23/01/2017

Rumænien d. 23.1.17.

Min kære elskede lille Pige!

Siden l Juledag har jeg nu ikke skreven, og jeg kan nu nok forstaa at Ventetiden nu maa begynde at blive dig lang. Du skal derfor ogsaa være den første som jeg tænker paa, da der Morgen afgaar Post. Vi har her i Bjærgene været af­skaaret fra Uderverdenen og hverken hørt det ene eller det andet. I forgaar modtog jeg den første Post med Breve og Pakker. Pakkerne var fra sist i Nov. og først i Dec. dog alt godt paa nær dine Rolader. Lagkagen var helt udmerket, ogsaa Tak at du saadan selv kom og overraskede mig, du kan ellers tro at jeg blev glad da jeg saa dig lyslevende foran mig, og det var som om du personlig var hos mig, min hjærteligste Tak for al din Kærlighed mod mig. Julepakkerne er ikke naa­ede hertil endnu, dog de kommer jo med Tiden saa kan vi jo atter fejre Jul. Ja min kæreste Mie, du maa tro, at de siste 4 Uger har været det sværeste og mest anstrengende med Kulde Nød og Trængsel som jeg har oplevet under Krigen, dog Herrens Naade har hjulpet mig igjennem indtil denne Dag. Tiden fra 2 Juledag til nu har vi undtagen 5 gange i Quarter tilbragt under aaben Himmel i Rejn Snee og Frost, med haarde Kampe og Stormangreb i Bjergene, enkelte Nætter har vi tilbragt uden Ild. Ja hvor mangen er der ikke vandret i Latzarettet syg og saaret, jeg vil ikke beskrive dig alle de Besværligheder og Savn, men om jeg engang skulde komme Hjem vil jeg fortælle dig mundlig derom. Igaar kom vi hertil i Quarter efter 8 Dage at have ligget for Fjenden, mange kom hertil med forfrosne Fødder, mine har og­saa lidt lidt dog idag er de atter bedre og jeg føler mig atter vel og godt til­pas. Ja Herrens Naade er stor og hver Morgen ny forleden Dag slog vi 3 fjendlige Angreb tilbage. Rumænerne stormer med stort Krigsraaben og Trompetsignaler, som skal have en moralsk Virkning, som det undertiden ogsaa har, forleden motte vi reterere, da vi var ved at blive omgangen, og ellers var falden i Fangenskab som jo ikke er behagelig. Naa du seer at jeg atter har det godt og at jeg endnu al­tid er din egen tro hengivne Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 23.1.17.

Feldpostbrief.
Kære Moder!

Da Morgen den første Post gaar af vil jeg dog sende dig et lille Livstejn, da du denne Gang har mottet vente saa længe. Vi har hær oppe i Bjergene været af­skaaren fra al Forbindelse med yder-Verdenen igaar modtog jeg den første Post. Pakker fra sist i Nov og først i Dec. Julepakkerne er ikke ankommen endnu. De siste 4 Uger har været de sværeste jeg har gjennemgaaet i Krigen dog Herren har hjulpet igjennem, ham være Ære og Pris. Til din Fødselsdag ønsker jeg dig Her­rens rige Naade og Velsignelse, da laa jeg om Aftenen under aaben Himmel i en højde af 1600 m og tænkte paa eder i Hjemmet og paa de kære Minder jeg har fra den Dag, og Herren var mig nær. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred, fra din tak­nemlige Søn Georg. Carl er borte med sine tænder. Hugo er her endnu.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.