28.12.2007

Potsdam d. 28.12.14.

Kære Moder!

Jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser, for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder. Salig er den hvis Overtrædelser er forladt, hvis Synd er skjult - Hvo er en Gud som Du, der borttager Misgjerning? O hvilken Trøst for os arme fordømte Mennesker, saa langt som Osten er fra Vesten, saa langt vil han bort­fjerne vore Synder fra os, ja saa kan vi nok sige: Salig er det Menneske. Det har Gud alt skenket os i Naade, da han hin Julenat sente os sin Søn, hvis Fest vi nu lige har fejret. Ja kære moder hvilken smuk Julefeste har vi ikke forlevet, netop dette Aar, alt derude i Naturen var saa ren og vid, ja Naturen har iklædt sig Fest­dragt, alt Smus og Snavs er tildækket med et vid Sneedække, saaledes er det ogsaa i vore Hjerter, vi som har vore Synders Forladelse, vi ere tildækkede med Jesu Ret­ferdighedskjortel, saa vi ere renere som Snee, overfor Gud. Ja kære Moder det er godt at være hos Jesus og herligt var det at fejre Jul med ham, han er bleven saa stor for mig netop i denne Jul da alt ser saa sort og mørkt ud allevejne. Ja i Trængslernes Tider merker vi allermest Herrens Nærhed, da straaler han allermest for os, i sin Glorie. Juleaften bleve vi rigelig beskjenkede med Julegaver, af Verein ehemalige Charlottenschülerinnen. En Præst holdt Juleaftensprædikenen, og Sangkoret sang de smukke Julesalmer, 4 Stemmig, for os. Det gjorde et dybt intryk paa os, at see al den Kjærlighed som vi bleve overøste med, den Juleaften tror jeg næppe, nogen af os vil glæmme. Om Aftenen Kl 8 fejrede jeg for anden Gang Jule­aften, sammen med Allenestaaende, i Gemeinschaftsverein, hvor Jesus Julens Konge var Mitpunktet. Vi er hær i mit Comp 5 Mand og 1 Untffs som kommer sammen om Guds Ord. Paa 1 Juledag var jeg til Kirke, og om Eftermiddagen til Juletræ i Gemein­schaftsverein saa du kan dog see at jeg har havdt det godt. Georg har jeg ikke hørt fra det er dog underlig, har heller ikke kundet finde ham, havde dog gjærne besøgt ham i Julen, du har vel skrevet mig sin Adr. mange Tak for Julepakken og Pengene og Brevet. Saa en kærlig Hilsen din tro Søn Georg.


Jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser, for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder er et citat fra
Salig er den hvis Overtrædelser er forladt, hvis Synd er skjult er et citat fra

27.12.2007

Potsdam d. 27.12.14.

Min elskede Mie!

Nu er den deilige Julefest atter overstaaet. Idag er det Søndag, og da jeg ikke er med til Kirke i Formiddag, saa vil jeg benytte den til, at fortælle dig, hvorledes jeg har forlevet Jul. Paa Juleaftensdag, da vi kom paa Benene, og stak Hovedet ud af Vinduet o hvilket herlig Syn, hele Jorden var bedækket med et Sneedække, saa alt straalede saa ren og vid. Ja du kan tro, det forhøjede Julestemningen, og mine Tan­ker gik straks til ham Julekongen, som kom herned, for at iføre os lange vide Kjort­ler som ere tvettede i Lammets Blod, til at bedække al vor Synd og Brøde, for Guds Aasyn, saa vi kan staa for ham som ustraffelig, ulastelige i Retferdighed. Saa be­gynte vor Julesysel, alle Senge bleve bragte in i et Sideværelse, og Salen rent fejet. Saa blev der bordet og benket, i 3 lange Rækker, for 150 Mand. I et par Ti­mer, og alt saa festlig ud. Juletræet var pyntet og paa Bordene skinnede sneevide Bordugge. Om Eftermiddagen var die Beseherung. Kl 3 saad vi alle ved Bordene efter A.B.C. Foran os, paa Bordet, laa vore Julegaver, en Skjorte Cigarer Cshokolade Æb­ler Honingkage Pæbernødder, det var alt sammen fra Verein ehemalig Charlotten­schülerinnen, som alle vare tilstede. Sangforeningen, sang ossaa nogle smukke Ju­lesalmer, en Præst holdt saa en kort Tale til os, derpaa takkede vor Loitnant i vort Navn, Foreningen for al den Kærlighed som de havde overøst os med, derpaa holt Forstanderinden en Tale til os, og takkede os, med rørende Ord, for alt hvad vi havde gjort for dem. Saa kom alle de unge Damer frem med deres Gaver og fordel­te dem mellem os, saa vi tllsist havde en hel Arm fuld, da skulde du have set straa­lende Ansigter, vi viste nesten ikke vorledes vi skulde takke, hosliggende en Sed­del, som var i en Pakke. Saa sang vi alle med hverandre Stille Nacht lesaget af Clavir, der var stor Feststemning, derpaa toge Damerne Afsked. Saa gik det til Fest­maaltidet, Svinesteg og Kartofler, saa kom Julegaverne fra Compagniet, der fik jeg ogsaa en elektrisk Lampe, og saa en Skaal fuld af Æbler og Nødder. Efter Maaltidet gik jeg ned paa Colloseum for at hente min Julegave fra dig, min kære Mie, med det samme besørgede jeg mig ogsaa Orlov til om Aftenen, for sammen med de Alenestaaende at fejre Juleaften i Gemeinschaftsvereinen, gik saa tilbage med den hemmeligheds­fulde Julepakke for at undersøge dens Indhold, og hvor glædede jeg mig til al den Kærlighed du havde pakket med deri. Mange tusind Tak skal du have derfor min kære Mie, og mange Tak for Julebrevet, som jeg ogsaa modtog. Kl 8te om Aftenen var jeg saa sammen med 2 af mine Kammerater, som ogsaa ligger hær, vi er 6 hær i Comp, som kommer sammen om Guds Ord, de andre 3 vare forhindrede vi fejrede saa atter, for 2 Gang Juleaften der var vel en 15 Personer, mest gamle Koner, men der var Jesus­barnet i Krybben, Mitpunktet, hvor herligt at fejre Jul med Jesus. Paa 1 Juledag var jeg om Formiddagen til Kirke, om Eftermiddagen til Juletræ i Gemeinschaftsverein, paa 2 Juledag var jeg ogsaa til Kirke om Eftermiddagen søgte jeg efter Georg, han skal jo være kommet i hær til Potsdam, men han har slet ikke skrevet mig, jeg har ik­ke fundet ham. Hos mig ligger et Postavsnit, en Pakke fra Tinne Loit, som jeg nu gaar ned at hente, det er stemplet d. 22, altsaa længe undervejs, jeg har faaet 9 Julekort og Breve og 1 Forlovelseskort, fra M. Knudsen Jold. Julie Hansen Belstedt. Sidste Jul holdt vi Forlovelse, det har jeg tænkt meget paa, du vist ogsaa. Haaber snart at høre hvorledes i har fejret Jul derhjemme, kom Brevet tids nok? Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.
Fra den 24. til 25. december 1914, den jul som Georg beskriver i brevet, opstod en spontan våbenstilstand på store dele af vestfronten, hvor soldater fra begge sider mødtes i ingenmandsland, sang julesalmer, udvekslede gaver, spillede bold mm. I Danmark skrev Sophus Michaëlis et lille digt om denne begivenhed, som jeg (Werner) har sat i musik som en korsats 100 år senere i 2014.

Julenat 1914

Fred for en nat! 

De hvide snefnug dryppe
som mild charpi.

Af mørserbrølet træt
forstummer krigens store lazaret:
Fredhåbet fødes atter
i en krybbe.

Du kan se noden her: http://www.melodisamlingen.dk/2014/11/julenat-1914.html og høre en udgave for strygeorkester nedenfor.


22.12.2007

Potsdam d. 22.12.14.

Læs det først om Aftenen ved Bordet.

Min kære elskede Mie!

Ordet blev Kød og boede iblandt os og vi saa hans Herlighed, en Herlighed som den Enbaarnes af Faderen, fuld af Naade og Sanhed. Nu har vi saa atter den kære Jule­fest, og mit Hjerte jubler, og glæder sig over, at jeg, (vi) maa være med til at synge Gud Lov og Pris, for denne uudsigelige Gave som han gav os da han hin første Julenat, sente os sin enbaarne Søn, for at han skulde tilvejebringe en evig Forløs­ning for os, som han gjorde da han paa Langfredag udraabte det store Ord, det er fuldbragt. Med det for øje, og med Troen i vore Hjerter paa hans Forsoningsdød da kunde vi holde rigtig Jul. Ja kære Mie ogsaa dette Aar, hvor alt ser mørkt og sort allevejne og der er ufred, Nød og Elendighed allevejne, og Fremtiden ligger saa sort foran os, saa kan vi dog have den største Lykke og Fred i vore Hjerter naar vi ere forenede med ham, Julens Konge, Jesus Christus. Ja der ved Krybben bliver vi Børn igjen, hvorledes glædede vi os ikke, da vi vare smaa til Julefesten, da fik vi saa mange smukke Sager, og vort Barnehjerte glædede sig, hvormeget mere kan vi da ikke glæde os nu da vi har erfaret hvilken stor Naade der er vederfaret os, da Englene sang Ære være Gud i det Højeste, Fred paa Jorden, og i Menneskene en Velbehagelighed, Eder er idag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davits Stad. Jeg tænker at du modtager dette Brev paa Juleaftensdag og at du vil læse det for dine Kære om Aftenen. Ja min kjære i Aften for et Aar siden, da var jeg for første Gang i eders Mitte, og mit Hjerte frydede og glædede sig over den Jule­gave Herren havde skjenket mig i dig min kære Mie, og jeg maa paa denne Juleaften takke eder i mine kjære for hvad i har været for mig det svundne Aar meget har jeg lært af eder, og mange glade Timer har jeg havdt i eders Mitte, men dette Aar har Herren ført det anderledes med os, da kan jeg ikke være sammen med eder, da er det Pligten for vort Land som holder mig tilbage, men dog er jeg i Tankerne hos eder, og jeg glæder mig sammen med eder, over Jesusbarnet, som dog er Mitpunktet for os denne Aften. Saa vil jeg ønske eder alle, men mest dig min kære Mie, en af Herren rig velsignet Julefest, eders og din hengivne G. C. Knudsen.

Mange Tak for den smukke Pakke du havde pakket til mig derhjemme i Ravit. Er du tilfreds med Billederne som Julegave.


Ordet blev Kød og boede iblandt os ... er et citat fra
Det er fuldbragt er et citat fra
Ære være Gud i det Højeste ... er et citat fra juleevangeliet:

20.12.2007

Potsdam d. 20.12.14.

Kære Moder!

Fred paa Jord, Fryd paa Jord, Jesus Barnet blandt os bor. Ja kære Moder saaledes synger vi nu atter, til den kære Julefest, men er det saaledes dette Aar, er der ikke Jammer og Nød, Ufred alle vejne, nu da Krigen raser overalt, kan vi da syn­ge Fred paa Jord, Fryd paa Jord? Ja kære Moder, det kan vi dog! naar vi har Troen i vore Hjerter, paa ham som kom herned Julenat, for at tilvejebringe en evig For­løsning for os, fra Synd Død og Dom, og han har tilvejebragdt denne forløsergjer­ning for os, da han paa Langfredag udraabte det store Ord: det er fuldbragt. Saa kan der dog være Fred paa Jord, tros al Krig og Jammer og Nød, thi hvor denne For­løsergerning annammes i en levende Tro der er der Fred i Hjertet en dyb og stille Fred, som overgaar al Forstand. Ja kære Moder vi vil med verandre takke Jesus for at han har skjenket os denne Tro, saa vi kan have Fred i vore Hjerter, saa ved vi, ihvad der en møder os, saa skal det dog tjene os til gode, dem som elsker Gud! Ja hvilken herlig Trøst ligger der ikke deri for os, saa kan vi trygt lægge os i Jesu Arme, som Barnet i Moderens, og sige: som du mig føre, gaar jeg glad, thi du vil ikke slippe mig og ikke forlade mig. Ja kære Moder saaledes vil vi fejre Jul, med Jesus. Du har jo vist havdt Besøg af min kære Mie, og hun har jo vist fortalt dig hvorledes vi har havdt det sammen, heroppe, jeg tror nok at hun var meget glad for at hun var kommen med, og det var ogsaa mig en stor Glæde. Herren lagde det ogsaa saadan tilrette at vi kunde være sammen hele Tiden. Vil du sende mig 2 par Strøm­per Knævarmere, Pulsvarmere, Mavebelte Hovevarmere, hvad du ikke har, kan jeg jo købe hær, det kan godt vente til efter Jul, da vi vist ikke rykker ud før mit i Januar. Saa til Slut en kærlig Julehilsen fra din tro Søn Georg.

Hermed en Juleforæring.


Fred paa Jord, Fryd paa Jord ... er et citat fra julesalmen Glade Jul.
Det er fuldbragt er et citat fra

18.12.2007

Potsdam d. 18.12.14.

Min elskede Mie!

Allerførst min hjerteligste Tak for dit Kort og Brev som jeg har modtaget, det glæder mig at høre at du er kommen godt til Hamborg. Idag reiser du vel kanske til Ravit? Mange Tak at du kom op at besøge mig, da jeg jo ikke kommer Hjem paa Orlov mere, dog tænker jeg nok at forleve Julen hær i Potsdam. Om Eftermiddagen, da du var borte, var jeg for 1 Gang med til Tjeneste, og da glædede det mig, at jeg havde havdt fri saa længe du var hær. Om Middagen bleve vi alle førlæste, og skulde saa sige hvad vi vare, og saa kunde jeg jo ikke trykke mig længere. Vor nye Feldvebel ser os skarp paa Fingrene, nu har jeg gort Tjeneste siden, og det gaar bædre som jeg havde troet. Ja vi kan nok sige at Herren har lagdt det godt tilrette for, kære Mie. I Aftes hentede jeg Billederne de er bleven gode, jeg vil i Aften hente en Kuvert der passer til dem og saa sende dig dem. Igaar gik der en Transport af til Regimentet 800 Mand, mest Rekrutter jeg var nede paa Banegaarden og saa avfarten, det gik med fuld Regimentsmusik og begejstret Sang, men Taarer bleve der ogsaa fældede af dem som toge Avsked fra deres kære. Jeg har faaet Kort fra Johannes, Loit, han er taget til Infanteriet, hvorledes er det gaaet Peter Grevsen igaar? han er jo vist ogsaa taget. Men jeg tror dog ikke at de kommer med. Igaar og Idag er der bleven Flagget hær nesten for vert Hus, da Russerne er slagne paa hele Linien og er i fuld Tilbagegang og Englænderne har ogsaa merket, at vi er ikke til at spase med, du har jo vist læst det. Ja Herren er med os, og han vil sikkert i sin Tid give os en sejerig Fred. Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg C. Knudsen. Kærlig Hilsen til alle i Hjemmet.

09.12.2007

Potsdam d. 9.12.14.

Min elskede Mie!

Ingen kan rive dem af min Faders Haand. Jeg ved, hvem jeg har troet, og er vis paa, at han er megtig til at bevare det, jeg har nedlagt hos ham, til hin Dag. - Herren vil fri mig fra alt ondt, og frelse mig til sit himmelske Rige, ham være Ære i al Evighed. Ja kære Mie, hvilken stor og stærk Herre har vi ikke til Fader, ja lykke­lig vi, som har ham til Fader og Beskjermer, hvad har, vi saa at frygte for, ingen kan rive os af hans Haand. Ja hvad vi en alt skulde gaa igjennem, saa maa vi dog udbryde med Paulus! O alt dette mere en sejre vi ved ham, som os elskede. Thi jeg er vis paa, at hverken det nærværende, ej heller det tilkommende, skal kunde skil­le os fra Guds Kærlighed, i Christus Jesus vor Herre. Ja det staar fast, naar vi ikke forlader ham, saa vil han heller ikke slippe os, i gode saavel som onde Dage, thi han staar ved hvad han lover, han er den samme igaar og idag, ja til Evigtid. Han vil ikke slippe os i denne Tid, da det seer mørkt og sort ud allevejne, han vil give os Kraf og Frimodighed til at skue op til ham, fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. Om det ogsaa seer trøstesløs ud for os saa vil han dog føre det herlig ud. Ja kære Mie det er min Trøst og min Styrke, og det maa ogsaa være din, ikke? Sidder nu hær i Sofaen og lader mine Tanker dvæle derhjemme hos dig, det har jeg vel slet ikke fortalt dog, at vi ogsaa har 3 Sofa hær, og du kan tro de bliver godt benyttede. Jeg gaar ikke med til Tjeneste da mit Navn slet ikke er med paa Listen hverken paa Listen af de Feld - eller paa den af de Garni­sondinstfaigen, saa bliver jeg jo naturlig hær, saa lenge de faa fingere i mig, hvorledes det hele henger sammen kan jeg ikke opdage. Min fulde Tjeneste tror jeg nesten ikke jeg kan gjøre endnu da jeg endnu ikke har den forrige Kraf i min Arm, men meget bedre er det dog bleven da jeg har været hær, naar vi drager ud, ved vi ikke, det retter sig jo efter, om Regt. bruger Forstærkning, det retter sig jo ef­ter hvorledes det kommer for, det skal fortiden ligge i Ostende. Saa en kærlig Hil­sen fra din tro Georg.

Tak for Søndagsbrevet og Kortet som jeg lige modtog nu i Middag. Jeg venter efter at høre om I kommer i denne Uge.


Ingen kan rive dem af min Faders Haand er et citat fra
alt dette mere en sejre vi ved ham, som os elskede ... er et citat fra

08.12.2007

Potsdam d. 8.12.14.

Kære Moder!

Guds Fred som overgaar al Forstand bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. Mange Tak for dine Kort jeg seer at I har havdt det godt i Mis­sionsugen, ja Herrens Ord vender ikke tomt tilbage men udretter det, som det er sendt til, ja Guds Ord er skarpere en noget tveegget Svær og trænger igjennem og adskiller baade Ledemod og Marve, naar det rammer en Sjæl, saa griber det til Hjer­tet og Samme kan ikke blive fri derfor, før den overgive sig til Herren, ja saa­ledes er det ogsaa gaaet derhjemme hos eder. Herren være lovet og priset. Havde paa Søndag en velsignet Dag, havde Orlov hær i Potsdam, og var saa om Eftermid­dagen til Møde i det Evangeliske Foreningshus hvor der en Missionær talte over Søndagens Evangelium en alvorlig Prædiken over at være rede naar Herren kommer, i Himmelens Skyer med megen Kraf og Herlighed, for at holde Dom. O hvor forferde­lig, paa hin store Dag at motte staa tilbage. O kære Moder lad os altid være vaag­ne, og have vore Lamper brændende, at vi kan være beredt, at gaa Brudgommen imøde, naar han kommer, thi han kommer som en Tyv om Natten. Om Aftenen var jeg til Bi­beltime, og bagefter havde vi et velsignet Bønnemøde, vi vare 4 Soldater der jeg traf der sammen med min Ven, som jeg kom sammen med hær, da jeg var afkommanderet hær i Potsdam, han er en kjær Broder, er nu Underoffiser, dengang var han Rekrut i 11 Komp. Ja Herrens Naade og Barmhjertighed er stor, imod mig især. Paa Lørdag blev jeg jo altsaa Felddinstf. skreven, men da Listen om Middagen blev oplæst, var jeg ikke med derpaa og paa Søndag Middag, blev Listen over de Garnisonstjenestedygtige oplæst, var jeg heller ikke derpaa, saa gaar jeg naturlig ikke til Tjene­sten hvorledes det hænger sammen kan jeg ikke begribe, maaske har de overset mit Navn, og der er heller ingen rigtig Controlle, nu bliver jeg gaaende saalænge de henter mig, det skal jo nok vise sig med Tiden, kanske har de skreven feil i Re­virbogen. Har de sendt dig Pengene fra mit Komp fra Frank. eller hvorfra? Kommer Hans og Anne Christensen paa Søndag, maaske kommer Marie saa med. Ellers har jeg det meget godt. Saa en kærlig Hilsen sender dig din tro Søn Georg.


lad os altid være vaag­ne, og have vore Lamper brændende og det følgende er fra lignelsen i

07.12.2007

Potsdam d. 7.12.14.

Min elskede Mie!

Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden! Vor Tro er den Forvisning paa, at vi Guds Naade have, som ingen af sig selv kan faa men der er Aandens Gave. Ja vor Tro det er en Naadegave fra Herren. Troen er en Bestandighed i det som haabes, en fast Overbevisning om det som ikke sees. Ja kære Mie vi vil takke Herren at han har givet os to Troens Forvisning i vore Hjerter, at vi maa have den faste Over­bevisning, at Herren staar ved hvad han lover. Som vi hørte i Søndagens Evangelium igaar, om Himmel og Jord forgaa, mine Ord skulde ingenlunde forgaa. Havde i­gaar en skjøn Søndag. Om Eftermiddagen var jeg til Møde i Foreningshuset hvor der en Missionær talte over Dagens Evangelium, en herlig Betragtning over Herrens Til­kommeise paa den yderste Dag, en alvorlig Paamindelse om, at være rede naar Herren kommer, thi han kommer som en Tyv om Natten o at han da maa finde os vaagne, og ikke sovende som de 5 dorlige Jomfruer, der ikke havde Olie i deres Kar, hvor for­færdelig paa hin Dag at motte blive tilbage. Om Aftenen var der Bibeltime og bag­efter Bønnemøde, vi vare 4 Soldater der, jeg traf der sammen med en Ven, som jeg kom sammen med, da jeg var avkommanderet i Potsdam, han er nu Underoffiser, han er en kær Broder i Herren, han var dengang Rekrut ved 11 Comp. Ja vi merkede Herrens Nærhed og bleve velsignede. Du længes vis efter at høre hvorledes det gaar mig. I Formiddag er de Felddinsf. til Tjeneste, jeg gik naturlig ikke med, da jeg ikke var paa Listen, og sidder nu hær ved dette Brev og gjør min Tjeneste. Forunderlig hvorledes henger det sammen? Mon der staar en højere Magt bagved? Ja jeg vil tage det fra Herren som det kommer og kun takke! det er ellers snart saadan, at naar de kun har Arme og Ben, saa bliver de Felddinstf. skreven, af dem som en Gang har været ude, men det er dog bleven for galt ved sidste Undersøgelse. Doktoren var helt rasende den Dag, da der blev drevet Ulk med ham, han sagde: Ich wende euch schon kriegen, og saa skrev han nesten alle Felddinstf. Det er nu kommen for Ma­joren og nu siges der, at vi atter alle skal undersøges. Ellers har jeg det meget godt, og haaber det samme om dig min Elskede, saa en kærlig Hilsen til dig og al­le derhjemme fra din Georg.


Himmel og Jord forgaa, mine Ord skulde ingenlunde forgaa er et citat fra

05.12.2007

Potsdam d. 5.12.14

Min kære elskede Mie!

Forlad dig paa Herren saa skal han give dig dit Hjertets Begjær! Ja kære Mie, saa­ledes har Psalmisten sagt, og han er ikke bleven skuffet og saaledes vil Herren og­saa bønhøre os, før eller senere, naar vi blot bede i Troen, Intet trylende han vil ogsaa give os en sejerig Fred, naar vort Folk er moden dertil, før eller senere, det er min faste Overbevisning. Ja det vil vi bede Herren om. Mange Tak for dit kære Brev som jeg modtog igaar. Ja jeg kan nok see deraf at du har længtest lidt efter mig, jeg kan godt forstaa dig, at du er bleven henreven af Vemodstanker, jeg vil heller ikke bebrejde dig det, men dog maa jeg sige til dig min Mie at det er ikke saadanne Kvinder vi bruger i denne svære Tid, men saadanne, som jeg forleden traf en i Berlin, hun sagde: jeg skriver altid til min Søn: gjør hvad du kan for vort kære Fædreland, tab ikke Modet, frygt ikke, og gaa kun trøstig fremad i Her­rens Navn, ja havde vi blot mere af den slags Kvinder ja de kan nesten udrette li­ge saa meget dermed som vi, der staar overfor Fjenden. Ja det er en stor Opmunt­ring, at erfare at der staar saadanne Kvinder bagved, Modingydende og med bedende Hjerter. Ja kære Mie jeg maa nu skrive dig, at jeg ikke kan komme paa Orlov, for da vi i Dag havde Undersøgelse blev jeg erklæret for Felddienstfähig. Min kære Mie jeg beder dig, dog ikke at tabe Fatningen, for det kommer jo vist lidt uventet men vi vil med verandre, lægge os over i Herrens Haand, og sige din Vilje ske. Ja kære Mie jeg takker Herren at han har ført mig hidindtil og atter gjort min Arm saavit rask at jeg atter kan opfylde min Pligt, med at værne om vor kære Fædreland og jeg beder dig kære Mie ikke at være altfor kjed af det, jeg staar jo dog i Herrens Haand, og uden hans Vilje kan ikke et Haar krummes paa mit Hoved. Ja hvilken Trøst og Fred kan vi ikke faa hoa Herren. Nu ved jeg ikke om du har lyst til at komme med hærop da de jo vist kommer fra Ravit at besøge Mathias i neste Uge, det vilde jo glæde mig meget jeg har ellers ikke hørt noget fra Mathias i denne Uge. Morgen har jeg kun Orlov hær i Potsdam. I de siste Dage har der været Session i Berlin, for Landstormen som ikke har tjent, og de er bleven nær medtaget, har Peter Grevsen ogsaa været henne, kanske kommer de ikke med der endnu, ellers kan du og Cicilie jo trøste hinanden. Det var en hel Fornøjelse at see med hvilke straalende Ansig­ter de kom ud fra Revirstuen med, da vi nesten alle bleve Feldd. skreven, ja endda dem som gaar ved en Stok, og med Arm i Bind, saa det blev helt latterlig, nu faar vi see hvad Fremtiden bringer, vor Fortrøstning er til Herren han slipper os ikke og forlader os ikke. Saa sluttes med Guds Fred til Hilsen din tro hengivne Georg. Hilsen til alle derhjemme.

03.12.2007

Potsdam, d. 3.12.14.

Min elskede Mie!

Jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale. Skulde nogen Ting være underlig for Herren?

Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det.

Værer ikke bekymrede for noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i paakaldelse og Bøn med Taksigelse.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder.

Ja kære Mie, det er lidt af min Andagt i Morgen hvilke Forjættelser, og hvilken Trøst ligger der ikke i disse Ord. Ja kære Mie vi har Lov til at komme til Gud med alt hvad der ligger os paa Hjertet og saa siger han enda! Og det sker, forend de raaber, da vil jeg svare, naar de endnu taler da vil jeg høre. Forunderlig saadan Gud vi har, han kjender os grant, og ved hvad der tje­ner til vort Gavn. Ja vi maa udbryde med Salmisten: Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer. Thi han har bøjet sit Øre til mig og he­le mit Liv igjennem vil jeg paakalde ham. Ja kære Mie, lad det være vort højeste Ønske, at vi i vort Samliv hernede paa denne Jord, med hverandre maa være enige om, og glade for, at vi maa paakalde Herrens Navn. Ja om Herren i sin Naade vil forunde os at vi maa komme til at dele felles Hjem, men naar Herren har andre Ve­je at føre os paa, saa vil vi være stille for ham og sige! Din vilje ske. Hvor udransagelige ere dine Tanker, og dine Veje udspaarlige, thi som Himlen er højere en eders Tanker, og min Veje højere en eders Veje, derfor overgiver vi os i hans Vilje og siger: hvor du mig fører gaar jeg glad, men som du skriver i dit Brev fra 23 Aug, at naar det først kommer saa vidt at Herren kræver noget af os, saa er det ikke saa let at sige: din Vilje ske, men saa er det en forunderlig lettelse at overgive sig helt og fult i Herrens Haand. Da jeg saa efter i min Dagbog, hvor jeg havde været den 23 Aug saa jeg at om Formiddagen havde vor Haupmann holdt en kort Gudstjeneste og om Eftermiddagen vare vi marscherede over Grensen ind i Frankrich, og bleve indkvarterede i Byen Biray, jeg tror jeg sente dig et Kort derfra, ikke? jeg vil sige dig, til min store ergelse nu, at jeg lod mit smukke Fuldskæg afra­sere i Sønderborg, men kanske ergrer du dig ikke derover, det har jeg vel slet ik­ke skrevet om. Du er vel snart kjed af de mange Breve du faar fra mig? til Slut de kærligste Hilsener til dig og alle derhjemme fra din Georg.


Bibelcitater fra dette brev
Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det. -
Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder. -
Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer -
... og adskillige flere, som ikke er blevet identificeret. Skriv en kommentar, hvis du kan hjælpe.

01.12.2007

Potsdam d. 1.12.14.

Min elskede Mie!

Guds Fred som overgaar al Forstand bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Je­sus. I Eftermiddag ved jeg nesten ikke hvad jeg skal gjøre af lauter lange Weile, saa tænkte jeg, du maa hellere give dig til at skrive til din kæreste Mie, saa gjør du da en glad, for jeg tror jo nok, at et Brev er mere velkommen som et Kort (er det ikke?) Idag har vi havdt Lønningsapell. 3.30 M. hver 10ende Dag, saa faar man at see hvor stor Kompagniet er, for naar det giver Lønning, saa skal de nok komme alle. Idag talte vi 340 Mand, et stort Kompagnie, men naar det gaar til Tjeneste, saa faar de neppe 40 ud, saa du kan nok forstaa, at vi kjender at trykke os. Jeg er jo endnu ikke Garnisontjenestedygtig, tænker heller ikke at jeg bliver det fore­løbig, da jeg endnu ikke rigtig kan haandtere mit Gevær, fordig Kræfterne i min Arm er for svage endnu, du kan ikke forstaa, hvorfor de ikke giver mig Orlov, naar jeg dog ingen Ting gjør. Det kan jeg let forklare dig, tænk dig nu hær er en 300 Mand, der har mere eller mindre en jeg, naar de nu lode alle dem, rejse paa Orlov saa fik de jo slet ingen kureret, naar vi derimod bliver alle hær saa faar de dog Nogle. Hær hos Regt. er det saadan en for alle, og alle for en, so ist meine Mut­ter! men jeg tænker jo nok at naar jeg først er Garnisontjenestedygtig at jeg saa kanske kommer Hjem paa Orlov. Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar. Det vilde jo glæde mig meget om du kom med hærop at see til mig, men det maa du jo nu gjøre som du selv vil. I denne Uge har de jo Missionsuge derhjemme i Bollerslev med man­ge gode Talere havde Brev fra N. Callesen med et Inbydelseskort. Jeg havde jo nok havdt Lyst til at være med dertil. Vi vil Bede Jesus at han vil, velsigne Ordet paa manges Hjerter. Nu gik den Tid jo dog lidt Hurtig. Og saa til Slut de sødeste Hilsener fra din hengivne Georg Knudsen.

Hils Fader, Moder, Julie, Jurga, og lille Carl, han skulde bare see hvor de smaa Drenge leger Soldat hær i Potsdam i fuld Uniform. Hils ogsaa Peter og Cicilie fra mig og lille Didi ikke at forglæmme.

20 Mark Reichsbanknote fra 1914