, dog det var med Tak til Gud, da vi atter gik hjem, at han havde velsignet os saa storligen. Juleaften forlevede jeg ogsaa noget smukt. Kl. 5 var der Beseherung i Komengs 2. vor Stammen af vort Komp lig­ger, vor Hauptmann holt en kort patriotisk Tale og Sangkoret sang nogle Sange, der­efter gik det atter tilbage til Eiche, vor Gaverne stod opstillet paa Bordet og et lille smukt Juletræ henne i et fint udsmykket Hjørne, saa smukt som jeg aldrig har seet det hjemme. Aftensmad Kartoffelsalat med Wiener Pølse, derefter blev Træ­et tent, og saa Julesalmer sunget. Haubtmann gik gennem Stuerne, vort Træ var det smukkeste mente han. Saa en kærlig Hilsen din tro Georg.

23/12/2008

Eiche d. 23.12.15.

Kære elskede Mie!

Altsaa i Dag er det 2 Aar siden vi bleve forlovede nu er Kl ½9 det var lige om den Tid vi kom til Bollerslev, og ingen Vogn var der da Hindig havde forbumlet det i Telefonen, saa gik vi til N. Callesen's, og jeg havde der den Fornøjelse, at fore­stille dig som min Julegave, jeg kan saa tydelig huske hvilke øjne de lavede da jeg var derinde førend jeg rejste til H. da jeg jo havde lovet dem at fortælle dem det i forvejen, jeg havde stor Fornøjelse deraf, og kan du huske da vi kom Hjem og bleve modtaget af vor kære Moder, det staar endnu levende for mig, og saa om Aftenen, den første Aften vi var sammen og husker du det første Kys jeg gav dig? du husker det moske bedre som jeg. Ja min kære elskede Brud, den lykkelige Tid er lengst henrunden og vi har oplevet alvorlige Ting siden dengang dog dette har ik­ke forringet vor Kærlighed til hinanden, men i adskillelsens Tid er den blevet forøget og i Nødens Tid dybere, det har vi merket og Herren skal have Tak for den Tid vi har mottet være tilsammen, og vi vil bede Herren om at han atter vil for­unde os, at komme sammen. Nu er det Zapfenstreig og jeg maa holde op, mit Gonatkys.
D.24. Juleaften, nu har jeg været til Vagtøvelse da jeg paa 2 Juledag kommer paa Neue Pale Vache, Kejseren er her, og det gaar stram til, han kommer vist til Be­seherung hvis hans Sundhed tillader det, da Stammen af vort Komp ligger der i Pa­leet. Mange Tak for dine kære Breve og Kort, du ved ikke vor det glæder mig atter at høre fra dig igjen. Kl 12 skal jeg hen og hente Sager til vort Korporalschaft som vi faar i Aften. Et Sangkor er der indøvet, som synger i Aften. Kl ½5 er Festen i Paleet. Ja maatte Julekongen ret tage Indgang i vore Hjærter. Saa til Slut en glædelig Jul.

Din dig elskende Georg.

22/12/2008

Eiche d. 22.12.15.

Kære elskede Mie!

Ære være Gud i det Højeste, og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelig­hed, thi Eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davits Stad. Ja det er det dejlige Julebuskab som Englene bragte Julenat til Hürderne paa Betlehems Mark, og det toner endnu til os til hver Julefest, og vort Hjærte fül­der sig med Jubel og Tak, til denne vor lille Julekonge, som lod sig føde hernede paa vor arme usle Jord, for at frelse os fra vore Synder, og skjenke os en evig forløsning, ved sit Blod. Ja kære lille Mie jeg glæder mig til denne Jul som et lille Barn, og mit Hjærte jubler med Fryd over al den Naade og Barmhjærtighed han, den kære Herre og Frelser, lader mig vorde til Del. Ja disse Dage, saadan lige for Jul, hvor er man da ikke højtidsfuld stemt, det er som om Hjærtet vilde svin­ge sig op mod Himlen, og hente al den Herlighed ned, som vi ved der er deroppe. Jeg tænker at jeg dette Aar vil fejre Juleaften paa Vagt, og mine Tanker vil saa, paa den stille Post gaa hjem til dig min Kære, og alle Derhjemme, og gjerne havde jeg fejret Jul sammen med Eder som for 2 Aar siden, ja min Elskede hvad har vi ikke alt oplevet siden da, men dog paa denne Juleaften maa vort Hjærte dog stemmes til Lov og Tak, ikke? og vi vil med hinanden, tros det vi er skilte, dog bringe ham den lille Julekonge vor oprigtige Tak, og love og prise hans store Navn.

Jeg tænker at du vil læse dette Brev for dine Kære paa Juleaften og jeg vil derfor saa, min kære elskede Mie og alle i mine Kære takke eder for alt, hvad i har været for mig, og for al eders Kærlighed imod mig, som har været mig til stor Trøst og Velsignelse i denne svære Krigstid, og jeg beder eder, fremdeles at ind­slutte mig i eders Kærlighed og i eders Bønner. Saa ønsker jeg dig min elskede Brud og eder Alle, en rig velsignet Julefest, og at vi neste Aar, om Gud vil, maa kunde fejre Jul sammen. Din dig stesse tro hengivne Georg Knudsen.


Ære være Gud i det højeste... er et citat fra juleevangeliet

Eiche d. 22.12.15.

Kære Moder!

Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder en stor Glæde, eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davids Stad, og Englene sang ære være Gud i det højeste og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed. Med hvilken Jubel fylder ikke disse Ord vort Bryst, os er en evig Frelser født, ja kære Moder, jeg glæder mig som et lille Barn til denne Jul omenskjønt jeg ikke kan fejre den sam­men med dig og alle kære derhjemme, men vistnok maa fejre den paa Vagtstuen, dog det gjor ikke noget, der er Julekongen ogsaa tilstede, som dog fylder vort Hjer­te med den største Glæde, og som skjenker os en Fred som overgaar al Forstand. Siste Aar fejrede jeg ogsaa Jul her i P, hvad har vi ikke alt oplevet siden da, og vort Hjerte kan ikke andet end blive stemt til Lov og Tak for hans uendelig store Naade imod os, han har ført mig med sikker Haand gjennem alle Farer i Kri­gen og ladet mig have det saa godt den Tid jeg har været borte fra Fronten, saa jeg maa udbryde! jeg har ikke fortjent alt det Gode du gjør mod mig ja dig Jule­konge er vi megen Tak skyldig, du kom herned for at bringe os Fred paa vor arme Jord, ved den forsmedeIsens Gang du gik for os, for at vi kunde faa den synds­forladende Naade i dit Blod. I Dag har jeg ogsaa skrevet et Julebrev til min kæ­re Mie, hun havde vist hellere havdt at jeg var kommen selv, men nu da jeg lige er kommen fra Transporten vil jeg hellere vente til efter Jul, da der kun gives 5-6 Dage efter Jul haaber jeg at faa mere, kanske kan jeg være hjemme til din Fødselsdag. Jeg tror ikke at jeg kommer ud foreløbig, da vort Komp ikke stiller saa mange til Fronten, da vi har de fleste Vagter. Saa en kærlig Julehilsen fra din tro Søn Georg.


Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder... er et citat fra juleevangeliet

20/12/2008

Potsdam d. 20.12.15.

Min kære elskede lille Mie!

Igaar modtog jeg ikke mindre end 14 Breve og 4 Kort. 6 B. og 3 K. vare fra dig som jeg serdeles var glad ved. Jeg er i Dag paa Luftskibshavn Vagt, saa jeg har nogenlunde Tid til at skrive, min Bestilling er her, som Patroillen Fører, og naar Untffz. er borte at overtage Vagten, og at søre Civil til Anmeldestelle. Posten behøver jeg ikke at staa. Paa Lørdaqaften kom vi hertil, jeg tror jeg skrev dig et Kort, igaar fik jeg ikke Tid til at skrive. Formiddagen gik med at give vore Sager af paa Kammeret, og at modtage andre som vi ikke havde med paa Rejsen, jeg fik alt mit igjen undtagen mine Snørstøvler, de var borte, men jeg faar vel nok et Par an­dre, om Middagen blev jeg komanderet til Vagt, og saa motte jeg atter hen at mod­tage Tornister og Hjelm og inden jeg saa fik lidt pusset, og alle Breve lest som jeg ogsaa modtog var det Tid til at gaa til Mødet i Foreningshuset, det tager nu en Time at gaa derhen, herfra, du ved jo nok hvor det er ikke? det var mig til stor Glæde og Bestyrkelse atter at komme under en levende Forkyndelse efter saa lang en Tid, da der dog paa en saadan Rejse er mange Farer og Fristelser, og man behøver Guds Bistand og en Jern Vilje til at staa fast, og ikke give efter for Fristelserne, ja hvor tidt kunde jeg ikke have været et bedre Eksempel overfor mine Kammerater, Herren hjælper mig, bedre at leve for ham, bagefter Mødet blev jeg indbudt af en ung Pige, sammen med 7 andre Kammerater, som kommer der i Soldaterhjemmet, til 2 Juledag kl 4 at komme i deres Hjem, Molktestrasze 25. om de vil gjøre en lille Fest for os ved jeg ikke, jeg tog takkende mod Tilbudet, hvis jeg ikke kom paa Vage. Ja min Kæreste du havde jo vist gjerne havdt mig derhjemme i Julen men nu da vi lige er kommen tilbage fra Transporten, og der er saa mange der kører paa Orlov til Jul, men de faar kun 5 Dage, saa synes jeg at jeg hellere vil vente til efter Jul og saa have nogle flere Dage, synes du ogsaa ikke det? her fra 3 Komp kommer vi ikke saa hurtig i Felten som fra de andre Komp, da vi skal stille saa mange til Vagt hver Dag en 90 Mand saa vi nu hver 3 Dag kan komme for, jeg tænker ogsaa at du glæder dig lidt dertil ikke? Jeg seer af dine Breve at du har været en Tidlang i Bylderup Bov, og det glæder mig storligen at du min Kæreste lærer at sy mange smukke Ting, som aldrig er til Skade, efter dit siste Brev rejser du Morgen atter Hjem til Quorp, saa jeg kan Adr. dette Brev dertil, med mine Breve og Kort har de nok kundet følge med mig, derhjemme i Quorp, da de har sendt dig dem efter. Hils Jürga og tak hende for Kortet l Kort fik jeg fra Johan, det var skreven d 28.7. til Zerbst, et Dobbelt­kort som jeg nu har skrevet tilbage, som vist vil undre dem. Altsaa har du saa ta­get Plas som Husbestyrerinde, da Sagerne staar som de nu gjør, saa kan det maaske være godt nok, rigtignok havde jeg glædet mig mere, hvis jeg kunde have faaet dig som Husbestyrerinde, men vi maa tage Tingene som de kommer, som fra Herren, saa vil han føre alt vel, og lede alt til vort Bedste, ja kære Mie jeg vil sige dig hvad jeg har tænkt paa i den senere Tid, om vi ikke skulde holde Krigsbrullup, jeg har Grunde som taler derfor, men ogsaa Grunde som taler imod, for det første, at sikre dig din Fremtid, hvis jeg skulde gaa bort, 2 for det andet, til Støtte for min gamle Moder, 3 naar vi skulde faa Børn, saa er der Arvinger, det er nu fra min Side set, min Kære, men naar jeg saa seer paa dig, naar jeg skulde falde i Krigen, saa sidder du der allene med alt mit Kram om ørene, og saa tror jeg at det var bedre for dig, hvis vi ikke vare gifte, det har jeg tænkt paa, til Moder har jeg ellers ikke skrevet endnu derom, hvad tænker du derom? du min Skat, du vil nok skrive mig lidt desangaaende, men først kun under os, saa vil jeg tale med Moder derom, og lægge det frem for Herren. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

18/12/2008

Ikke dateret

Kære Mie.

Sender dig hermed min Julegave som jeg modtog i gaar Aftes i det kejserlige Slot, Neues-Pale, da de var mig for smaa kom jeg paa den Tanke at sende dig dem, da de vist vil passe dig, bær dem som et Minde fra Krigsjulen 1915.

Din tro hengivne Georg.



Formodentlig et kort sendt fra Potsdam mandag den 18. december 1915 sammen med en gavepakke. Dette kan vi slutte ud fra et brev, Georg skriver senere i julen, også at gaven var et par handsker.

Potsdam d. 18.12.15.

Feldpostkarte
Kære Moder!

Er i Aften ankommen hertil, vi ligger nu i Eiche ved Wildpark og ikke mere i Conserthuset i Potsdam, ellers er min Adr. den samme, vil du sende mig lidt til Jul da jeg vist ikke kommer hjem, i Nødsfald ogsaa nogle Penge. Ellers alt vel. Din Søn Georg.

09/12/2008

Wendischfähre d. 9.12.15.

Min kære Mie!

I Dag haaber jeg at høre lidt fra dig, med Eftermiddagsposten som kommer kl. 4. Ja du kan tro, der bliver ventet! Den anden Transport som ligger sammen med os her gaar i Eftermiddag bort til Dresden. Vi er endnu i Mening om at vi kommer til Tyr­kiet saa vi sansynligvis bliver liggende Julen over her da Banen endnu ikke er aa­ben, vi tror at det er paa Grund af Moneterne at de har trukket os tilbage. I Gaar var vi en Tour oppe i Bjergene, paa Hjemtouren gik vi et langt Stykke ned af Trap­per, saa mine Ben rystede da vi naaede ned og jeg var glad da jeg kunde sette mig ned, men smukt var det dog deroppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, og lægger nu Brevet til Side til jeg hører fra dig.

Fortsettelse, det kom ganske anderledes vi er nu paa Vej til Frankrig og kører nu lige gjennem Hessen, det gaar over Kassel Koblenz. Kl 7 i gaar Aftes kørte vi fra Wendischfåhre. Nu er kl 11 og vi er nu paa Rangerbanegaarden i Kassel, jeg havde ventet at der var et Brev i Aftes fra dig men jeg motte drage afsted uden nogle opmuntrende og kærlige Ord fra dig du min eneste højtelskede lille Pige, jeg havde glædet mig saa storartet dertil, dog nu vil Trans­porten ikke vare lenge, saa vi nok skal være i Potsdam til Jul saa hører jeg sik­kert fra dig, godt var det at Pengene naaede mig, saa behøver man dog ingen Nød at lide. Nu er vi nesten 7 Uger paa Rejsen og har seet og oplevet mangt og meget, jeg er sund og rask og har ikke engang været forkølet, det er ogsaa en stor Naade fra Herren jo han er altid saa god mod mig, tros alle mine Fejl og Synder, han legger altid alt saa underlig tilrette for mig, saa jeg tit maa undre mig derover, og det er min Bøn at han fremdeles vil føre mig gjennem denne Krig, og hvis det er hans Vilje atter føre mig hjem til dig min Elskede. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.

06/12/2008

Wendischfähre, d. 6.12.15.

Min elskede lille Mie!

Nu er vi atter paa hjemlig Grund, og du kan tro min Kære at jeg glæder mig til atter at høre fra dig min eneste, sødeste Pige, da jeg nu ikke har hørt fra dig siden de første Dage i November, og jeg tænker ogsaa at det er dig en Glæde, at­ter at kunde skrive? Du kan tro det er storartet her i det Sachsische-Schweiz, jeg har sendt dig en Del Ansigtskort deraf saa du nok kan gjøre dig en Forestil­ling deraf. Elbe-Floden gaar her forbi i brusende fart efter Hamborg til, paa begge Sider de høje Bjerge, hvis vi bliver liggende her et par Dage, saa skover vi os en Bjergstok og saa gaar det op i Bjergene, havde du lyst til at gaa en Tour med? men det giver trette Ben, jeg er nu lige ved at kaage Kartofler til Middag giver der i Dag stegte Kartofler, da der er smalHans i Kassen, vi har nem­lig ingen Penge faaet i de siste Dage, da vor transportfører ingen mere har, saa min Potmone viser mig kun røde Penningstykker, men nu maa du ikke tro at jeg lider Mangel, hidintil har jeg havdt alt til Livets Ophold, saa du maa endelig ikke ynke mig, da jeg føler mig lykkelig og vel ja du kan tro at jeg er meget glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg kom med paa denne Transport, ellers var jeg nu kan­ske allerede i Skyttegravene i Frankrig, saa jeg er meget tilfreds med at være her. Jeg gad nok vide om du har faaet alle mine Breve og Kort som jeg har skrevet til dig i den siste Maaned? Brevene har vist været aabnede, og Ansigtskort blive ikke befordrede, sagdes der os paa Rejsen hertil, hvis det er Tilfældet saa bekla­ger jeg det meget. Jeg gad nok vide hvorledes du har kundet holde ud ikke at kunde skrive i 4 Uger? har du lengtes ligesaa meget som jeg? jeg haaber at jeg bliver her saa lenge at jeg kan faa Svar fra dig, min yndigste Rose. Saa slutter jeg med en inderlig Hilsen til dig min Sødeste og alle Derhjemme. Din dig tro elskende Georg.

30/11/2008

Perjamos d. 30.11.15.

Mariska Braut geliebtes!

Ja min kæreste lille Matka du tænker moske kommer der snart ikke et Brev, denne gang lader han lenge vente paa sig, men du tager mig det vist ikke ilde op, for naar man ikke hører fra sine Kære saa er man tilbøjelig til, heller ikke at skri­ve, men du er jo undskyldt i den Henseende da du ikke har kundet, havde vi vidst hvad vi nu ved, saa havde jeg længst kundet have Brev fra dig, de Siste du har skre­vet til Mügeln har du vel faaet tilbage? Moder har vist ogsaa faaet hendes Penge tilbage de kunde ellers nok have kommet mig tilgode her da vi her ogsaa nu kun faar 2,50 M om Dagen, der kom Forleden, Telegram fra Spandau, at vi havde kun 2,50 at fordre, saa der er nu smal Hans i Køkenet men derfor er vi dog endnu altid ved frit Mod, thi en vakker Soldat taber aldrig Modet. Da jeg skriver disse Linier maa du tænke paa Mig, sidende paa en Stol med Ruggen mod den behagelig varmende Kakel­ovn, og Benene hvilende paa en omveltet Benk, mit Skrivepult er min Brevtaske paa mit Skjød, udenfor herger Vinteren i Form af et forferdelig Sneevejer, saa man nes­ten ikke vover sig uden for Døren, det kommer mig ogsaa prægtig tilgode at hvile ud i Dag, da alle min Lemmer er stive af de siste par Dages Sport paa Is. Du kan ellers tro at Byens Ungdom morede sig over at have tyske Soldater i deres Mitte, som saa prægtig kunde løbe paa Skøjter og kunde lege Grib med dem. Ja du kan tro min kæreste lille du at jeg har moret mig kostelig og Tiden er ilet hen saa jeg slet ingen Tid har havdt til at skrive. Dagen er ogsaa saa korte for jeg sover jo nesten en Omgang paa Klokken hvert Døjn, fra 12-1 staar jeg vagt om Dagen og om Natten ellers er alt endnu ved det gamle, haabentlig hos eder ogsaa? nu er der kun knap 4 Uger saa har vi atter den kære Julefest, med alle de kære Minder, maatte Je­sus, Julens Konge, dette Aar komme med længe ventede Fred. Fred paa Jord Fry paa Jord Jesus Barnet blandt os bor. Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


Citatet Fred på jord, fryd på jord er fra julesalmen Glade jul.

Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

24/11/2008

Perjamos d. 24.11.15.

Min kære lille Mie!

Jeg har nu lige været henne at spise til Middag. Hønsesuppe, vi faar nesten hver anden Dag Hønsesuppe eller Hønsesteg som ikke er til at foragte. I Aftes var jeg og en Kammerat inbudt til Slagtefest, hos en lille Gaardmand, der gav det stegte pølser og Karbonader og Hvedebrød, og sure Agurker til. Vin efter behag, du tænker moske, det var en underlig Aftensmad, men du kan tro det smagte en hungrig Soldat godt, til Eftermad gav det smaa Kager med Kyrbis og Æble­kompot til. Andre Lande andre Stiler. Jeg tror dog at der ingensteder er saa godt som derhjemme i vort kære Nord-Slesvig, men rart er det dog at komme lidt rundt i Verden og see hvorledes andre Folk berer sig ad, ved denne Krig kommer jeg jo nesten rundt i hele Øjropa og man seer, hører og lerer meget derved. Men ak min kære Mie, du kan tro man faar ogsaa og see hvor Verden den er ond, og hvorledes Satan regjerer i den med sin haarde Haand og hvor tom den er, uden Gud, og jeg maa sige Sjælen finder ingen Hvile i den men kun ene og alene i Gud. Satan og Verden lokker og frister, og stiller alt saa glimrende og uskyldig op, og hvortidt lader man sig ikke forfører, men bagved er der tomhed og en bitter Drik af Galde, hvor anderledes er det ikke med Gud og vor kære Frelsermand, der seer alt saa ringe og foragtelig ud i Verdens øjne, men for os Guds Børn ligger der, der bagved en Fylde af Fred, Glæde, og Salighed, som er tilhyllet for den vantro Ver­den, men aabenbaret for dem som tror, og vor Tro er den Sejer som overvinder Ver­den. Nu tror jeg snart at det gaar bort herfra, saa vi snart atter kommer til Pots­dam, saa jeg atter kan høre lidt fra min sødeste lille Pige som mit Hjærte henger ved. Din dig tro elskende Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

23/11/2008

Perjamos d. 23.11.15.

Min elskede lille Pige!

Jeg tænker mig at du venter efter Brev fra mig, da jeg ikke har skreven i de siste par Dage. Jeg har lige faaet min eftermiddagskaffe, og kommer lige fra Begravelse, du tænker moske, hvorledes kommer han dog til Begravelse nede i Ungarn. Det var hos en Søster af Klosteret, som var død af Brystsygen, vi har nemlig været der i Klosteret til en veldedigheds Consert for Krigerne, til Jule­gaver. Der ligger ogsaa Saarede der i Klosteret saa motte vi dog ogsaa gjøre no­get til gjengjeld, vi vare 20 Mand med, vi er nemlig 2 Transporter her. Folkene ere alle katolske her og det intereserede mig at see alle de Ceremonier de har hos en Begravelse. Det er meget koldt, haard Frost, Børnene løber allerede paa Skøjter her, og naar det holder et paar Dage saa leger jeg med, kan du huske en Søndag nede i Haderslev da vi var paa Is? men du vilde ingen Skøjter have paa, og jeg havde saadan Lyst dertil? men jeg motte nøjes med at sparsere paa Glatis, husker du det min Elskede? Jeg tænkte skade at hun ikke kan løbe paa Skøjter, el­lers skulde jeg nok have svinget hende om! Hvorledes har du det nu min elskede lille Pige, du kjeder dig vist meget over at du ikke kan skrive til din hjertens­kære, du kan ogsaa tro at jeg lenges meget efter, at høre lidt fra min kære lille Brud, nu har jeg mottet undvære dine kære Breve i 3 Uger, men nu en Kriger vænner sig til alt, ogsaa dette maa man tage med Ro, men naar jeg atter kommer til Pots­dam saa er det min største Lengsel atter at faa et Brev fra dig. Nu vil jeg slut­te, og ønsker dig Guds Fred og de allerkjærligste Hilsen fra din dig tro hengivne Georg Knudsen.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

18/11/2008

Perjamos d. 18.11.15.

Min eneste lille Mie!

I Dag et Brev til dig, Guds Fred til Hilsen. Jeg har nu lige spist til Middag her paa Hotel, den ungarnske Pötkölt smagte mig storartet, det er Hønsesteg tilberet med Pabrika, som bliver avlet her, det giver en fin rød Sovse. Det er meget koldt i Dag og Sneen ligger inu, da det har frøset haart i Nat, nu har de ungarnske unge Piger dog faaet Strømperne paa, hidindtil løb der mange i bare Ben, men strutter dog af Sundhed, det er ikke som vores unge Piger derhjemme, der gaar og fryser og skranter, nej her flyder der varm Blod gjennem Aarene, og vi har tit undret os at de ikke fryser deres Ben, da vores nesten vare kolde i Støv­lerne. En Pige paa 18-20 Aar gives der nesten ikke her, de er alle gifte, de bliver ikke saa gamle som hos os, men de er ogsaa før udviklet som hos os, her er Piger med 14-16 Aar fuldkommen udviklet, saa vi har tit undret os at de ikke vare ældre. Hvorledes gaar det dig min elskede lille Pige nu hører jeg jo slet intet mere fra dig, siden jeg er kommen saa langt ned i Syden, havde man vidst at vi bleve saa længe her saa kunde du nok have skrevet men nu kan det ikke lønne sig mere, da det jo dog vist snart gaar bort, hvorhen? I Dag er det 14 Dage siden vi kørte fra Mügeln, og jeg kan nesten ikke forstaa hvor de er bleven. December bliver det sikkert inden vi naar tilbage til Potsdam. Ja min Elskede Herrens Naa­de er stor imod os, vi vil med hverandre takke ham for hans Naadesførelse med os. Jeg vilde jo nok spørge om et og andet, men jeg faar jo ingen Svar saa lønner det sig ikke, vel? Jeg tænker mig at det er Vinter hjemme hos eder og at i sidder lunt og behageligt inde ved Kakelovnen, og arbeider paa eders Haandarbeide, jeg ønsker dig al Vel og Varme og Sundhed, din tro Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Pötkölt er den ungarske betegnelse for gullasch.

14/11/2008

Perjamos d. 14.11.15.

Kære lille Mie!

I Dag ligger vi altsaa 8 Dage her, og Tiden er gaaet saa hurtig med alt det nye, saa man maa undre sig. Morgen er vi saa altsaa 3 Uger undervejs, og hvis vi gaar til Tyrkiet, saa vil der vel forgaa andre 3 Uger, haabentlig er vi dog hjemme til Jul, kanske kunde jeg saa komme hjem paa Juleorlov, og atter fejre Jul sammen med dig min Elskede kan du erindre da vi sist fejrede Jul sammen derhjemme i Ravit og Quorp, det er nu nesten 2 Aar siden, og naar vi skuer tilbage paa den henrundne Tid, hvad har vi da ikke alt oplevet, baade gode og onde Dage, men de gode Dage vare dog langt de overvejende, og vi har nok Grund til Lov og Tak, for denne Guds Godhed, som han har bevist imod os. Ja kære Mie det er Naade, men ogsaa de onde Dage maa vi takke ham for, de har lært os, at see vor Intethed men Gud være takket, ogsaa hans uudgrundelige Storhed og Herlighed, og vi har bedre faaet lert at senke os ned i hans store Forsoningsverk ja, der, ved Korsets Fod hos Jesus, der allene er der trygt, og den sande Fred at finde. Ja hvor er Verden dog kold og mørk, den er dog altid en øde ørk, hvor Sjælen ei kan hvile, derfor hvor herlig at have dette Tilflugtsted, det er som en Oase mit i ørkenen som byder den trette Vandringsmand et skyggefuld Hvilested, og en vederkvegende Leskedrik.

Du kan ikke tænke dig hvor gjæstfri vi bliver optaget her, hos vore Landsbrødre det er man jo som Soldat slet ikke vant til, i Potsdam gav de en hellere et spark en at de bød os ind til Middag, men her kan man nesten ikke tage mod alle de Inby­delser man faar og det er oplivende at see med hvilken Kærlighed, de endnu henger ved deres Hjemland. og de bliver ikke ferdige med at takke os, for, at vi har be­friet dem for den Nød som truede dem. Til Slut, Guds Fred og den allerkærligste Søndagshilsen din tro hengivne Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

10/11/2008

Perjamos d. 10.11.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i gaar ikke fik skrevet til dig, skal du i Dag have et Brev fra mig. Du kan ellers tro at vi lever storartet herned hos vore Landsbrødre i syd Ungarn, de ved ikke hvor gode de vil være imod os. I gaar eftermiddag da jeg og en Kamme­rat gik en Tour gjennem Byen og besaa os Bøndergaardene, det var hen ved 4 tiden, da Byens Hyrder kom hjem med Kvæg- og Svinejordene, det var interesant at see hvor kør, og Svin løb, hver til sit Hjem, det kjente de helt nøje, naar de om Morgenen skal ud, blæser Hyrden i et Meter lang Horn saa gjor Bønderne deres Kvæg løs, som saa løber efter Hyrdens tuden, et storartet Syn. Da vi der stod og nesten blev omrent af Svinene, siger min Kammerat, til en Bonde som stod ved sin Dør, for at tage imod sit Kvæg, "nu, her er ellers ingen Nød for Kød og Flesk endnu, det er jo nogle gode Svin til at slagte", og, siger Bonden, det er de endnu længe ikke ferdige til, de vejede vel rigelig en 200 lb, nej da skal i komme med ind og see, fede Svinene men vi har i Dag rigtignok slagtet de 2 beste, saa jeg tilligemed vil inbyde eder til et Kostmalzeit, som han sagte, nu det slog vi jo naturlig ikke af, men der skulde du have seet Svin, nogle løjne Fyre, til en 400-500 lb, saa matte vi til Bords og smage pølserne saa fik vi hver en Hinkel Brød, og kunde saa efter ønske spise, Leverpølse, Græver eller Kød til, og saa et Glas ungarnsk Vin til, det smagte fortreflig, men mest morede det os mest med den gamle Moder, hun kærtejnede og klappede os paa Haand og Kind, og spurgte os ud og fortalte, og sagte hele tiden, "die lieben Deutschen, die lieben Deutschen. Mest undrer de sig over vor høje Vækst, de fleste er større end jeg, den største omtrent 2 m. Byen har 6000 Indbyggere nesten alle tysktalende, af tysk Avstamning. Nu seer du hvorledes jeg har det, og jeg ønsker dig til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen. Din Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

08/11/2008

Periamos d. 8.11.15.

Min kære elskede Matka!

I Gaaraftes bleve vi liggende her og det lader til at vi bliver her lidt, det overraskede os meget at finde tysktalende Folk saa langt hernede i Ungarn, det er nemlig ikke saa langt fra den Serbiske Grense, det er nemlig Folk som ere vandrede herned fra Tyskland for mange Aar tilbage. Alt her paa Egnen er efter tysk Snit, blot Vejene er uden Grund og fulde af Morast, det har nemlig rejnet meget her i den siste Tid, du kan ellers tro, at vi blev modtaget med Jubel, og vi bliver bevertede, storartet, i Middag da vi gik længs Gaden blev vi hentede ind og skul­de spise med til Middag, som vi naturlig ikke slog af. I Formiddag var vi til Marked der skulde du have seet i alle forskjellige Nationnaldragter stode de sam­men og solgte og købte Varer, i Hovedsagen Gæs Ender og Høns og Fødevarer, der var tyske, ungarnske, serbiske, bulkariske, et braaget Selskab, og saa vi tyske Sol­dater, alle saa de efter os, og hyldede os med deres Hilsener, naar jeg atter kommer hjem til dig vil jeg fortælle dig meget mere, vi siger jo Wenn jemand eine Reise tust, dann kann er wass erzählen men jeg tænker jo nok at du skal spørge ud for jeg er jo ikke god til at fortælle, jeg havde nok ønsket at have et pfotograferAperat her, saa kunde jeg vise dig mange morsomme Billeder. Igaar Mid­dag havde et interesant Følgeskab et godt stykke Vej, nemlig af en Rødekorsmission, baade Damer og Herrer, de rejste til Sophia i Bulgarien, det var Ungarer, der er tale om at vi gaar lige igjennem til Tyrkiet, det vilde interesere mig meget, jeg tænker heller ikke at du er kjed af det er du?? Nu maa jeg til at slutte denne Gang da det er mørkt, dine Breve faar du vel tilbage nu?

Saa en kærlig Hilsen fra din dig elskende, tro hengivne Georg Chr. Knudsen.



Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.

Wenn jemand eine Reise tust, dann kann er wass erzählen betyder Når nogen foretager en rejse, har han noget at fortælle.

06/11/2008

5 Timer fra Budapest d. 6.11.15.

Min elskede lille Pige!

Nu maa du først undskylde Skriften da Toget støder, tænker dog at du kan læse det? Du kan ellers tro det er en interesandt Rejse, overalt hvor vi er kommen igjennem meget frugtbart Land her bliver dyrket uhyre Masser Sukkerroer og Mais, skjønnest var det dog gjennem det Böhmiske Schweitz langs i Elbdalen, jeg tror jeg sendte et Kort derfra saa du kan selv see, nu kører vi gjennem den ungarnske Tiefebene her kan man see saa vidt øjet naar, men Folkene her kan jeg ikke gjøre mig fortrolig med, nu lige holdt vi paa en Station hvor vi fik Tee med Rum hos Rødekors, der fik vi ogsaa Lejlighed til at see en Del at Landets Typer, det var Landstormrekrutter, som blev ført hen til Middagsmad der skuld du have seet, den ene var mere laset som den anden og jeg tror ikke at jeg kunde finde mere en l0 Mand ud, som var lidt civiliserede. Og Pigerne her, i deres lange Støvler og vide Skjorter seer morsomme ud, men mange smukke Ansigter er der dog imellem dem. For lidt siden kørte vi gjennem en By, der boede vist en rigtig egte Sigøjner Stamme, baade hvad Farven og tiggeriet angik tydede det sterkt hen der­til, nogle smaa grisede Børn med Kulsort Haar kom løbende lengs ved siden af Toget og raabte i gebrochen Tysk, gib mir Brot, gib mir Brot, jeg tenker det var det eneste de kunde, da vi saa dette Syn, gik det os Barbarer dog til Hjertet og vi fik fat paa en Endeskive, brød den i stykker, og kastede det ned til dem, da skul­de du have seet hvilken Glæde, og hvor hurtig det forsvandt i de smaa Munde saa det var os en Fornøjelse at see paa, de unge Knegter beder om Cigarett - Cigarett. Dit Brev, som du skrev, følger, naaede mig ikke, Pengene ligeledes ikke, men jeg slaar mig ogsaa saadan igennem, men maa dog spare naar man vil have det til at slaa til, da alt er dyrt. Jeg er Herren være takket sund og rask og haaber det samme om dig min Elskede. Saadan allerkærligste Hilsen fra din tro hengivne Georg.



Tiefebene er det tyske ord for "lavland". Lavlandet i Ungarn hedder på tysk die Pannonische Tiefebene, på ungarsk Alföld og er groft set delt igennem af Donau.

04/11/2008

Mügeln d.4.11.15

Min egen lille Mie!

Jeg sidder i Aften helt gemytlig ved det dejlig varmende Komphur i et af Baneverterhusene, som vi ogsaa bruger som Køkken, og lader mine Tanker dvæle derhemme hos dig, som med din Kærlighed opvarmer mig mere, som det foran mig staaende Kom­phur. Ja min kære du kan tro det er mig en Glæde at merke med hvilken inderlig hengivende Kærlighed du henger ved mig, og det er mit ønske, og min Bøn til Gud at jeg maa kunde være det for dig, som det bør en Mand at være, overfor den Kvinde som han elsker, og som Gud har givet ham, at jeg senere i Livet maa kunde være dig en Beskytter og Beskjermer, og at vi med hverandre i al Kærlighed kunde hjælpe hinanden til rette i alle Livets Vanskeligheder, at Herren vil give os Naade til Haand i Haand at vandre i hans Fodspor til vi tilsist maa staa sammen for hans Naadetrone og synge ham Lov og Pris. Ja kære Mie, Kærlighed er en underlig dra­gende Magt og uden Kærlighed var Livet dog ingenting som vi jo ogsaa læser i Cor. 13, men hvad er vor ringe Kærlighed imod den store hengivende Kærlighed som vor kære Frelsermand har bevist imod os, da han kom herned paa vor arme faldne Jord for at frelse os fra Synd og Død og Dom. See hvor stor en Kærlighed Faderen har bevist os at vi maa kaldes Guds Børn, ja det var og en egte Kærlighed. Nu fik jeg lagt lidt paa Ilden og sidder og seer ind i det lystig brendende Kul, som gør en saa drømmende. Kl er 1/2 10 og jeg er helt ene da Kammeraterne er i Byen, der gi­ves her nemlig ingen Zapfenstreich og ved du hvad jeg nok havde Lyst til, nemlig at have dig siddende ved min Side saa jeg kunde omfavne dig og give dig et lille Kys, men du skulde tage til takke med en Benk da jeg ingen Sofa har, men nu jeg maa nøjes med det i Tankerne, da det ikke kan lade sig anderledes gjøre. Nu vil jeg gaa til Ro, og jeg havde nok ønsket at kunde kravle i den gode bløde Seng oppe paa Loftkammeret derhjemme i Quorp, thi min Madratze er af Træ den er saa haard saa haard, men aligevel sover jeg ogsaa godt der. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg. Tak for Kortet i Dag.



Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden. Således slutter

Tappenstreg er en gammel militær ceremoni med musikledsagelse.
Ceremonien i dens nuværende udførelse stammer fra midten af 1700-tallet, og blev anvendt for at kalde soldaterne hjem fra ølstuer og marketenderier til deres kvarterer og kaserner.
Ordet Tappenstreg stammer henholdsvis fra tysk og hollandsk. Tappen-streg fra det tyske Zapfen og Streich (tap og slag).
Under marchen gennem byens gader opsøgtes de steder, hvor soldaterne sad og drak, hvorefter den ledsagende befalingsmand slog tappen i øltønden, eller med kridt en streg over spunsen til tegn på, at den ikke mere måtte åbnes den dag.

02/11/2008

Mügeln d. 2.11.15.

Kære lille Mie!

Atter i Dag et par Ord til dig, thi du lenges jo altid efter at høre fra din Hjærtenskære, og da jeg her har storartet Tid vil jeg tilfredsstille dig denne Lengsel, og jeg gjør det med Glæde, da du dog er min eneste lille søde Pige, som mit Hjerte drages hen til i de ensomme stille Timer, i særdeleshed naar jeg staar paa Vagt. Vi synger ogsaa, som du vist ogsaa har hørt "Steh ich in finsterer Mitternacht so einsam auf der stillen Wacht, dann denk ich an mein fernes Lieb ob sie mir hold und treu verblieb" o.s.v. og saa gaar Vagten saa hurtig. Jeg havde nok havdt Lyst til at have dig her til Leremester i Kaagekunsten, da det ikke al­tid lykkes mig, for Eksempel i Middag da jeg var ved at stege Hvidkaal op og jeg kom Mel i det kaagende Mælk da blev det til lutter smaa Klumper, jeg skulde vel have rørt det ud i kold Mælk først, ikke? men med megen Møje fik jeg det nogen­lunde rørt ud og Kaalen blev storartet, og smagte fortrinlig. Kammeraterne sagte fein, fein. Kartofler laver jeg, som jeg aldrig har smagt dem før - ? paa Lørdag lavede jeg den fineste Hvidkaalssuppe 1/4 lb Pökelfleisch og et Stykke af Flesket som I sente mig, det maatte rigtignok kaage i over 1 1/2 Time, var det lenge nok? Paa Mandag var jeg med henne i Byen og spiste trap, trap, til Middag, det vil sige Heste, hikke hakke Bøf, nej det var Hestesteg da det skulde smage storartet og kostede kun 51 Pfg, det var det første Gang jeg kostede denne Ret men jeg tror ogsaa, den siste gang, jeg havde nesten allerede nok da jeg kom i Forstuen og ind­aandede den sterkt krytrede Duft som slog os i møde, du kan da see min kære at man oplever allehaande hernede i Syden af interesante Ting. Men ogsaa alvorlige Ting har vi oplevet thi i Aftes bleve vi sterkt mindede om Døden og hvor hurtig det kan være ude med et frisk og blomstrende Menneskeliv, det var i gaar Aftes henved kl 9 da 2 af vore unge Kammerater vilde gjøre sig det gemytlig i Kupeen, i den Vogn som ingen Varme har, i deres Ubetenksomhed havde de sat en Skuffe med glødende Brikets in i Kupeen og havde lagt sig til at sove, at det Gas som udgaar af Kullene bleve de bedøvede og hvis ikke Vagten var bleven opmerksom paa det u­naturlige snarken, og derved kom til at see efter hvad der var paa Ferde havde de mottet bøde med Livet derved, de vare helt stive og bevistløs, ved allehaande Bevegelser, og Guds Hjælp kom de atter til sig selv, og i Dag er de atter muntre. Nu maa jeg slutte da Papiret er fuld, og ønsker dig Guds Fred til Hilsen, din tro hengivne Georg.



Sangen Steh ich in finsterer Mitternacht var en populær soldatervise.
Tekst: Wilhem Hauff ca. 1827.
Melodi: Friedrich Silcher.

Steh ich in finsterer Mitternacht
So einsam auf der fernen Wacht,
So denk ich an mein fernes Lieb,
Ob mir auch treu und hold verblieb

Als ich zur Fahne fort gemüßt,
Hat sie so herzlich mich geküßt,
Mit Bändern meinen Hut geschmückt
Und weinend mich ans Herz gedrückt.

Sie liebt mich noch, sie ist mir gut,
Drum bin ich froh und wohlgemut.
Mein Herz schlägt warm in kalter Nacht,
Wenn es ans treue Lieb gedacht.

Jetzt bei der Lampe mildem Schein
Gehst du wohl in dein Kämmerlein,
Und schickst dein Dankgebet zum Herrn
Auch für den Liebsten in der Fern.

Doch wenn du traurig bist und weinst,
mich von Gefahr umrungen meinst,
Sei ruhig, bin in Gottes Hut,
Er liebt ein treu Soldatenblut.

Die Glocke schlägt, bald naht die Rund'
und löst mich ab zu dieser Stund'.
Schlaf wohl im stillen Kämmerlein
und denk' in deinen Träumen mein.

Vægtenheden Pund (lb) skriver Georg således:

31/10/2008

Mügeln d. 31.10.15.

Min inderlig elskede Mie!

Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden, var Teksten til i Dag, Reformationssøndag. Det var mig en stor Glæde at være med til denne Fest netop hernede i Refor­matorens Hjemland , og det var saare oplivende at høre, med hvilken inderlighed Presten talte over ovenstaaende Ord, og over Luthers Betydning i sammenhæng med dette Ord. Sangkoret sang nogle 4 stemmige Sange, meget smukke og gribende. Ja Luther, denne trosstærke Helt hvad har vi ikke ham at takke for, han har atter bragt os det rene Guds Ord, og den rette sande Lehre. Og det var med Tak til Gud at jeg gik Hjem fra Kirke, at vi her i vort kære Hjemland maa have Ro for Fjenderne, og kan i Stilhed samles om det rene Guds Ord hvilken Naade som nok kan stemme os til Lov og Tak. Siste Søndag i Gemeinschaftsforeningen i Potsdam talte Lederen af samme, som er Untffz. og er hjemme paa Orlov i denne Tid, over den 146 Ps. og han spurgte blandt andet om vi i denne svære Tid ogsaa kan synge Herren Lovsang? da Nøden dog slaar os i Møde alle Vejne, saa viste han hen til Paulus og Silas, som sang Herren Lovsange da de laa sluttet i Stokken, og saa vit var det da ikke kom­men med os mente han. Ja sagte han, et Guds Barn, om det end gaar igjennem Treng­sel og Nød, saa maa der dog i dets Indre være en Stemme som kan synge Herren Lov og Takkesang, ja naar vi har det saadan saa kan vi selv i Smerten føle os Lykkelig. Guds Folk maa være et Lovsyngende Folk, og det kan vi ogsaa være i henblik til hvad Herren har gort for os, og hvad han i Fremtiden vil give os, saafremt vi vil forblive tro intil Enden, saa vil han give os Livsenskrone.

Nu ved jeg nesten ikke hvor jeg skal skrive til dig, om du er i Ravit eller i Quorp, tænker at du endnu er hos Moder, eller naar det ikke er saaledes saa gaar Brevene vel bagefter til Quorp? Vi ligger endnu og venter, og har kronede Dage, mosked venter vi saalenge til vi kan køre lige igjennem til Tyrkiet, det vilde blive interesant ikke ?? Kærlig Hilsen din tro hengivne Georg.



Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden er et citat fra
Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!, sådan starter

27/10/2008

Mügeln d. 27.10.15.

Min sødeste lille Pige!

Da jeg ikke fik skrevet i Gaar skal du have et Brev i Dag. Guds Fred som overgaar al Forstand bevare vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. Du kan ellers tro kære Mie at jeg har det godt, vi ligger endnu her og venter efter nermere Befaling. Vort Hjem er her en Jernbanevogn, hvor vi sover paa Benkene. I vor Transportvogn er der ingen Varme, saa har Forstanderen sat en Vogn hen som har Kakelovne, saa vi har det helt gemytlig deri, vi gaar ud og spiser i Byen, Middagsmad faa vi her for 80 Pfg. 2,50 faar vi om Dagen, i Udlandet faar vi 5 M Dagen, desforuden faar vi vor Lønning videre, og Brødpenge saa man nok kan komme rundt, vi er 12 Mand og 2 Untffz, saa vi behøver kun at staa 1 Time Vagt hver 12 Timer det er hele vor Tjeneste. 1 Transport med Artilerimunition ligger ogsaa her, de ligger allerede her i 8 Dage. Beboerne er meget gemytlige, de er meget glade ved os, der ligger ikke Militær i Byen, den har 7000 Inbyggere. I Gaar havde vi den første Snee og det var meget koldt, i Dag rejner det sterkt og vi sidder og skollere os i den varme Vogn, hvad der mangler mig er blodt at jeg ikke hører fra dig, dog prøf at skrive, naar vi bliver her lengere saa gaar det. Adr Gefr. Knudsen Ers Batl. I G RzFuss 3 Komp z. Zeit Mügeln bei Dresden Munitionstransport No 40815, wenne nicht Mügeln sofort zuruck, skriv din Adr ty­delig, haabentlig bliver vi lengere Tid liggende her, naar det nu skulde blive Vaabenstilstand saa er vi godt bjerget her for Tjeneste og alt andet, da der saa verken maa blive Tropper eller Munition befordret. I Dag skulde jeg have været til Undersøgelse paa felddinstfehigkeit, og sikkerlig havde han skrevet mig K. Nu gaar den Tid dog og jeg tænker at du vil glæde dig dertil? Ja kære Mie Herren er saare god imod os og legger alt underlig tilrette for os, vi vil takke ham derfor. Saa modtag de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.



Untffz er en forkortelse for Unteroffizier, underofficer.
wenne nicht Mügeln sofort zuruck må betyde, at brevet skal returneres hvis Georg ikke er i Mügeln.

26/10/2008

Mügeln d. 26.10.15.

Feldpostkarte
Kære Mie!

Ligger nu her lidt Syd for Dresden og venter efter nermere Besked, en Transport har ligget her i 18 Dage. Sachserne er nogle gemytlige Folk, de er meget venlige imod os, som man ikke er vant til. Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.



Georg kludrer lidt i geografien, Mügeln ligger faktisk vest for Dresden, midt imellem Leipzig og Dresden.

Cosenaude d. 26.10.15.

Feldpostkarte
Kære Mie!

Nu er vi lige ved Dresden en herlig Engn, smukt Vejer en interesant Tour. Det er skade at du ikke kan skrive til mig og at jeg ikke hører fra dig. Vi kører i 2 Klasse, meget fint, ikke? Saa en kærlig Hilsen til dig og Moder. Din Georg.

Hilsen til alle i Ravit.

Elsterwerda, d. 26. Morgen kl. l.

Feldpostkarte
Kære elskede Mie!

Er nu paa Vejen ned til Dresden og derfra gaar det sansynligvis over Wien Budapest til Serbien, altsaa kommer jeg før derhen som vi troede, under Umstændigheder kan Transporten vare en 3 Uger, det gaar alt efter som vi faar afleveret, bliver her holdende til kl 1/2 3, jeg har lige staaet l Time Vagt. Nu vil jeg sove lidt, saa maa du have godnat, og en kærlig Hilsen fra din Georg.

25/10/2008

Spandau d. 25.10.15.

Feldpostkarte
Kære Mie!

Da jeg lige er ankommen her, og skal med en Munitionstransport vil jeg sende dig og Moder en venlig Hilsen. I vil høre mere fra mig paa Rejsen om Gud vil. Herren bevare mig paa denne Rejse. Din tro Georg.

22/10/2008

Potsdam d. 22.10.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt (Luftschiffhafen) har jeg Tid til at skrive til dig min Kæreste. Sidder her i Vagtstuen og har en herlig Udsigt ud over Havnen som er en stor fri Plas, bag Plassen glider Havelfloden, med dens grønlige vand, langsom hen. Paa den anden side Floden trækker sig en Højdedrag lengs, som er bevokset med Grandskov, alt seer saa fredelig og stille ud, saa man nesten ikke kan tro at der er en Verdenskrig igang. Ja naar jeg sidder her og nyder denne Skjønhed og Fred saa bliver mit Hjærte stemt til Lov og Tak, til ham som har ført mig hertil og har sat mig paa den Plas jeg staar, det er en veldig stor Naade som jeg ikke har fortjent, hvor er jeg ikke bleven fri for megen Nød og Fare og nu særlig i den forgangne Maanet. En troende Kammerat som drog ud for en 4 Uger siden, han er nu atter her i Potsdam han var af en Granat som slog ned 2 m fra ham, bleven levende begravet, men Kammeraterne havde hurtig faaet ham ud, saa han dog blev i Live, men hans Bryst har taget sterkt skade, og lidt lammet er han ogsaa, han fortæller om hvor forferdelig det har været der, det var lidt til Nord for Arras. Ja naar man seer tilbage paa, som Herren har maget det saa kan vi nok takke Herren for de Saar jeg har faaet, og saalænge jeg maa være her, er jeg Herren taknemlig, men naar det atter er hans Vilje at jeg maa drage med ud for Fjenden for 3die Gang saa er jeg stille for ham. Han har jo sagt "Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig, og som dine Dage er saa skal din Styrke være, og jeg ved at jeg er hans i Liv, og i Død. Dog vi vil bede Herren indtrængende om, at han dog i sin Naade atter vil skjenke os Fred i Landet, men naar man seer sig om her i de store Byer og i Garnisonerne, saa kan man nesten blive angst og bange, og man maa spørge sig, kan Herren give os Fred, naar Ugudeligheden tager saadan Overhaand og jeg tror at det kun er de troendes Bønner der endnu kan hjelpe derfor lad os tilskynde hver­andre til BØn for vort dybtsunkne Folk, og bestorme Guds Trone, om Naade og For­barmelse. Bliver ikke lunkne i eders Iver, det maa nok tjene os til Formaning. Jeg har det ellers meget godt og haaber det samme om dig. Min hjærteligste Tak for dine 2 Breve og hils Moder og sig tak for Strømperne og for Pakken som jeg modtog i Middag, inden jeg drog paa Vagt, jeg fik ikke Tid til at aabne den. En kærlig Hil­sen til dig min Mie og til alle derhjemme i Ravit fra din tro hengivne Georg.

Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig er et citat fra .
Som dine Dage er saa skal din Styrke være er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Lyt til melodien.

19/10/2008

Potsdam d. 19.10.15.

Min kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaar, og hils Moder og sig tak for de Ord hun skrev. Det glæder mig meget at du nu er hjemme hos min gamle Moder, for at hjælpe hende lidt, jeg takker dig meget derfor, og skal nok gjengjelde dig det engang, naar Herren forunder mig en Gang at komme hjem. Jeg seer af eders Breve at i har havdt meget travlt da Moder har været hos eder, jeg tænker dog ikke at i har anstrengt eder formeget?

Tænker dog ikke at du længes derhjemme hos os i Ravit, for det vil dog ikke være som hjemme i Quorp? haaber at høre lidt desangaaende. Mit Landstormbataillon er fløjet i Luften, og med Lorenzens luftskipper Komando er det vel ogsaa mau, da han forleden dag blev skreven K. (Kriegsberuf ) det var til arbeide han var udtaget, saa han ikke behøvede at uddannes, det havde ellers været en net Druk, som vi siger, han er endnu ved 5 Komp, du skriver at du skal til at koge Blodpølse, jeg faar nu lige et stykke Blodpølse til Aftensmad, men det er rigtig nok ikke af den slags som i koger derhjemme. I Aften kom der til Parolen at der ikke maa gives Orlov ind inden l November, da vi den l skal flytte herfra, vistnok ud til Eiche i Kasernen, og vi da alle maa være tilstede, altsaa kommer jeg ikke hjem til Sølvbrullupet. Jeg har det meget godt her, nesten bedre som i Lin­denpark, da vi her har mere Fritid. Paa Søndag kom jeg ikke til Berlin, Lorenzen og jeg var saa ude og vilde hente Georg, men traf ham ikke, da vi saa gik tilbage og stod og ventede efter Spaarvognen, kom Prins Oskar og hans unge Gemalinde spa­serende og stege ind i samme Spaarvogn, vi havde da den Ære at staa stram for dem, og at kjøre sammen med dem i en Vogn, Sporvognskonduktøren blev lidt forlegen men det gav vist en god drikkeskilling, det kunde man da see paa ham. Gram sidder lige og spiser Blodpølse han siger "nu maa du nok holde op med dit Kærestebrev", jeg skal hilse fra ham. Moder skrev til Slut, hold fast ved det du har at ingen skal tage din Krone. Ja det vil vi bede Herren om at han vil bevare os, og give os Kraft og Mod til at vandre med ham. Saa til Slut de kærligste Hilsener til dig min elskede Brud, til Moder og alle derhjemme. Havde i Dag Brev fra P. Nielsen. G. C. Knudsen.


Prins Oskar (1888-1958) blev den 31. juli 1914 gift med prinsesse Ina (1888-1973)

18/10/2008

Potsdam d. 18.10.15.

Min elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Da jeg lige er kommen fra Tjenesten og har lidt Tid tilovers, vil jeg tænke lidt paa dig min Kæreste. Jeg har nu ikke hørt fra dig siden det Brev du skrev mig d. 12 oktober, haaber nu at høre fra dig hjemme fra Ravit, da du sikkert opholder dig der? Jeg ligger nu i Konzerthuset i en stor Sal hvor jeg er sammen med 220 Mand, her er ordenlig Betrieb kan du tro. Tjenesten er let og kort, i Formiddag har vi kun havdt l Times Ekserseren den øvrige Tid har vi frei det er nesten bedre her som i Lindenpark. Vort Komp kommer paa Vagt hver 3die Dag som vi stiller en 40 Mand til. I Dag gaar der atter en Transport Ers. til Regimentet, deriblandt mange gamle utjente Landsormmænd, og der er mange rørende Sener at faa og see, da mange af deres Koner er at tage Avsked med dem, det er jo altid sværere at tage Avsked første Gang, som naar man har prøvet det flere Gange, det har du vist og­saa erfaret? Jeg vil dog hen at see naar de rykker ud, da der altid er noget gri­bende at være med til, og Krigerhjærtet i en vaagner, og nesten kunde man have Lyst til at drage med ud for Fjenden, da man dog føler at ens Plas er der, men dog jeg vil vente til Herrens Time kommer, og for eders Skyld derhjemme glæder jeg mig og takker Gud for at jeg er her, men naar det er Herrens Vilje at jeg at­ter maa drage ud, saa gaar jeg med Glæde, og jeg tænker ogsaa at du min kære Mie saa ogsaa kan takke Herren for hans Naade. Til Slut en kærlig Hilsen til dig og Moder fra din Georg.

16/10/2008

Potsdam d. 16.10.15.

Min elskede Mie!

Min inderligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaaraftes, det er jo underlig at mine Breve er saa længe undervejs, jeg har dog altid dine Dagen efter naar du har skrevet dem om Formiddagen. Altsaa naar du motager dette Brev, er du saa ovre i mit kære Hjem, som Moders Pige, jeg glæder mig meget dertil for Moders Skyld, saa har hun dog Selskab og jeg tænker ogsaa at du min Elskede, glæder dig dertil. I Aften kommer Lorenzen og besøger mig, igaar Aftes var Bram, Sørnsen og jeg ude at spasere, paa Touren gik vi forbi Slottet og hilste der paa Lorenzen som stod Post for Fanerne, og vi drillede ham lidt i forbigaaende, da det var hans første Vagt i Garnisonen, naturlig motte vi ikke staa at holde snak med ham men han stod nok saa stram og hold sit i vare, og vistnok glædede det ham at vi gjorde den lille Omvej. I Dag har vi faaet nyt Tøj til at gaa ud i paa Søndagen, og naar jeg atter skulde overraske dig derhjemme, saa vil du faa mig at see i lidt bedre Tøj som siste Gang jeg var hjemme, Morgen tager jeg vistnok til Berlin, da vi her ved Komp. faar Orlov dertil, det er min Mening at gaa til Soldaterhjemmet der, du har jo nok seet hvor det er, ikke? Morgen Formiddag har vi Kirkegang og bagefter kan vi gaa til Herrens Bord. Ja Herren vil velsigne denne Dag for mig og at jeg maa komme værdig til hans Bord, og at jeg maa faa Kraft til, i Fremtiden at vandre med ham vor velsignede Herre og Frelser, som har lovet os saa meget, naar vi blot kommer til ham. Ja kære Mie det er min Bøn for dig hver Dag, at Herren vil bevare dig og rodfeste og grundfeste dig i Troen, ogsaa nu i denne trængslernes Tid. Ja Herren bevare os, at vi maa forblive tro intil Enden, at han vor velsignede Frel­ser kan sige til os, paa hin Dag "gaa ind til min Herres Glæde". Hils alle mine kære derhjemme i Ravit, men mest være du min eneste lille Pige hilset, fra din Egen tro hengivne Georg.

Du kan jo ogsaa læse det for Moder! saa faar hun jo lidt mere at vide.


gaa ind til min Herres Glæde er et citat fra

11/10/2008

Lindenpark d. 11.10.15.

Min egen kære Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min aller kæreste, ventende lengselsfulde lille Pige. Min hjærteligste Tak for dit Kort jeg seer deraf at du atter er bleven skuf­fet og har mottet vente forgjæves, det gør mig ont, men jeg tror ikke det ligger ved mig da jeg nesten har skrevet hver Dag, som du vist ogsaa har erfaret nu, det vilde ikke blive let for dig om jeg nu skulde komme med ned til Serbien eller Tyr­kiet, da du saa vist slet ingen Breve fik, eller om du ogsaa skulde faa enkelde dog skulde læse dem med den Tanke, at andre har læst dem før du, der er jo kommen mange af vore Tropper dernede i den senere Tid, og man hører Klage over, at Post­forbindelsen ikke er god, dog vi vil ikke haabe det men hvis det ogsaa skulde kom­me saaledes, saa vil vi dog tage det fra Herren og dog takke ham, det er jo saadan med I G.R.zF. de skal gjerne derhen hvor det er brenschich som vi siger og nu lader det jo til at det begynder at gaa løs dernede. Paa Søndag var jeg atter sammen med min kære Ven og Broder i H. Offz. Stellvertreter Blümner, som nu ogsaa er feld­dinstfertig og med det første atter drager ud, han talte ogsaa om, at det nu maaske gik S.øst paa og han syntes det kunde være rart at prøve det dernede, da vi nu havde været alle andre Steder, og for den Sags Skyld havde jeg heller ikke noget imod det, men du min lille ængstelige Mie vilde vist græde dig i søvne den første Aften, efter at du havde faaet det at vide, eller ikke? Dog Fremtiden lægger vi i Herrens Haand, saa gaar det best, ikke? Vi havde en dejlig Dag i Gaar, og fik en rig Velsignelse, under Guds Ords Forkyndelse til Mødet, Taleren talte ud fra Ordet Ef.4 du kan selv læse hvad der staar. Nu er det Zapfenstreig og vi maa træde an til at gaa til Ro, god Nat min Skat Morgen videre, din Georg.

God Morgen min skjønneste Veninde, Ønsker at du har sovet lige saa godt som jeg, har nu lige faaet Morgenkaffe mit Schrippe undgeraucherten B6kling til, saadan Davre faar du nok ikke? I Dag er jeg saa den siste Dag her i Lindenpark, saa maa du jo skrive til mig i 5 Kamp Ers. Batt. I G RzFuss. Potsdam, og haaber snart at høre fra dig der, nu har jeg ogsaa været her i 10 Uger og 6 Uger er forskrift, altsaa helt godt. Ja Herren har ogsaa været os god i dette Stykke, og naar man skuer tilbage saa kan man nok blive stemt til Lov og Tak for Herrens naadige Førelser med os i denne svære Krieg. Nu er det snart Tid til Instruksion. Saa jeg maa slutte denne Gang. Vær saa Herren anbefalet og hjærtelig Hilset fra din tro hengivne

Georg Chr. Knudsen.


Brenschich skriver Georg. Sådan et ord findes tilsyneladende ikke, men mon ikke det er i familie med brenzlich, der betyder sveden eller "noget der er kritisk".

Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, således starter

10/10/2008

Lindenpark d. 10.10.15.

Min inderlig elskede Mie!

Søndagmorgen et par Ord til dig. Guds Fred til Søndagshilsen, siste Søndag havde jeg den Glæde selv at avlægge denne Hilsen og jeg maa altid paa ny tænke tilbage derpaa, og jeg tænker aldrig at vilde kunne glæmme dette Øjeblik. Min inderligste Tak for dit kære Brev og Kort som jeg har modtaget, jeg tænkte jo nok at du var bleven i Loit og det glæder mig at I har havdt det rart sammen, Det glæder mig ogsaa meget at du tager over til min kære gamle Moder at hjælpe hende lidt nu da hun er ene, tænker ogsaa nok at du vil kunde komme godt ud af det med hende, da hun jo ikke er saa vanskelig at gjøre tilpas, tænker ogsaa nok, at du vil kunde føle dig hjemme og tilfreds derhjemme i mit Hjem. Nu kan du jo skrive mig hvorledes det gaar, naar du kommer derover, ikke?? I Eftermiddag gaar jeg, om Gud vil, til Møde i Gemeinschafsverein og vil der træffe sammen med Georg, Lorenzen og alle de troende Soldater der kommer der, det er altid en skjøn Dag at være sammen der med Brødre, bagefter Mødet bliver vi Soldater gjerne lidt tilbage saa er der gjerne en eller anden, der spiller Harmoniom og saa bliver der sunget og talt med hinanden, og Oplevelser fortalt, som mange gange er interesante og lererige. I Gaar vare vi henne i Potsdam og see Observatoriet, og der blev holdt os et interesant Foredrag over hele Indretningen, det er den 4. største astronomiske Kikkert i Verden og selve Kikkerten havde kostet 136000 M og er lavet i 70erne, selve Røret er 40 m hoit, vi saa ogsaa mange interesante Photografier af Maanen og Stjernerne i Taage og Formør­kelser. Du er vist kommen til at vente lenge efter Brev, du skriver den 7. at du venter Brev morgen, men da er mit først gaaet af. Pølsen delte vi paa Vagten, den var endnu god men det var dog paa tide at den blev spist. Kagen var udmerket og Cigarerne nød jeg med Velbehag tænkende paa dig min kære Pige. Til Slut en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

07/10/2008

Lindenpark, d. 7.10.15.

Min kære elskede Mie:

Da jeg i Dag er paa Vagt et lille Livstejn, fra din taknemlige Kæreste, som takker dig tusinde Gange for din Kærlighed som du har bevist overfor mig da jeg de 3 herlige Orlovsdage motte være sammen med dig min eneste lille Pige, jeg har nesten glædet mig mere over disse 3 Dage som over de lange 3 Uger. Ja kære Mie du kan tro, det var mig en fryd da jeg kunde træde in og overraske dig og alle derhjemme i saadan forbovsende høj Grad, og jeg seer eder endnu da jeg kom ind og maa i mit stille Sind nesten lee højt, saadan en behagelig Følelse, ordentlig at overraske. Du blev først staaende som du var naglet fast saa jeg nesten troede at jeg havde gordt det for galt, men saa da du fik dig lidt betænkt kom du og lod dig omfavne og kysse. Du tænkte moske i første Øjeblik at du saa Syner? men jeg tror nok at du blev meget glad? og det var mig den største Glæde. Kom du godt hjem til Loit og til Quorp, jeg seer dig endnu da vi tage avsked, kæmpende med Taarerne, da jeg fjernede mig mere og mere, og jeg tænker mig at du har grædt dig et lille Stykke paa Vejen til Loit, men det gjør heller ikke noget. I Suderbrarup hilste jeg paa Julius som kom med det Tog, jeg kørte med, det fortalte Johannes vist da han kom tilbage, kanske blev du der, da de Suderbraruper jo kom til Loit om Eftermidda­gen? Jeg kom jo meget rask til Berlin og havde en interesant Rejse med Kulis'erne, som rejste til Schlesien Vest og Østpreusen paa Orlov. I Gaar Eftermiddag var jeg ude hos Georg med Pakken, han var i god Behold endnu, de var dog ikke inklædte endnu, men der blev sagt til den 15 skulde de være ferdig, til Frankrig. Til Slut en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

27/09/2008

Lindenpark d. 27.9.15.

Min elskede Mie:

Først min hjerteligste Tak for dit Brev som jeg modtog i dag. Billederne er blevne storartet, du er da i det minste bleven besynderlig smuk, du kan tro det glæder mig meget, det drømmende som er paa dit andet Billede er hær helt for­svunden og du ligner dig storaret selv. Dem af mig selv maa du nok bestille l Dus af, og af os begge 1/2 Dus store til mig hvormange du vil have ved jeg ikke, skal jeg sende dig dem straks tilbage eller maa jeg beholde dem til jeg om mulig kommer hjem paa Orlov igjen, du kan jo rolig bestille Visit da det jo dog blev afgjordt da vi blev pfotograferet, ikke? I gaar fik jeg ingen Tid til at skrive til dig, da var vi om Formiddagen til Gudstjeneste i Skoven hele Bataillonnet og fik en temmelig god Prædiken over Jesu Ord til Fristeren "Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund. Om Eftermiddagen var Loren­zen og jeg sammen med Georg og Møller i Soldaterhjemmet, bagefter var vi henne at faa os en god Aftensmad (Kalvesteg) og drøftede de nyeste Begivenheder derhjemme fra, Georg havde jo ogsaa meget at fortælle fra sin Orlov. Møller var dog ikke bor­te endnu, de er ellers rede til at rykke ud naar det skal være, men han var ved godt Mod. I Dag fejrer vi Frau Schwarze's Fødselsdag, i anledning deraf var der i Eftermiddag dækket Kaffebord rund om Mindestenen, og i Aften giver det fri Øl, hver 3 Glas, hvem der vil drikke det. Igaar Eftermiddag var her Konsert af Kapellen fra I G.R.R. Til Slut Guds Fred og en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Undskyld jeg kom for nær med min Cigar.


Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund er et citat fra , et skriftsted som iflg. både Matthæus og Lukas citeres af Jesus da han fristes af Djævelen.

22/09/2008

Lindenpark, d. 22.9.15.

Min kæreste lille Mie!

Har i Gaar motaget dit kære Brev hvorfor jeg siger dig min inderligste Tak. Det glæder mig at du atter er ved det gamle, du har jo havdt meget at bestille med Slagtningen, det var jo kjedelig med den gode Kvie som i har mistet, dog alle Ting tjent dem tilgode som elsker Gud, saa kan vi ogsaa tage saadanne Ting fra ham, han gjør alt til vort Gavn, om det ogsaa i Øjeblikket falder os svært ogsaa at takke for Mogang saa seer vi dog ofte, bagefter at det var til vort Beste. Jeg har nesten ingen Ting bestillet endnu, kan ogsaa meget godt finde mig i det her hos Militæret, for hær bliver man saa flegmatisk og dovn som ellers ingen andre steder, og du kan forstaa at jeg har havdt god Tid til at tænke tilbage paa den skjønne Orlov som jeg motte tilbringe sammen med dig, min sødeste lille Mie, og kunde nyde Friheden i fulde Drag, om ogsaa der var Ting jeg kunde have Ønsket, der vare ugjorte. Ja kære elskede Mie, vi merker, som aldrig før, den Magt som den Onde endnu har over os, og hvor svage og skrøbelige vi er i egen Kraft, og vi maa sige med Apostlen: I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt, men saa er det dog her­ligt at vide, at med alt det Onde som er og bor i os, det maa vi komme frem med for ham, som har Magt over alle Ting, ogsaa over det Onde som bor i os, og han vil uddrive alle Djævle af os, saafremt vi helt underkaste os hans Behandling, og over­give os helt og fuldt i Hans Villie. Herren hjelpe os dertil af Naade. Jeg maa og­saa med Glæde tænke tilbage paa de Timer vi motte tilbringe med hinanden paa Knæ for vor Gud og at vi to med hverandre maa dele felles Tro paa vor kære Frelser, deri ejer vi en Skat og Perle god, ja Herren hjelpe os til, at vi altid maa for­blive ved Korsets Fod hos Jesus. Jeg maa ogsaa sige: at jeg var lidt kjed af, at du var saa bedrøvet da vi motte skilles, dog jeg forsto dig helt og fuldt, men i Henblik til det der skilte os, og til de Opgaver der ligger foran os, maa vi være mandige og stærke, og trykke fejghedens Ond ned, som er i os. Vi ved hvorfor vi kæmper og hvad det gjelder. Herren vil give os Kraft og Styrke dertil, ja til at holde ud indtil Gud giver os en sejerrig Fred i Landet, og vi da, naar det er Herrens beskikkede Raa, kunde to og leve sammen til hans Navns Ære i Fred og Ro, men hvis det er Herrens Vilje at vi hernede skal skilles i denne Krig, saa maa vi dog engang mødes histoppe hos Herren hvor der er evig Fred og Ro, og hvor der ingen Skilsmisse er, der maa vi evig være sammen, og love og prise hans hellige Navn. Paa Søndag var Lorenzen og jeg i Soldaterhjemmet og traf der sammen med Møller, som allerede var fertig til at drage i Felten, paa Lørdag er altsaa Georg's og Mathias'ses Orlov udløbet, det er alt saa kort, og Skilsmissen kommer saa hurtig. Paa kommende Søndag rejser jeg om Gud vil, hen til min Ven Berghaus i Ligterfelde. Det er i Middagstimen og jeg har stjaalet mig herop paa Bynen bag Forhænget at skrive, da vi ellers skal ligger i Sengen, for at lade mine Tanker dvæle derhjem­me hos dig min Elskede, siste Onsdag vare vi altsaa paa Vejen til Glyksborg, jeg har faaet Brev fra P. Nielsen, at han glædede sig til, at vi havde været glade ved at besøge ham. jeg skrev til ham fra Hamburg.

Nu er mit store Brev snart ferdig og jeg vil slutte med en kærlig Hilsen og Guds Fred til dig min Elskede og til alle Kære derhjemme.

Din tro hengivne ven og Brudgom Georg Knudsen.


I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt er et citat fra

18/09/2008

Lindenpark 18.9.15.

Min sødeste lille Mie!

Da jeg i Dag straks er kommen paa Vagt har jeg god Tid til at lade mine Tanker gaa derhjem til dig min Elskede og jeg vil først takke dig ret inderlig for den dejlige Tid jeg har mottet være sammen med dig, og jeg vil sige dig at jeg har følt mig udsigelig lykkelig i din nærværelse. Kl er nu 1/2 11, men jeg kan dog ikke lægge mig før efter 12, kan du huske siste Lørdags Aften da sade vi ovre hos Chr. Hinrichsen's og drak Kaffe om denne Tid. Igaar Aftes ankom jeg her kl. 1/2 12 og var godt søvnig, som jeg ogsaa er i Aften det er alt ved det gamle, men de fleste af Kammeraterne er borte. I Dag er der afgaaet en Transport paa 1425 Mand Ersatz til l G. R. saa gaar der vel ingen i de 3 første Uger igjen.

Den 19 September, godMorgen min Skat, men det var dog smukkere da jeg kunde give dig et lille Kys paa Munden til Godmorgen, jeg har nu atter godt udsovet, da jeg har sovet fra 11-6 uden at blive forstyrret. Vagten blev rigtignok revideret kl. 2, men alt var i Orden. Har i Gaar modtaget 2 Kort og l Brev fra dig, som jeg glæ­dede mig over at læse, de var jo rigtignok fra før min Orlov. I Eftermiddag gaar jeg til Møde i Gemeinschaftsverein haaber der at træffe sammen med Kammerater jeg har ellers ingen Orlov for i Aften. I Gaar fik jeg Indbydelse til at besøge min Ven H Berghaus neste Søndag i Ligterfelde, om Gud vil og jeg faar Orlov ta­ger jeg derhen, han er mig en kær Ven, vi laa sammen i 4 Komp. siste Vinter i Potsdam. Lorenzen er ogsaa her endnu jeg skulde hilse fra ham, vi havde i Aftes en gemytlig Time sammen her paa Vagtstuen, og fik Minderne opfrisket fra Hjemmet og fortalte hinanden om vore Oplevelser. Nu maa jeg slutte da Morgenkaffen kommer saa en kærlig Hilsen fra din dig stesse elskende Georg.

29/08/2008

Lindenpark d. 29.8.15.

Min elskede lille Mie!

I Dag sidder jeg atter her oppe paa Bynen bag Forhænget, jeg skulde rigtignok med til Tjenesten, men saa syntes jeg at jeg ingen Lyst havde dertil og flygtede saa herop for at lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min elskede Skat. Kon­trollen er ikke saa skarb nu fortiden. Altsaa først min inderligste Tak for dit kære lange Brev som jeg modtog i gaaraftes, det glæder mig meget at det gaar dig godt, og at du har havdt en skjøn Dag i Bylderup Bau, jeg synes det var meget skjønt og gavnlig for dig, hvis du kunde komme ud til hende, du maa jo selv vide om du kan komme hjemme fra, naar du der kan undværes, saa synes jeg, at du skulde tage imod Tilbudet. Paa Søndag har du altsaa været i Bedstedt. P. Nielsen har jo vist havdt meget at fortælle, jeg hører jo vist nermere derom, naar jeg neste Gang faar Brev fra dig. Nu fik jeg min Pibe tændt, og saa gaa det med Fulddamp, du ved jo nok at jeg gjerne vil ryge, ogsaa naar jeg sidder med dig i Armen, ikke? Jeg bliver nesten bange naar jeg seer den store Plade for mig, om jeg ogsaa faar den fuld, eller om jeg skal skille den af paa Mitten, naa, om jeg ogsaa ikke naar til Enden tænker jeg at du tilgiver mig denne Gang, det er nemlig et Ark der blev over fra, da jeg rakte ind om Orlov, og saa syntes jeg at der nok kunde blive et Brev deraf, dænker ikke at du er kjed af et saadant til en Forandring? I Dag er Loren­zen til momisarisk Undersøgelse, han var meget bange for, at han blev udsmidt den­ne Gang, i gaar fik han 14 Dage hos den anden Læge. Jeg har igaar leget Fodbold­spil med og har i Dag helt stive Been, man er ikke vant til at røre sig saadan, som dette Leg forlanger. Forleden fik vort Regiment en Forstærkning paa 1200 Mand og nu har de atter gort Fordring paa 800 Mand, der siges at de har allerede været med for der, da Fransmændene og Englænderne griber an paa hele Linien i denne Tid, derom læser du jo vist ogsaa om i Aviserne, og jeg tænker at du er glad, og takker Gud for, at jeg af hans Naade, maa være her i Potsdam i god Behold? Ja min elskede lille Mie, det er nesten mere end vi har fortjent, tænk dig nu har jeg nesten været 4 Maaneder ude af kampen, med mit lille Kødsaar, saa kan vi dog ikke andet end være ham overmaade taknemmelig, og at han har forundt os to, som elsker hinan­den saa meget at være sammen i 3 Uger derhjemme i vores kære Hem, vi vil ikke glemme at takke ham derfor, og naar jeg nu atter er helt sund og snart maa ruste mig til nye Gjerninger, saa maa vi ogsaa takke ham derfor, og vi vil bede ham, om at gaa med os ind i Fremtiden, og give os Mod og Kraft til at staa faste og urok­kelig paa den Plas han stiller os paa, om det ogsaa kan koste os Livet. Ja min kære Mie vi ved hvad det gjelder om, og vi ved hvad vi kæmper for, for Konge og Fædreland, for Hjem og egen Arne, og fremforalt for Guds Riges Sag, vi ved at Gud er med os, og at han ved os vil have sit Rige fremmet, men han vil i denne Krig have os smaa gordt, for derefter at velsigne os desto rigeligere, naar vi betænker det ret, saa ligger der en veldig men stor og rig Gjerning foran os, derfor maa vi holde ud i denne Trængslernes Tid og forberede os til Herrens Komme til os. Med det for øje, er det ogsaa lettere at staa fast derude i Kampen og herhjemme i Bønnen, for vore kæmpende Brødre. Staa fast min Sjæl, staa fast i Herrens Krige, om alt en for dig brast, du ham ej sviger, det baader lidt din Sag først ham at kjende, og saa paa stridens Dag, dig atter fejg og svag til Verden vende. Vor Trængsel som er stakket og let, skaffer os en overmaade rig Vegt af Herlighed, siger Apostlen, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad ham har jeg ved min Side, og vi synger Befal du dine Veje og al din Hjertesorg til hans trofaste Pleje, som bor i Himlens Borg, o.s.v. hvor har vi det saa ikke godt og let, naar vi blot altid vil tage alt fra ham. Det glæder mig at Broder Peter er kommen fri, og at Peter Grevsen blodt er taget til schipp schipp Hura, da der der dog ingen Fare er for Livet omenskjønt jeg gaar i Farer hvor jeg gaar, saa tænker jeg dog at Cicilie er meget taknemmelig derfor, der er jo vist ikke slupet mange fri af dem. Moder har jeg ikke hørt fra i de siste 8 Dage, men efter hvad Georg sagde er hun vist rejst til Vogelsang, da Peter havde skrevet efter hende, hans Orlov er jo ogsaa snart udløbet, og det bliver vist ogsaa ikke let for Emilie atter at lade ham rejse, du var jo ogsaa kjed af at lade mig rejse til Potsdam, men hun skal lade ham rejse til Fronten, det er da værre? Nu kommer de fra Tjenesten, og jeg er nu ogsaa snart ferdig med min Tjeneste og seer til min Forundring at det store Ark er fuld, saa nu maa du have Farvel for denne Gang og en hjærtelig Hilsen til dig min allerkjæreste, og til alle de Kære derhjemme, fra din dig altid elskende Ven og Brudgom Georg Chr. Knudsen.


Lyt til "Stå fast min sjæl, stå fast i Herrens krige"

25/08/2008

Lindenpark d. 25.8.15.

Min kære Mie!

Min hjærteligste Tak for dine Kort og for dit kære Brev, som jeg modtog i Gaar. Jeg er i Dag atter paa Vagt og har saa Tid at skrive lidt til min Kæreste. Jeg tænker mig at du venter forferdelig efter mig hver Dag, og saa sidder jeg helt gemytlig og rolig hæroppe i Potsdam, og lader vente paa mig, du kan vist ikke begribe at jeg bliver saa længe bort, men jeg tænker at du ved sidenaf glæder dig ved, at det varer saa længe, for saa er han da fri for at komme i Felten i den Tid, passer det ikke?? Petersen's Orlov paa 3 Uger er længst omme, og kanske er han allerede i Felten igjen. Det er jo altid smukt at have noget Skjønt i Vente. I Gaar havde vi et meget fornemt Besøg, vi havde den Ære at have Kejserinden i vor Mitte det var oppe paa Krigsskolen. Hun besaa Salen, hvor de mediko-mechaniske Øvelser blive afhold, og saa til, ved Fodboldlegene, et Sangkor sang nogle Sange for hende, hun takkede hjærteligst for Sangen og ønskede os alle god Bedring, saa besteg hun hendes Auto, og med et tredoppelt Hura, af en 400 Mandsstemmer forlod hun Gaarden. Lorenzen sagte rigtignok, da han saa hende "hun seer jo ud, lige som enhver anden Kvinde, det er ikke at see at hun er Kejserinde" Hun var i mørke­blaa Kostyme, helt slet og ret, havde kun en Hofdame med, og kørte i aaben Auto, naar jeg, om Gud vil, kommer hjem, vil jeg fortælle dig mere derom. Jeg tænker jo nok at min første Gang bliver over til dig min Skat, men naar det bliver, derom har jeg kun en meget ringe Anelse, haaber dog snart at kunde overraske dig en skønne Dag, maa jeg det? eller vil du hellere have at jeg siger dig Beske fra Ravit? havde i Dag Brev fra Nis Callesen, om alle slags Nyheder, d. 29.8. kommer P. Brakker P. Nielsen jo og taler i Bjolderup Præstegaardshave, det kunde jo være rart at tage Del i den, men om jeg naar saa vidt - det kan jeg ikke sige, dog vi vil haabe det bedste. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen til dig min Kæ­reste og alle derhjemme, fra din tro hengivne Georg Knudsen.


Kejserinde Auguste Victoria (1858-1921), født som Prinsesse Augusta Viktoria von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

24/08/2008

Lindenpark d. 24.8.15.

Kære lille Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min sødeste lille Veninde. Det er mig en veldig stor Glæde at høre saa ofte fra dig. I Dag er du altsaa i Bylderup-Bau, jeg havde nok havdt Lyst til at være med, da jeg dog ingen Ting har bestillet i Dag. For et par Dage siden har jeg givet en Urlovsansøgning ind, men i Aften til Parolen er den kommen tilbage, nicht genemigt, hvad siger du dertil? kjedelig siger du, ikke? Jeg har tejnet 500 M til det 3 Kriegslaan, og havde derfor givet Orlov ind for at gjøre Penge fri dertil, men det lader til at de de ikke vil tro det, saa kan det ogsaa være det samme, Morgen skal jeg til komisarisk Undersøgelse, moske kommer jeg saa til Ers. Batl. og vil saa forsøge min Lykke der, da det der ikke er saa komplitiseret, med at faa Orlov, bliver Morgen undersøgt af en Stabs­læge, den anden der ellers undersøger os er en civil Læge, der er stillet i Milli­tærets Tjeneste. Paa Søndag kommer jeg ikke til Ligterfelde da vi ingen Orlov faar, fordi der siste Søndag var 4 af vort Komp som havde drevet sig helt fulde om i Berlin, og som vare blevne melte af Komandanturen altsaa vil jeg i stedet for be­søge Georg hvis han da ikke har faaet efter Orlov. Møller havde ogsaa givet ind, men den var ikke bleven genemigt. Jeg havde Kort fra Moder i Dag hun skrev at Peter var hjemme i disse Dage paa Orlov, han havde fri til 3 Oktober han havde skreven fra Køln, d. 19. altsaa har han 14 Dage, Emilie er vist meget glad, tror du ikke? Moder ventede dem saa smaat. I Aften har jeg altsaa været hær i 8 Dag, hvor Tiden dog iler hurtig bort, man kan nesten ikke følge med, mit Regiment er nu atter i Belgien, saa naar det atter gaar i Felten, gaar det mod Vest, dog moske giver Her­ren os Fred inden den Tid kommer, dog Fremtiden lægger vi i hans Haand. Saa de kær­ligste Hilsener fra din dig stesse elskende Georg Chr. Knudsen.

22/08/2008

Lindenpark d. 22.8.15.

Min elskede lille Mie!

Det er Søndag aften og jeg er lige kommen fra Møde i Potsdam, hvor vi fik en god Tale over Purpurkræmmersken Lydis, som aabnede sit Hjærte for Herrens Ord, og som blev den første Christen i Europa, Lederen af Gemeinschafforeningen, som i hele Krigen har været i Felten, er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Rusland, han talte ogsaa et Ord, han er Underoffizer ved 24verne. Lorenzen var ogsaa med derhenne, vi traf der sammen med Møller fra Strandelhjøn, som var bleven saaret sammen med Georg, og de havde ogsaa ligget i Lazarettet sammen, men han var kommen før bort derfra som Georg. G's Arm var nok ikke rigtig ilave endnu, kanske kan vi komme til at ligge sammen hær, da der ogsaa hær ligger en Del fra I G.R.R., det kunde jo blive rart. Tak for dine 2 Breve som jeg har modtaget jeg kunde jo nok see at det første var gaaet i en Fart men det var aligevel ikke saa underlig som du troede, jeg kan jo nok merke at du længes forferdelig efter at jeg skal komme hjem, det læser jeg ud af alle dine Breve, og det more mig kostelig, jeg har derimod en veldig Ro i den henseende og kan let vente Tiden af, haaber derfor ogsaa, engang at kunde overraske dig en Dag naar du minst tænker derpaa, for jeg skriver dig jo ikke naar jeg kommer, for naar det slaar fejl saa bliver du jo skuffet, Ja kære Mie det vil blive mig en kostelig Glæde atter at kunde tage dig i mine Arme du min lille elskede Brud, og have dig i min Nærhed, for du er jo dog den jeg længes mest efter, tror du ikke det?? Hvad siger du om Billederne fra Dampertouren, du kan da see at vi er ikke saa kjede, ikke? eller kan du ikke lide dem med mit Fuldskæg?? Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn, din tro hengivne Georg.

Venlig Hilsen fra Lorenzen.

17/08/2008

Lindenpark, d. 17.8.15.

Min kæreste Mie!

Herrens Trofasthed og Naade er ny hver Morgen. Om vi er utro saa er han dog tro, han kan ikke negte sig self, ja han er den samme Igaar og i Idag, ja indtil evig Tid. Hvor uransagelige ere hans Tanker og hans Vilje udsporlige. Ja kære elskede hvor har vi ikke en stor rig og herlig Herre og Frelser, som hver Dag paa ny, over­øser os med sin Naade og sine Velgjerninger, omenskjønt vi ikke har fortjent dem, vi er saa tidt utro og ulydig imod ham, og har fortjent Sraf istedet for Naade. Om vi er udtro saa er han dog tro, han staar ved sine Forjettelser men saa gjeller det for os, at vi kommer frem for ham med vor Utroskab og bekjender den for ham og beder ham om Naade og Tilgivelse, saa er han ogsaa meget rund til at forlade, det har han lovet, og han kan ikke negte sig selv. Ja han er altid den samme, og de Tanker han har med os om Fred, de er uudgrundelig, hvem kan vel fatte hele dybden og hele den Fylde, der ligger i hans Forsoningsverk, det kan intet dødelig Menneske, men hisset i Evigheden, der vil vi kunde fatte og forstaa det, og i evig­hed love og takke ham derfor, og derhen længes vi hans Børn, som endnu bor i denne Keters-Hytte, for at blive forvandlet med ham fra Herlighed til Herlighed, thi vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende. O hvor maa det blive herligt at komme Hjem, til al den Herlighed der venter os, ved Tanken derom, saa bliver denne Jord dog kun til en Jammerdal for os, omenskjønt Herren ogsaa forun­der os meget smukt og dejlig hærnede paa Jorden, vi synger jo ogsaa, dejlig er Jor­den, prægtig er Guds Himmel, skjøn er Sjælenes Pilgrimsgang, dog maa vi ikke hænge vore Hjærter fast ved det Jordiske, det Forgængelige, men stesse have øjet rettet mod det Evige, det Uforgængelige.

Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar, seer deraf at i er meget flittig nu bli­ver den vist smuk den blaa Kjole. Blaa er jo min yndlings Farve det husker du vel nok? haabentlig kommer jeg hjem at mønstre, mon det saa alt vil behage mig? Saa vil jeg atter slutte i Formiddag og sender dig en kærlig Hilsen fra din tro Georg Knudsen.


Keters-Hytte er vanskeligt at forstå. "Keter" er i fortolkningen af Kabbalaen den højest opnåelige guddommelige tilstand, som ingen dødelig kan forstå. Georg tænker måske også på en "Petershytte", som Peter ville bygge på Forklarelsens Bjerg for at fastholde øjeblikket.

vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende er et citat fra

Lyt til "Dejlig er jorden"

16/08/2008

Neu-Babelsberg, Lindenpark d.16.8.1S.

Min inderlig elskede Mie:

Altsaa i Dag atter et par Ord til dig, da jeg atter er paa Vagt. Du tænker kanske, det er ellers ofte han kommer paa Vagt og du ynker mig vist, men det gjores nu ik­ke behov da vi har det helt gemytlig og ingen ting har at foretage os, end at hol­de Ro og Orden i Lejren, saa man nok kan faa Tid og Ro til at skrive til sine Kære derhjemme. Havde i Gaar et veldig Brev fra Th Festersen, du kan jo saa godt lide hans Breve, ikke? mig er de til stor Glæde. Jeg var i Gaar i Berlin og havde en dejlig Søndageftermiddag ude i Baumschulenweg hos A. Jessen's, det er meget rare Folk og Guds Børn, der merker man ingen storhed til, alt er saa frit og hjemlig, han har nu havdt Orlov siden April Maanet, og har endnu til sist i Oktober, han er Ober-Maschinisten Maat ved Marinen, han gaar altid i Civil, hjemme. Om Aftenen vare vi til Møde i Gemeinschaftforeningen hvor vi fik en god Tale over Farisæren og Tolderen, om at blive ymyg og lille overfor Gud, saa kan han ogsaa velsigne os, som Herren sagde om hin Tolder. Denne gik retferdiggjord hjem til sit Hus frem for den anden. Ak søger de ymyge Steder, i Støvet for Frelseren græder, thi Roser­ne vokser i Dale. Agter i Ymyghed hverandre højre end eder selv, siger Apostlene, men det maa først læres.

Du skrev om forleden, at du havde sendt mig en Pakke. Samme har jeg ikke modtaget, ligeledes en Pakke fra UnglingeForeningen i Bollerslev har jeg heller ikke mod­taget, kanske kommer de endnu. Om jeg kommer i denne Uge er meget uvist, jeg tror det ikke, da vi ikke han køre før den komanderende General har været hær, og han kan jo gjerne lade længe vente paa sig, (det er jo fint). d. 19 skal jeg atter til Undersøgelse saa er det om, jeg ikke blive permenteret hærfra, dog vi haaber det bedste. Lorenzen er ogsaa hær endnu, det er 3 Uger siden han gav ind. En kærlig Hilsen til min lille Pige, som er saa glad saa glad, din Georg.



Farisæeren og tolderen er en lignelse fra
Ak søger de ydmyge steder er et uddrag af salmen Den yndigste rose.
i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv er et citat fra

13/08/2008

Lindenpark d. 13.8.15.

Min kære Moder!

I Dag da jeg er paa Vagt, et par Ord til dig. I Forgaars da jeg gav min Orlovs­ansøgning ind erfarede jeg at Ansøgningen hjemme fra eder, allerede var paa Skri­vestuen, saa har de nu 2, i Gaar Morgen var jeg allerede til Orlovsundersøgelse. Doktoren bevilligte mig 3 Uger, og saa Krigsverwendbar, men den kan jo nok blive afknapet ved Bataillonnet, en 14 Dage tænker jeg sikkert at faa, kanske kommer jeg saa i neste Uge, det kan ogsaa blive draget længere ud. Til de mediko-meka­niske Øvelser behøver jeg ikke mere at tage Del i, da mine Arme jo ikke er stive, men jeg har dog ingen rigtig Kraft mere, det er med Nød og Neppe at jeg kan hæve mig selv i mine Arme, ikke at tale om, at jeg kan gjøre et Klimzug, men det kom­mer nok med Tiden igjen. Doktoren anbefalede mig at arbeide dygtig naar jeg kom paa Orlov. Det er længe siden jeg har hørt fra dig, tænker dog at du har det godt, er din lille Pige atter rask? eller har du det ene endnu, haaber at høre lidt i Dag. I Eftermiddag gør vi en Damperparti hele Komp. Forleden havde vi en stor Sportfest i Bataillonnen, der var smukke Priser udsadt, for dem som gorde med. Fodboldspil Veddeløb at smide med Haandgranater og meget andet, dem som ikke gjord med, var med som Tilskuere. De store Sejre i øst er ogsaa bleven fejret med Musik og Sang. Jeg har det ellers meget godt hærude. Kosten er ogsaa meget bædre som i Kasernen, Brød faar vi saa meget vi kan spise, og Tjenesten er mere Sport. Ja Herren har været saare god imod mig indtil denne Dag, hans Naade lyser mig imøde hver eneste Dag. Ja kære Moder vi vil ikke glæmme at takke ham derfor, og for at han saa storligen har velsignet vore Vaaben, og vi vil bede ham frem­deles at velsigne os og give os en sejerrig Fred. Ja Herren har alle Traade i sin Haand, han vil lede alt til vort Gavn, han kun vil vort sande Vel, Hvorledes er det ellers derhjemme med Høsten er i vel snart ferdig? Græs er der vel nok af nu efter den megen Rejn. Jeg maa nu slutte da det straks er Middag. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hengivne Søn Georg. Paa Gjensyn.


Klimzug (Klimmzug) betyder armløft, altså at løfte sin fulde vægt op fra strakte arme.

12/08/2008

Lindenpark d. 12.8.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt, vil jeg i Aften fordrive Tiden med at skrive et par Ord til min lengselsfulde søde lille Mie, det er Lagervagt, 3 Mand og l Gefr. Jeg er altsaa Wachthabender, men det forstaar du dig vel ikke paa? har i Efter­middag skrevet et Brev til Mathias Toft's Fødselsdag, da jeg jo ikke har meget andet at bestille de 24 Timer Vagten varer. Hav Tak for dit Brev som jeg modtog i Aften, jeg tænker mig at du har meget travlt nu i desse Dage, da i har Besøg, saa du ikke har Tid til at have mig, for saa vil du jo helst have fri, naar jeg kommer i Besøg, siger du jo? der er heller ikke noget i Vejen for, at jeg skal forstyrre dig i din Virksomhed, da jeg sansynligvis ikke kommer før i neste Uge. Var i Formiddag til Orlovsundersøgelse, de sagde: di kan faa 3 Ugers Orlov, og saa Krigsverwendbar, men der kan let blive lidt afknapet naar det kommer til Ba­taillon's Komandøren, saa kommer det tilbage til Kompagniføreren til Underskrift, det tager gjerne en 8 Dage, somme tider længere, og saa er dine Fremmede vel rejste, saa du har Ro til at have mig. Jeg har en meget smuk Inbydelse fra Pastor Nielsen, jeg vil sende den med i Brevet, hvad siger du til den? det vil være ham en stor Glæde naar vi kommer. Nu er Kl. 10 og alle er gaaet til Ro, saa jeg har god Tid nu, det er længe siden jeg har vaaget en Nat, saa jeg vist vil blive lidt søvnig. Lorenzen kører vist paa Orlov i denne Uge, han glæder sig ogsaa dertil da han ikke har været hjemme som Soldat. Du skriver om jeg har hørt om, at dem der er paa Or­lov fra Fronten, at de har bemerket paa deres Pas, i Fald en Vaabenstilstand, da at melde sig ved Ers. Bat. Ja det har jeg ogsaa hørt fra en der var paa Orlov. Ja der kan jo gjerne være Mulighed derfor, og vi vil ogsaa bede indtrængende om Fred, men ak, naar man seer Livet hær, saa kan man nesten forstaa at Gud endnu ikke kan give os Fred, Ugudeligheden og Usædeligheden er saare stor endnu, og man maa spør­ge, hvornaar vil vort Folk bøje sig, for sin Gud; saa vi har nok Grund til at bede Gud om Barmhjertighed og Naade for os selv og for vort Folk, og at Gud i sin Naade vil see ned til os, og fri os fra alle vore Fjender, og give os en sejerig Fred. Ja naar vi seer tilbage paa det henrundne Krigsaar, saa har vi stor Aarsag til Lov og Tak for, hvad Gud har bevist imod vort Folk, og vi vil ikke glæmme at takke derfor. - Mange Tak for de gode Kager du sendte mig de har smagt mig storartet. Kysset havde faaet et Tryk men smagte derfor desdo bedre, som du skrev. Saftkagen var jo uforlignelig, da har I ellers strengt jer an med eders Bagning, kan du hilse Julie. Hils ogsaa Moder og sig hende Tak for hendes gode Vilje. Fader har vel travlt i Høsten, skal du hjælpe ham? eller er du for sart dertil endnu? du kan hilse ham at jeg vil komme og hjælpe ham. Saa til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen til alle derhjemme i Quorp og til lille Carl, som er saa glad, saa glad, men den kærligste til dig, min Rose fra din, von

Kriger, Georg.

11/08/2008

Lindenpark d. 11.8.15.

Min elskede lille Marie:

Min hjærteligste Tak for alle dine Breve, og for dit Kort som jeg modtog i Middag. Det glæder mig at du er bleven glad ved mit Brev, men glæd dig ikke for meget, at du ikke skulde blive altfor svært skuffet naar der skulde komme en Streg i Rejningen, for de lover saa meget men holde saa daarlig. Jeg var i Gaar til mediko-mekanisk Behandling, da jeg var ved at svinge Kübelstangen blev Doktoren var at jeg svingede dem fortreflig, kalte ad mig jeg motte gjøre et par Geværgrif blev saa opskreven til Arbeitsorlov, og behøvede ikke mere at kom­me til Øvelserne, der øver en 40 Mand paa denne Sal, som alle har mere eller mindre stive Lemmer paa allehaande Reskaber. I Aften har jeg givet en Orlovs­ansøgning ind, da jeg kom paa Skrivestuen og leverede den af sagte Feldwebelen: Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft. Det vidste jeg jo ikke, nu har de altsaa 2, saa du kan see vi gjør da lidt. Sist ved 4 Kom siste Vinter, var jeg ellers 3 Gange ved min Haupmann men da fik jeg ingen, maaske faar jeg denne Gang, jeg vilde jo natyrlig glæde mig meget dertil, som du jo ogsaa skriver. Ja kære Mie vi vil bede Herren om at han vil lægge alt tilrette for os, han fører alt til vort sande vel. Jeg har det ellers meget godt hær, tje­neste gjør jeg hver Dag, men det er ikke at rejne for noget. Idag i Formiddag stod vi op 1/2 6. Kl 1/2 8 afmarsch til Wasser Luft og Sonnenbad, saa var Formiddagen borte og i Eftermiddag har jeg været i Potsdam og byttet min Mantel om, ved 5. Komp og saa har vi havdt Lønningsapell, saaledes gaar den ene Dag efter den anden, altid i Bevægelse, men det trykker ikke paa Knaagerne, som naar man skal løbe med Aben. Paa Fredag faar vi en Damperparti til Pfasaneøen, det vil jo blive smukt. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg Knudsen.


En "Kübel" er en spand, så en "Kübelstang" er måske en stang med spande på - et åg - som kan svinges med under den fysiske træning.

"Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft" betyder Knudsen? De har jo allerede indleveret en orlovsansøgning.

"Pfasaneøen" er Pfaueninsel, en ø i floden Havel mellem Potsdam og Berlin. Øen var (og er) et populært udflugtsmål med bl.a. dyrepark med mange eksotiske dyr ... og et fasaneri! Se mere på http://en.wikipedia.com/wiki/Pfaueninsel.

09/08/2008

Lindenpark, 9.8.15.

Min kære lille Mie!

Har i Dag modtaget et Brev, skreven d. 2.8. og en Pakke avsendt den 22.7. over Zerbst. Min hjerteligste Tak. Pakken har været længe under vejs saa den ikke var god mere, det var dog kjedelig at kaste den bort, Brød og Kager har du ikke be­hov at sende mig hær til Potsdam, da vi hær faar nok deraf. Kosten er lige som i Zerbst, blodt vi faar lidt mere Brød hær, 4 tykke Skiver om Dagen, belagt. Efter dit Brev har du vel ikke rigtig forstaaet mig, jeg er ikke bleven ringere, hvad min Sundhed angaar, thi da er jeg i beste velgaaende, men i min Stilling har jeg forringet mig, nemlig at jeg er kommen en Trappe lengere ned fra Ers. Batil. til Bataillon Sammelstelle, eller Erholungskomp, og med de gale Foresatte var det hel­ler ikke saa slemt, det lader en gammel Kriger gaa ind af det ene Øre og ud af det andet. Ingennyttig var det langt fra ikke, thi jo galere de skelder ud desto rarere det er, men det forstaa en saadan lille Tøs som du sig ikke meget paa, du som er saa blød og sart, men det falder jo ogsaa ind under det militæriske Liv, som du jo ingen Anelse kan have om, undskyld naar jeg ikke altid udtrykker mig saa klart. Jeg sidder i Haven og skriver, Lorenzen og en Kompagni Koleger kommer og forstyrrer mig. Nu har vi gaaet vore Krigsoplevelser igjennem og det er bleven mørkt under Træerne, nu maa jeg fortsætte hærinde i Salen. Det er jo en veldig masse Fødselsdage i atter har derhjemme i Quorp, til Cicilies har jeg skrevet, den kunde jeg huske da den var Dagen før Tines, og den samme Dag som Th Festersens som jeg jo ogsaa motte skrive til. Lorenzen ligger jeg sammen med hær, han har havdt et Bolning paa Knæet efter at han kom fra Lazarettet, han kører vistnok paa Orlov i denne Uge, hvis han ikke kommer bort forinden. Undskyld at jeg ikke har skrevet i de siste Dage. Paa Lørdag havde vi stor Sportfest paa Krigsskolen Veddesbøl. Sækløb, Fodboldkamp, at kaste Haandgranater, at trække Tov og alt saa­dandt, der blev smukke Præmier fordelt, jeg var med som Tilskuer. Regi Musikken gorde Musik, en masse Civilpersoner var tilstede som Gjester. Paa Søndag Eftermiddag var jeg til Møde i Gemeinschaftsverein hvor der en fra Berlin talte over l. Thessa 4. Ja hvor gjør det godt at komme sammen med Guds Folk der føler man sig hjemme, hver Søndag kl 1/2 5 er der Forsamling, om Aftenen er der for Soldater, hver Tirsdag Aften Samtalemøde, hver Onsdag Aften Bibeltime og hver Lørdag Aften Bønne­møde, jeg er jo nu kommen lidt længere fra Potsdam l Time at gaa men med Spaar­vognen er det jo ikke saa slemt. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Georg C. Knudsen.


Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang - sådan starter